Soldat læser i Ny Testamente. Foto: De Forenede Bibelselskaber
Lydspor fra Bibelen gør arbejdet med de bibelske fortællinger i overbygningen helt aktuelt. Hvad siger Bjergprædikenen fx om helt moderne konflikter i verden? Foto: De Forenede Bibelselskaber.

Preben Medom Hansen

Idéer til undervisningen - Panamah's "Split Det Ad"

Kan Bjergprædikenen sige noget om moderne konflikter? Og hvad vil det sige, om ”at være væk i sit eget liv”. Preben Medom Hansen giver konkrete ideer til, hvordan klassen kan dykke ned i Bjergprædikenen og Panamahs sang.

1. Loven

Lad eleverne læse Matthæusevangeliet kap. 5, v. 21-48.

  • Bed dem om at tegne og udfylde et skema som nedenstående over de seks love, som Jesus tager under behandling i teksten. De skal bruge deres egne formuleringer.
skema til Idéer til undervisningen - Panamah's "Split det hele ad"

Bed dem herefter om at nærlæse teksten til Split det ad og diskuter:

  • Hvilke af de seks love fra bibelteksten er på spil i sangteksten?

2. Hvordan bekæmpes had?

Lad eleverne læse interviewet med Panamah. Her fortæller sangskriverne, at bibelteksten om at bekæmpe hadet fik dem til at tænke på nutidige konflikter som de københavnske bandeskyderier og konflikten i Ukraine.

  • Lav en fælles brainstorm: Hvilke konflikter fylder meget i medierne nu?
  • Diskuter herefter: Hvilken rolle spiller ”had” i de forskellige konflikter?
  • Diskuter om Jesus’ opfordring til at undertrykke hadet, at vende den anden kind til og at elske sine fjender vil kunne hjælpe med at løse nogle af konflikterne? 
  • Undersøg, hvordan Martin Luther King og Mahatma Gandhi praktiserede ikke-vold i deres kamp for lighed og retfærdighed.

3. Øje for øje

”Øje for øje og tand for tand”-princippet var fremherskende i blandt andet vikingetidens Norden og i Det Gamle Testamente. Princippet går ud på gengældelse – at den skade man påfører andre skal også påføres en selv.  Men øje for øje tænkningen er ikke forsvundet. Tænk på de mange moderne film, hvor trangen til gengældelse og selvtægt bliver skildret som noget helt grundlæggende.

’Nogle mener, at vi mennesker dybest set stadig tænker ud fra ”øje for øje og tand og for tand”-princippet. At vi har en dyb trang til at gengælde det onde, der sker imod os. 

Spørg eleverne:

  • Hvad mener I om det? 
  • Og hvis det er rigtigt, skal vi så gøre noget for at undertrykke den trang? Og hvad kan vi gøre?

4. Fanget i sig selv

En af sangskriverne fortæller, at teksten handler om ”at være væk i sit eget liv”. Og omkvædet har blandt andet denne strofe: Så mærkeligt når man kun kan se sig selv. Martin Luther formulerede det sådan, at et menneske kunne være indkroget i sig selv.

Lad eleverne diskutere disse spørgsmål:

  • Hvordan kan man være væk i sit eget liv eller indkroget i sig selv? Hvordan har man det så?
  • Hvad er sangens ”løsning” eller ”redning” på det at være fanget i sig selv?
  • Billedkunstnere har også forsøgt at skildre oplevelsen af at være væk/fanget/indkroget i sig selv.
  • Lav billedsøgning på Edward Munch og Michael Kvium. Vælg det værk, som du synes  bedst beskriver at være væk/fanget/indkroget i sig selv.

5. Hvilket fællesskab?

At kræve, at man skal kunne elske sine fjender kan virke absurd. Det falder i hvert fald ikke naturligt for os mennesker. Men Jesus’ forkyndelse var på mange måder ekstrem. Han gjorde op med herskende normer og leveregler.

For eksempel i lignelserne om arbejderne i vingården. (Matthæusevangeliet kap. 20, v. 1-16). Fortællingen stiller spørgsmålstegn ved det klassiske retfærdighedsbegreb: at man ”får efter fortjeneste”. Og da Jesus redder en kvinde, der skal stenes (Johannesevangeliet kap. 8, v. 1-11) er det et opgør med den praksis, at man skal straffes hårdt, hvis man bryder loven.

Lad eleverne læse de to tekster samt teksten fra bjergprædikenen om at elske sine fjender. (Matthæusevangeliet kap. 5, v. 43-48.)

Diskuter:

  • Hvad er det for et liv, og hvad er det for et fællesskab, som Jesus opfordrer os til at stræbe efter i de tre fortællinger?

6. Om krig

Buddet om at vende den anden kind til kan tolkes som et krav om absolut pacifisme. At man aldrig skal gribe til våben. Men gennem historien har kristne lande og mennesker ofte været i krig. Og kristne præster og kristne kirker har talt for, at det nogle gange kan være nødvendigt at gå i krig.

Lad eleverne læse denne bøn, der er skrevet i forbindelse med, at Danmark har haft soldater i krig i Afghanistan:

LAND I KRIG

Jesus, du har både bedt os om at vende den anden kind til og om at forsvare andres liv. 
Nu er vi gået i krig for at redde os selv og forsvare de andre. Ingen kan kæmpe en krig uden at få blod på hænderne, og vi er tynget af det ansvar, vi bærer, fordi vi har bedt vore soldater om at slå ihjel. Du må redde dem fra at gå under i krigens frygtelige logik, og du må sørge for, at de ikke glemmer, hvad kærlighed og retfærdighed er. Gør vores uro til skamme, mens vi venter på, at de skal komme hjem.
Jesus, vi beder dig om at vende den anden kind til, når vi slår på dig. Vi er usle mennesker, fortabte i vores fantasiløse voldelighed, og vi har kun din nåde at håbe på, når vi nu igen bevæbner os, fordi vi tror, at vi har ret.
Hvis vi vinder krigen, så tving os til at modtage sejrsbudskabet med ét jublende og ét bedrøvet øje, for vi kan ikke være sikre på, at vi gjorde det rigtige, men vi ved, at vi også har gjort noget ondt. Bed os så igen om at vende den anden kind til.

Bøn af Kirsten Jørgensen i bønnesamlingen ”Himlen i mine fodsåler”.  UNITAS, 2011.

  • Hvilket dilemma er det, som bønnen nævner i starten?
  • Hvad mon der menes med bønnen om, at soldaterne ikke må gå under i krigens frygtelige logik?

Læs mere

Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang

Bag om Bjergprædikenen