Til Bibelselskabet



I Vejleå kirke på Peter Brandes' glasmaleri af Getsemane have er der et (afhugget?!) øre, som angives at referere til apostlen Peter.

Hvad handler den historie om?

mvh

Hans Ibsen

***********************************************



Kære Hans Ibsen

Dit spørgsmål lyder enkelt, men da jeg begyndte at læse i evangelierne, blev svaret mere kompliceret.

Det korte svar er, at der i Johannesevangeliet kapitel 18,10-11 står, at Simon Peter, i sin iver efter at forsvare Jesus under tilfangetagelsen i en unavngiven have, huggede højre øre af én af ypperstepræstens tjenere. Tjenerens navn var Malkus. Jesus siger, at han skal stikke sit sværd i skeden, for ”Skulle jeg ikke drikke det bæger, faderen har givet mig.” Så Jesus’ reaktion afspejler Johannesevangeliet teologi, hvor det er fader/søn-relationen, der er i centrum.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at alle fire evangelier har denne episode med i deres beretning om tilfangetagelsen af Jesus, og går vi ned i detaljen, er der ret store forskelle.

I Markusevangeliet, som anses for at være det ældste af de fire evangelier, er stedet Getsemane have, og der står, at én af dem, der stod der, trak sværdet og ramte ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Jesus reagerer med at sige til dem: ”I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver.” Og han undrer sig over, at de ikke benyttede chancen til at pågribe ham, da han dag efter dag underviste på tempelpladsen. Og så slutter han: ”Men det sker for at skrifterne skal opfyldes.” (Markusevangeliet 14,47-49)



Matthæusevangeliet (Matthæusevangeliet 26,51-56) følger i store træk Markusevangeliet, dog præciseres det her, at det var én af dem, der var sammen med Jesus, som løftede hånden og trak sit sværd. ”Da sagde Jesus til ham: ”Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd.” Og der kommer nu en forklaring på, hvad der menes med, at ”det sker for at skrifterne opfyldes”, idet Jesus selv siger, at han sagtens kunne have bedt sin Far om at sende tolv legioner engle, hvis det var det, som det kom an på. ”Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?” Og så følger Jesus’ spørgsmål om, hvorfor de er rykket ud, for at anholde ham, som om han var en røver, og igen får vi her i Matthæusevangeliet en præcisering, idet Jesus her forklarer, at det gjorde de ikke, for det er alt sammen sket for at profeternes skrifter skal opfyldes. I Matthæusevangeliet fremhæves, at Jesus’ far, Gud, ikke vil bruge magt, og at opfyldelsen er knyttet til profeterne.

Når vi så endelig kommer til Lukasevangeliet, får skildringen af tilfangetagelsen (Lukasevangeliet 22,49-53) igen en ny drejning. De, der er sammen med Jesus, ser, hvad der vil ske, og spørger, om de skal gribe til sværd, og én af dem slår efter ypperstepræstens tjener og hugger hans højre øre af. Jesus siger: ”Lad det være nok!” Og han rører ved mandens øre og helbreder ham. Igen kommer ligesom i Markus- og Matthæusevangeliet disse overvejelser om, hvorfor de ikke har pågrebet ham tidligere. Og her i Lukasevangeliet får vi en ny begrundelse, idet Jesus siger til dem, at ”dette er jeres time, og mørket har magten”. I Lukasevangeliet er det en kosmisk kamp. Og Jesus helbreder altså mandens øre, men vi får her ikke hans navn.



Vi kan altså konstatere, at mens de to tidlige evangelier nævner navnet på lokaliteten, falder det ud i de to senere, der til gengæld ved, at det var højre øre, og Johannesevangeliet endda kender tjenerens navn.

Med venlig hilsen

Lisbet



Lisbet Kjær Müller er brevkasseredaktør og tidligere sognepræst. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk