Bjergprædikenen - Carl Bloch (1877). Kilde: Wikimedia Commons.
Jesus´ tale på bjerget indeholder bl.a. saligprisningerne og fadervor. "Bjergprædikenen" malet af Carl Bloch. Fra Wikimedia Commons.

Preben Medom Hansen

Bag om Bjergprædikenen

Hvad er på spil i Bjergprædikenen? Preben Medom Hansen giver et kvalificeret bud, som læreren kan tage udgangspunkt i, når klassen arbejder med tekst og musik

I Matthæusevangeliet kan man læse, hvordan Jesus – stående på et bjerg – holder en indtrængende prædiken til sine tilhørere. Talen er berømt, fordi den indeholder mange af de mest kendte og markante Jesus-udtalelser. For eksempel:

  • Saligprisningerne: Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Osv. (Matthæusevangeliet kap. 5, v. 3–12)
  • Bønnen Fadervor (Matthæusevangeliet kap. 6, v. 9-15)
  • Rådet om at man ikke skal sætte sit lys under en skæppe. (Matthæusevangeliet kap. 5, v. 14-16)
  • Den berømte “gyldne regel”: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. (Matthæusevangeliet kap. 7, v. 12)
  • Jesus’ skærpelse af moseloven. (Nedenstående tekst uddyber denne del af bjergprædikenen, fordi Panamahs sang Split det ad, er inspireret af disse vers).

Ny fortolkning af loven

I sidste del af kapitel 5 taler Jesus om forholdet til ”loven” – altså den lov som er nedfældet i den jødiske Tora, og som Moses ifølge traditionen fik direkte af Gud på Sinajbjerget. I datidens jødiske tro var overholdelsen af loven meget vigtig. Men Jesus kommer i flere tilfælde i konflikt med de rettro jøder – de skriftkloge og farisæere – fordi han forholder sig mere frit til loven. For eksempel gør han gode gerninger på hviledagen (sabbatten), og han forhindrer en folkemængde i at stene en utro kvinde, som loven ellers foreskriver. 



Men her i bjergprædikenen siger Jesus, at han ikke er kommet for at nedbryde loven, men tværtimod for at opfylde den. Herefter nævner Jesus seks af Moselovens regler. Hver gang indleder han med at sige: I har hørt der er sagt (til de gamle), hvorefter han nævner den pågældende lov. Men Jesus fortsætter så med vendingen Men jeg siger jer… Her giver han sin egen fortolkning af loven. Og den fortolkning er radikalt anderledes end de oprindelige bud.



1. Du må ikke begå drab bliver i Jesus’ udlægning et forbud mod vrede og brug af skældsord.



2. Du må ikke bryde ægteskabet skærpes til, at man ikke må kaste ”lystne blikke” og begære andre kvinder.



3. Loven om at en skilsmisse skal udløse et skilsmissebrev bliver skærpet til, at man overhovedet ikke må lade sig skille fra sin hustru.



4. Buddet om at man ikke må sværge falsk bliver strammet, således at man slet ikke må sværge.



5. Reglen om retfærdig gengældelse – øje for øje og tand for tand – bliver ikke bare skærpet men helt afvist. Jesus siger, at man i stedet skal vende den anden kind til – og hvis nogen tager din kjortel, så lad ham også få kappen.



6. Buddet om at elske sin næste og hade sin fjende bliver ændret til, at man både skal elske sin næste og sin fjende.



Som om det ikke var svært nok at overholde de seks bud i Jesus’ nye stramme fortolkninger, så afsluttes svadaen med opfordringen: så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen.



Forståelsen af disse vers har været diskuteret i hele kristendommens historie. Hvorfor skærper Jesus her kravene til, hvordan vi skal leve, så det i praksis bliver umuligt at efterleve? For ingen kan vel lade være med at føle vrede eller begær? Og ingen kan elske sin fjende af et ærligt hjerte? 

Pointe: Ingen er fuldkomne

Et kendetegn ved Jesus’ adfærd var jo også, at han netop søgte fællesskab med de, der ikke kunne overholde loven – med toldere, syndere og prostituerede. Så Jesus fordømte i hvert fald ikke dem, der ikke kunne overholde lovene. Tværtimod fremhæves ”synderne” ofte på bekostning af dem, der selv mente at have deres på det tørre, fordi de overholdt de klassiske moselove. Det taler for den tolkning, at Jesus først og fremmest skærper buddene for at gøre det tydeligt, at ingen er fuldkomne, og at ingen derfor bør erklære sig selv for gode/frelste og andre for syndige/fortabte.



Omvendt efterlevede Jesus selv de skærpede bud, han fremsætter i bjergprædiken. Og mange andre steder i sin forkyndelse sætter han fokus på, hvordan vi bør handle i forskellige situationer. Særligt fremhæves det dobbelte kærlighedsbud, som jo netop fordrer næstekærlige handlinger. Så at konkludere, at Jesus ikke mente, at de etiske krav var vigtige, er heller ikke oplagt.



Nogle tanker er revolutionerende og nyskabende. Og Jesus’ krav om, at vi skal elske vores fjender er ofte blevet fremhævet som en sådan nyskabende tanke. En idé der brød med alle konventioner og som – på trods af det utopiske og urimelige i kravet – inspirerede til en ny måde at tænke og handle på. 



Det er da også netop denne idé – at et had kan elskes ihjel – som sangskriverne i trioen Panamah har grebet fat i.

Læs mere

Læs og lyt til Panamahs Split det ad



Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang