Kære Brevkasse

Jeg har et spørgsmål vedrørende Første Mosebog kapitel 3. I 1992-udgaven af Bibelen står der: "Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på." I 2020-udgaven står der: "Gud fremstillede tøj af dyreskind til Adam og Eva og gav dem det på."

Det vers har i mange år for mig været en skysøjle om dagen og en ildsøjle om natten. Verset er for mig at forstå meget evangelisk. Jeg er en gammel mand, som i mindst 60 år har syntes, at en søn- og helligdag uden kirkegang, helst i min sognekirke, er lidt skæv.

I alle de år har jeg aldrig nogen steder hørt eller læst nogen kommentarer til verset, som forekommer mig at være det første evangeliske glimt efter Guds opgør med Eva, Adam og slangen. 

Måtte jeg bede om en kommentar til verset?

Venlig hilsen
Erik 

------------------------------------------

Kære Erik

Tak for dit tankevækkende spørgsmål og fordi du deler, hvordan et enkelt vers fra Første Mosebog kapitel 3, vers 21 har fulgt dig gennem livet. "Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på."

Verset har, som det også vil fremgå her, haft stor betydning lige fra kirkens begyndelse. Mange kristne har tolket det som det første tegn på evangeliet, for det rummer hele evangeliets grundtone: Gud klæder dem på. Han overlader dem ikke til deres nøgenhed, sårbarhed og skyld, men handler selv konkret, nænsomt og barmhjertigt.

Skindtøj
Ordet skindtøj nævnes kun dette ene sted i hele Bibelen. Og det optræder netop i et af dens mest skelsættende kapitler: Syndefaldets beretning. Adam og Eva har spist af kundskabens træ. De har gemt sig. De har forsøgt at dække sig med figenblade. Men det holder ikke. Og det er her, Gud træder frem ikke blot som dommer. Du skriver om Guds opgør med dem, men måske er det snarere en dommer, der må idømme dem en straf. En straf, han samtidig mildner. For døden indtræffer ikke straks, men træder i stedet ind som et vilkår, fordi de ikke længere er i Eden.

Skindtøjet har mange lag af betydning:

1. Omsorg midt i dommen
Selvom Gud uddriver dem fra Edens have, sender han dem ikke ud nøgne. Han sørger for, at de får noget, der kan beskytte dem i den verden, de nu skal leve i. Det er nåde midt i konsekvensen af deres handling.

2. Et første offer
Skind kommer fra et dyr. Mange har set det som et tegn på, at noget må dø for at klæde det syndige menneske. Det bliver det første offer i Bibelen: En foregribelse af det store offer, hvor en uskyldig dør for skyldige: Kristus på korset. "Han, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham." (Andet Korintherbrev kapitel 5 vers 21)

3. Overgangen til det menneskelige vilkår
Hvor figenblade symboliserer vores egne forsøg på at dække skammen, er skindtøjet noget, Gud giver en rustning til livet i en verden, hvor uskylden er forbi. En påklædning til det brudte, men stadig værdige liv.

Der er også noget bemærkelsesværdigt i selve handlingen: Gud gør det selv. Han uddelegerer det ikke. Han fremstiller tøjet og klæder dem på. Det er en personlig og nær handling og forkyndelse af, at kun Gud kan dække menneskets skyld og sårbarhed. Det ser vi igen i Jesus' lignelse om den fortabte søn: Det første faderen gør, da sønnen kommer hjem, er at klæde ham på. Han giver ham den bedste klædning som et tegn på tilgivelse, genoprettelse og sønneværdighed. Også dér handler Gud først og fremmest i nåde. Også dér bliver tøjet et billede på den retfærdighed, vi ikke selv kan tage på, men kun kan få givet. (Lukasevangeliet kapitel 15 vers 22)

Oldkirken
Din iagttagelse er ikke ny og det er netop et tegn på, hvor præcist du har ramt. De gamle kirkefædre læste dette vers med samme øjne som du:

• Irenæus så skindtøjet som Guds trofaste omsorg midt i dommen.
• Tertullian og Origenes så det som et billede på Kristus, som dækker os med sin retfærdighed.
• Chrysostomos talte om, hvordan Gud beklæder os i dåben.
• Augustin tolkede det som et symbol på den dødelige krop, vi nu må bære og samtidig som en nådehandling.

Det er med andre ord et vers, som kirken altid har beskæftiget sig med og er blevet opbygget af, fordi det netop rummer det, du mærker: Et første evangelium. Gud lader konsekvensen være alvorlig, men ikke ubærlig. Han mildner den. Han giver mennesket tid. Og tøj. Senere bliver selv denne straf for hård og Gud giver os en ny løsning: Kristus. Den eneste, der virkelig kan bære vores skyld og dække vores nøgenhed med sin retfærdighed.

Tak for dit spørgsmål og godt spottet, at for en kristen begynder evangeliet lige her med skindtøj og omsorg.

Det er i sig selv en forkyndelse:
Vi kan ikke klæde os selv i retfærdighed.
Vi kan ikke sy vores egen frelse.
Men Gud kan.
Og Gud vil.

Med venlig hilsen
Lasse Rødsgaard Lauesen

Lasse Rødsgaard Lauesen er teolog, sogne- og orlogspræst, sølvmedaljevinder ved Københavns Universitet, bidragyder til bøger om at prædike og initiativtager til "Homiletisk netværk på Fyn." Se alle hans brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.