De store spørgsmål er et forløb under Bibelen for begyndere. Herunder finder du en oversigt over forløbets bibeltekster samt introduktion til de forskellige dele af Bibelen, som I kommer igennem.

Bibeltekster

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Jobs Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Salmernes Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Prædikerens Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Højsangen

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Esajas' Bog, uddrag

Download bibelteksten fra Bibelen 2020: Johannes' Første Brev, uddrag

Uddrag fra Jobs Bog

• Ulykke på ulykke: Jobs Bog kap. 1
• Gør hvad du vil med ham: Jobs Bog kap. 2
• Gid jeg aldrig havde set dagens lys: Jobs Bog kap. 3
• Uskyldige går ikke til grunde: Jobs Bog kap. 4
• Mennesket skaber selv sin smerte: Jobs Bog kap. 5 vers 1-16
• Vær glad for Guds straf: Jobs Bog kap. 5 vers 17–27
• Væmmes ved mit liv: Jobs Bog kap. 6 vers 1-30
• Livet er et vindpust: Jobs Bog kap. 7 vers 1-21
• Hvor var du, da jeg skabte verden: Jobs Bog kap. 38 vers 1-21
• Sandheden overgår min forstand: Jobs Bog kap. 42 vers 1-9
• Dobbelt så meget som før: Jobs Bog kap. 42 vers 10-17

Uddrag fra Salmernes Bog

• Hold din hånd under mig: Salmernes Bog kap. 6
• Herren er min hyrde: Salmernes Bog kap. 23
• Forfra og bagfra omslutter du mig: Salmernes Bog kap. 139

Uddrag fra Prædikerens Bog

• Alting er flygtigt: Prædikerens Bog kap. 1
• Der er ikke noget af ægte værdi i verden: Prædikerens Bog kap. 2
• Alting har sin tid: Prædikerens Bog kap. 3
• Nyd frugten af dit hårde arbejde: Prædikerens Bog kap. 5
• Meningen med det hele er langt væk: Prædikerens Bog kap. 7
• Alle får samme skæbne: Prædikerens Bog kap. 9
• Husk, hvem der har skabt dig: Prædikerens Bog kap. 12

Højsangen (hele bogen)

Uddrag fra Esajas Bog:

• Gud vil udrydde folket: Esajas’ Bog kap. 1 vers 1-23
• Historien om vingården: Esajas’ Bog kap. 5 vers 1-16
• Esajas bliver profet: Esajas’ Bog kap. 6
• Et stort lys: Esajas’ Bog kap. 8 vers 23 – kap. 9 vers 6
• Ørkenen skal blomstre: Esajas’ Bog kap. 35 vers 1-10
• Gud belønner sit folk: Esajas’ Bog kap. 40 vers 1-11
• Guds udvalgte: Esajas’ Bog kap. 42 vers 1-9
• Vær ikke bange: Esajas’ Bog kap. 43 vers 1-7
• Guds udvalgte lider: Esajas’ Bog kap. 52 vers 13 – kap. 53 vers 12
• Skønheden vender tilbage til Jerusalem: Esajas’ Bog kap. 54 vers 1-10
• En ny himmel og en ny jord: Esajas’ Bog kap. 65 vers 17-25 og kap. 66 vers 22

Johannes’ Første Brev kap. 13

Kort om bibelteksterne

Herunder finder du korte introduktioner til de enkelte bibeltekster, som I kommer igennem i dette forløb. Brug introteksterne, hvis I har lyst til at vide lidt mere om bibelteksterne på forhånd.

Kort om: Jobs Bog

Man spidser ører, når man hører om, at Satan og Gud mødes. Og navnlig hvis de indgår et væddemål. Og endnu mere, hvis væddemålet går ud på at ødelægge et menneskes liv for at se, om det vil få ham til at forbande Gud, eller om han vil blive ved med at være trofast overfor Gud. Står der virkelig sådan noget i Bibelen? Ja, det gør der. Jobs Bog handler om en mand, der mister sine børn, sin ejendom og sit gode helbred. Den er primært bygget op af lange poetiske passager, en slags klagedigte, hvor Job raser over sin hårde skæbne, som han insisterer på er fuldstændig uretfærdig og ufortjent. Og det ved læseren, at han har helt ret i. For klagedigtene – og Jobs venners svar, der også er formet som poesi - er nemlig rammet ind af historien om Gud og Satan, der har brugt Job i deres væddemål, om hvad der skal til, for at mennesker mister tilliden til Gud.

Det betyder, at Jobs Bog tilhører ”den skeptiske visdom” ligesom Prædikerens Bog. Hverken Prædikerens Bog eller Jobs Bog er nemlig spor sikre på, at det altid går den gode godt og den onde ondt. Det er ellers udgangspunktet i den traditionelle visdomslitteratur som i f.eks. Ordsprogenes Bog. Jobs Bog åbner måske i virkeligheden for flere spørgsmål, end den svarer på. Er Gud god eller ond? Eller er Gud udenfor kategorierne om godt og ondt? Under alle omstændigheder står det tilbage som en del af Bibelens historie om, at mennesker gerne må gå i rette med Gud - eller mere populært sagt: skælde ud på Gud.

Kort om: Salmernes Bog

Ak og tak – det er den korte gengivelse af de 150 salmer i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Det er ikke salmer, som vi kender det fra salmebogen med vers og rim, som er skabt til at synge som fællessang. Men de er poesi, og man mener også, at de har været brugt til gudstjenesterne i templet og synagogerne, hvor de er blevet fremført, ikke nødvendigvis sunget, med musikledsagelse.

Mange af salmerne er direkte henvendelser til Gud, men de er meget forskellige i både længde og indhold, og i forskningen har de forskellige klassifikationer, efter hvad man regner med, de har været brugt til i oldtiden. Man taler f.eks. om individuelle klagesalmer, kollektive klagesalmer, tronbestigelsessalmer, kongesalmer m.fl. Men fælles for dem er, at de kredser om eller ender med taknemmelighed og tillid til Gud, selv i de ret markante klagesange. Som sagt, så handler salmerne om ”ak og tak”. Og fælles for dem er også, at de i både jødisk og ikke mindst kristen tradition er blevet brugt som personlige bønner, og at Salmernes Bog derfor står som en af de vigtigste og mest læste bøger i hele Bibelen.

Salmernes Bog bliver også kaldt Davidssalmerne, fordi 71 af dem bliver tillagt kong David, som ifølge Første Samuelsbog er en dygtig citerspiller. Der står også andre forfattere anført ved de enkelte salmer, f.eks. Korasønnerne, som David indsætter som sangere i templet i Første Krønikebog kap. 6 vers 16-22. En enkelt salme tilskrives Moses og et par stykker kong Salomon. Meget berømt er salme 22, som Jesus citerer, mens han hænger døende på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig”. I det hele taget bliver Salmernes Bog flittigt citeret i Det Nye Testamente, og det er også den bog fra Det Gamle Testamente, der bliver brugt mest i Folkekirkens gudstjenester.

Kort om: Prædikerens Bog

Jeg indså, at alt, hvad der sker i verden, er lige så flygtigt som at jage vinden. Alt er flygtigt (Prædikerens Bog kap. 1 vers 14). I forskningen kalder man – ikke underligt - indholdet i Prædikerens Bog for ”skeptisk visdom”. Traditionelt er visdomsgenrens måde at se verden på et nærmest automatisk forhold mellem et menneskes opførsel og dets skæbne: Hvis du opfører dig ordentligt og holder Guds love, så går det dig godt. Men Prædikerens Bog, som også hører til Det Gamle Testamentes visdomsskrifter, har et mere erfaringsnært – eller skeptisk – syn på det samme. Jeg-fortælleren har nemlig i sit lange liv oplevet, at det ikke altid går den onde dårligt og den gode godt. Den overordnede tanke er, at alt i tilværelsen er flygtigt. Derfor er det lige så formålsløst som at jage vinden, når man prøver at finde meningen. Men det er ikke det eneste, Prædikerens Bog har at sige, og man kan finde temmelig modstridende udsagn i Prædikerens Bog, som er en samling ordsprog, digte og filosofiske betragtninger. Der er ingen fortælling eller handling, men alt bliver præsenteret i jeg-form og fortællerstemmen præsenteres i første linje som ”søn af kong David, konge i Jerusalem”. Traditionen har derfor udpeget kong Salomon som forfatteren. Han er nemlig kong Davids søn og i Første Kongebog præsenteres han som den viseste og klogeste af alle. At være søn af kong David kan nu på hebraisk også bare betyde, at man er Davids efterkommer eller konge i Davids linje.

Man kan finde nogen af de allermest kendte ord i Bibelen lige her i Prædikerens Bog, f.eks. ”Der er intet nyt under solen” og ”Der er en tid til at fødes og en tid til at dø.”

Kort om: Højsangen

Det dufter og drypper, det smager sødt. Kærligheden i denne digtsamling om to unge elskende, der leder efter hinanden, finder hinanden, bliver ét og bliver adskilt igen, er fysisk og sanselig. Billedsproget er hentet i naturen, og de unge er omkring granatæbler, daddelpalmer, vingårde og gazeller, når de skal beskrive hinandens kroppe og deres hemmelige kærlighed. Digtene består af kærlighedssange fra en ung kvinde til en ung mand og omvendt, og løbende kommentarer fra hendes veninder og brødre. Traditionen kalder de to Salomon og Sulamit. Gud bliver slet ikke nævnt, og det er der faktisk heller ikke noget andet religiøst, der gør. Alligevel har både jøder og kristne traditionelt læst Højsangen på en helt anden måde end som en samling erotiske kærlighedsdigte. Man har forstået det som en symbolsk beskrivelse af Guds forhold til israelitterne eller Jesus’ forhold til den kristne kirke – eller Guds forhold til den troende jøde eller kristne.

Kort om: Esajas’ Bog

Man kan godt regne med, at det er – eller bliver - krisetid, når en profet træder ind på scenen i Bibelen, og Esajas er ingen undtagelse. Han er profet for israelitterne i Sydriget Juda i en tid, hvor kongeriget trues af tidens politiske stormagter. Hele bogen er ikke skrevet af den samme forfatter, for den behandler forskellige kriser, truslerne fra to forskellige stormagter i området, som opererede i to forskellige tidsperioder, nemlig Assyrerriget og Babylon.

En profet er Guds talerør og formidler på hans vegne advarsler og domfældelser til folket over deres forbrydelser mod Gud, og det gælder ikke mindst Esajas. Men Esajas leverer også nogle af de stærkeste billeder på håb midt i en katastrofe: En dag skal ørkenen blomstre; en dag skal de lamme gå og de blinde se. Bogen skifter hele tiden mellem fortællinger om Esajas’ liv og lange poetiske passager med Guds budskaber.

Esajas’ Bog er en af de store profetbøger i Det Gamle Testamente – og stor skal både forstås som lang og betydningsfuld. Det er ikke mindst i kristendommen, at Esajas spiller en central rolle. Det, som profetbogen er allermest kendt for, er nemlig digtene om Guds udvalgte, som plages af vold og sygdom for sit folks skyld, så de ikke selv skal betale prisen for deres svigt og forbrydelser. Guds udvalgte blev begravet sammen med forbrydere, men Gud helbredte ham og gjorde ham til noget særligt. Og det har man i kristendommen, som man også kan læse i Det Nye Testamente, helt fra begyndelsen læst som forudsigelser om Jesus.

Lige efter Salmernes Bog er Esajas’ Bog, den bog fra Det Gamle Testamente, der bliver læst mest fra i Folkekirkens gudstjenester.

Kort om: Johannes’ Første Brev

Selvom Johannes’ Første Brev hører til de 21 breve, der findes i Det Nye Testamente, kan det virke mere som en prædiken end som et brev. Det ligner nemlig ikke de fleste andre breve i Det Nye Testamente, for det handler ikke om konkrete udfordringer i en menighed eller om det personlige forhold mellem den, der skriver, og dem, der modtager. Det er en fokuseret udlægning af, hvem Gud er, og hvad det betyder, for den måde kristne skal leve sammen på. For forfatteren til Johannes’ Første Brev kan det siges helt kort: Gud er kærlighed. Og der er ikke plads til nuancer, når mennesker skal vælge side, for man kan ikke både elske og hade. I det hele taget cirkler brevet om de store begreber og modsætninger på en måde, som næsten kan føles som ét langt digt: Lys og mørke, kærlighed og had, løgn og sandhed, Kristus og Antikrist. Der er tre breve i Bibelen, der er opkaldt efter Johannes –Johannes’ Første, Andet og Tredje Brev. Både i deres sproglige stil og i måden at fortolke kristendommen på ligner brevene meget Johannesevangeliet. Derfor kalder man samlet disse fire skrifter for Johannesskrifterne. Johannes’ Åbenbaring er ikke en del af Johannesskrifterne.