Den tredje tvivl

Hvordan troen bliver til, og hvorfor det giver mening at holde fast i den

Hvordan kan man vide og tro, når alt er til forhandling? Og kan man overhovedet tale om objektivitet i en verden, der konstant forandrer sig?

Velkommen til den tredje tvivl - en grundlæggende og altomvæltende tvivl om, hvorvidt vi kan slippe fri for den sociale kontekst, der i sidste ende definerer os. Både de mest oplagte selvfølgeligheder og de største flertal har før taget frygteligt fejl. Hele videnskabelige skoler har uafvidende været underlagt ideologier. Hvordan kan jeg så vide, om ikke jeg selv går vild her og nu?

Med Den tredje tvivl stiller forfatteren skarpt på troens og tvivlens væsen og afdækker det moderne menneskes livtag med verden. Bogen er skrevet som et langt essay i en personlig stil, der inddrager kunst, romaner, tegneserier og digte.

249,95

Forfatter: Leif Andersen
Sidetal: 280 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-275-9
Mål: 15 x 22,5 cm.
Andet: Rigt illustreret

Leif Andersen er lektor i praktisk teologi. Han har udgivet en lang række publikationer og bøger, blandt andet Ateistisk andagtsbog, Gud og det onde samt lærebøger i såvel prædikenlære som sjælesorg. 

Anmeldelser

Michael Agerbo Mørch, Kirke.dk:

"... en gave til den danske kirke. Kondenseret visdom bragt med sprogligt overskud i en afstemt kombination af autenticitet og kølig faglighed."

Andreas Kammersgaard Ipsen, Budskabet:

"... en stærk og medrivende bog. Ja, til tider får man næsten en følelse af at læse en thriller ... for dem, der har mærket den tredje tvivl på egen krop, er [bogen] en gave ... er man klar til at sætte sig selv i spil i læsningen, er der rig belønning i vente."

Sprint Aagaard Korsholm, Impuls:

"Leif Andersens bog om den tredje tvivl falder på et tørt sted ... Også i dens afsløring af tidens troskritikeres mangel på selvkritik."