Adam og Eva lever i Paradisets Have indtil de forbryder sig mod Guds vilje. Maleri af Lucas Cranach den ældre.
Adam og Eva lever i Paradisets Have indtil de forbryder sig mod Guds vilje ved at spise af den forbudne frugt. Maleri af Lucas Cranach den ældre.

Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg

Bibelens personer: Adam og Eva

Adam betyder 'menneske.' Eva betyder 'den livgivende.' De betydninger giver god mening i Bibelens historie. Her er Adam nemlig den første mand og Eva er moderen til alle mennesker. De er ifølge Bibelen de allerførste mennesker, som blev skabt

Historien om Adam og Eva har altså to sider: På den ene side handler den om de to mennesker Adam og Eva, deres liv og deres børn. Og på den anden side er deres historie ifølge kristendommen og jødedommen på en måde alle menneskers historie.

To skabelsesberetninger

Der er to skabelsesberetninger i Bibelen. I den første skabelsesberetning i Første Mosebog kapitel 1 står der, at Gud skabte mennesket i sit billede, som mand og kvinde. Og at han sætter mennesket til at herske over hele verden.

I den anden skabelsesberetning i Første Mosebogs kapitel 2 får vi mere at vide. Her skaber Gud Adam af jord og blæser sin livsånde ind i hans næsebor, så han bliver levende. Adam betyder både noget i retning af ’af jorden’ samt slet og ret ’menneske’ på hebraisk.

Herefter ser Gud, at det ikke er godt for Adam, eller mennesket, at være alene, så han skaber alle dyrene. Han indser dog, at Adam skal have et væsen, der ligner ham, ved sin side. Derfor skaber han en kvinde, Eva, af et af Adams ribben. Eva betyder både kvinde og noget i retning af ’af manden’ på hebraisk.

Det er en pointe i kristendommen, som blandt andet stammer fra denne skabelsesberetning, at mennesket, altså det hele menneske, er Guds gode skabning. Den fysiske krop er ikke et fængsel, som man skal prøve at gøre sig fri af og kun leve for det åndelige. Du kan læse mere om skabelsesberetningerne her.

Slangen i Paradis

Adam og Eva lever i Paradisets Have og er så tæt på Gud, som man kan være. De har et afslappet forhold til ham og taler dagligt med ham ansigt til ansigt. Livet i Paradis er altså fantastisk og uden andre anfægtelser, end at der er et enkelt træ i haven, som de ikke må spise frugten af. Det er kundskabens træ, og den, der spiser af det, vil komme til at kende forskel på godt og ondt. En slange i Paradis overtaler Eva til at spise af træet, og hun giver også Adam frugten.

Uddrivelsen fra Paradis

Da det er sket, opdager de pludselig, at de er nøgne, og de gemmer sig for Gud. Gud udviser dem af Paradiset og fortæller dem, hvordan deres liv skal være fra nu af: De skal arbejde hårdt for at skaffe mad, og kvinden skal føde børn under stor smerte. Dette er både en del af Adam og Evas historie og en del af hele menneskehedens historie – for sådan er det jo at være menneske.

Livet i verden

Da Adam og Eva bliver smidt ud af Edens Have, starter livet i den virkelige verden, og de får to sønner, Kain og Abel, samt en efternøler, Set. Hver gang Eva har født, siger hun tak til Gud. Adam og Eva oplever altså ikke, at Gud har forladt dem, selvom de ikke længere er sammen med ham i Edens Have.

Arvesynd og gudbilledlighed

At Adam og Eva blev vist ud af Paradiset, er blevet forstået på flere måder. I kristendommen er det blandt andet blevet til forestillingen om det, man kalder arvesynden. Det betyder, at den synd, som Adam og Eva begik, da de lyttede til slangen i stedet for til Gud, er blevet nedarvet i os alle sammen, alle mennesker, som er blevet født på jorden siden – på nær (selvfølgelig) Jesus.

Til gengæld er det også en meget vigtig pointe, at mennesket er skabt i Guds billede. Ethvert menneske er derfor i kristendommen en unik skabning, som er meget mere end summen af sine synder.

Gud skaber manden og kvinden

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.

Første Mosebog 1,26-29