Den barmhjertige samaritaner. Meester van de Barmhartige Samaritaa fra 1537. Wikimedia Commons.
Samaritaneren hjælper den sårede mand. Udsnit af "De barmhartige Samaritaan" af Meester van de Barmhartige Samaritaa fra 1537. Fra Wikimedia Commons.

Preben Medom Hansen

Bag om Den barmhjertige samaritaner

Hvad er på spil i lignelsen om Den barmhjertige samaritaner? Preben Medom Hansen giver en række kvalificerede bud, som læreren kan tage udgangspunkt i, når klassen arbejder med tekst og musik.

Den barmhjertige samaritaner er – ved siden af Den fortabte søn – nok den kendteste af Jesus’ mange lignelser.

 - Optakten til lignelsen er, at en farisæer – for at stille Jesus på en prøve – spørger om, hvad han skal gøre for at arve evigt liv?

 - Jesus svarer med et modspørgsmål: Hvad står der i loven? (loven= jødernes gamle love som er nedfældet i Toraen, som vi i kristendommen kender som de fem Mosebøger i Det gamle Testamente)

 - Den lovkyndige farisæer svarer med det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Gud og du skal elske din næste.

 - Jesus anerkender svaret med ordene: Du har svaret rigtigt – gør det, så skal du leve.

 - Men farisæeren spørger videre: hvem er så min næste?

Som svar på det spørgsmål fortæller Jesus lignelsen om manden, der bliver overfaldet af røvere. En præst og en tempeltjener går begge forbi den sårede, mens samaritaneren hjælper ham. Samaritanerne var en befolkningsgruppe, som den jødiske majoritet så ned på.

 - Efter fortællingen spørger Jesus farisæeren Hvem af de tre, synes du, var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?

Jesus tvister her spørgsmålet om, hvem næsten er. For farisæeren har spurgt ”Hvem er min næste? i betydningen ”Hvem skal jeg vise barmhjertighed? Og hvem har jeg ansvar for?”. Men Jesus drejer spørgsmålet til betydningen: ”Hvem viste sig at være en næste for ham, der havde brug for hjælp”? Perspektivet skifter fra hjælperen til den, der blev hjulpet.

 - Farisæeren svarer: ”Han, som viste ham barmhjertighed.”

- Jesus svarer: ”Gå du hen, og gør ligeså.”

Fortællingen om Den barmhjertige samaritaner bliver ofte knyttet sammen med to centrale begreber i kristendommen – næstekærlighed og barmhjertighed. Fortællingens virkningshistorie er omfattende, fordi den har været brugt som argument i mange etiske, samfundsmæssige og politiske sammenhænge. Vores lovgivning og hele tænkningen omkring velfærdssamfundet er i høj grad påvirket af kristendommen, og særligt af tankerne om næstekærlighed og barmhjertighed.

3 tolkninger

Selvom fortællingen i første omgang virker enkel og letforståelig, er der flere fortolkninger af, hvad den vigtigste pointe er.

1. Den etiske og handlingsanvisende fortolkning: Vi skal vise barmhjertighed og hjælpe de mennesker, der har brug for vores hjælp. Denne fortolkning lægger vægt på, at samaritaneren tydeligvis er ham, der gør det rigtige, og på at beretningen slutter med, at Jesus siger til farisæeren: ”Gå du hen, og gør ligeså.”

Diskussionen, der tit følger i hælene på denne fortolkning, tager netop udgangspunkt i farisæerens spørgsmål ”Hvem er min næste?” Altså hvem har vi pligt til at hjælpe? Dem vi fysisk møder på vores vej? Eller gælder det også mennesker i nød i fjerne lande? Den barmhjertige samaritaner har således tit været bragt i spil i politiske diskussioner om nødhjælp og flygtninge.

2. Man kan også lægge vægt på, at den overfaldne fik hjælp fra uventet kant – nemlig fra den nedvurderede samaritaner. Denne fortolkning fokuserer på opgør med fordomme. Nedenstående moderne gendigtning af fortællingen er et eksempel på denne tilgang:

På vejen fra Aarhus til Esbjerg

En kvinde var på vej fra Aarhus til Esbjerg, da hun blev slået ned på en rasteplads. Voldsmændene trak tøjet af hende og slog hende. Så forsvandt de og lod hende ligge der.

Senere samme aften kørte en foredragsholder ind på pladsen, og da han så en mørk klump på jorden et stykke borte, frygtede han, at det var en af de terrorbomber, han advarede om i sine foredrag. Han turde ikke nærme sig, men ringede til politiet, der sagde, at de ville se på sagen, når de kom forbi.

Lidt senere kom en miljøforkæmper ind på pladsen. Han så kvinden i mørket, men han havde også travlt, og han sagde derfor til sig selv, at det nok var en affaldssæk, som nogle ansvarsløse mennesker havde kastet der, og således beroliget kørte han videre.

Senere kom en muslimsk somalier forbi. Han så kvinden, ynkedes over hende, løftede hende ind på bagsædet af sin bil og bragte hende på hospitalet i den nærmeste by. Derefter kørte han hurtigt videre, for han var en fremmed og risikerede at blive udvist af landet, hvis myndighederne fik at vide, hvad han havde gjort. (Egon Clausen. ”14 august” i bogen Esbjergevangeliet – en almanak)

3. Denne fortolkning lægger vægt på, at Jesus i sit svar vender spørgsmålet om, og spørger ”Hvem var den overfaldne mands næste?” Synsvinklen bliver den nødstedtes, ”Hvem er næste for mig, når jeg har brug for det?” Og ikke ”Hvem har jeg pligt til at vise barmhjertighed over for?” I denne fortolkning nedtones det etiske/moralske. I stedet lægges der vægt på, at den overfaldne mand, faktisk fik hjælp. Dvs. at godheden findes i verden – og at den kan komme fra uventet hold.

Læs mere

Læs teksten til Seventeen

Se sammenhængen mellem bibeltekst og sang

Den Barmhjertige Samaritaner

Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham.

Læs hele lignelsen om Den barmhjertige samaritaner