Kære Bibelselskab.

Kan I hjælpe mig med, hvor der står noget om, at Gud har forudbestemt nogen til frelse? Min mor og jeg kom til at drøfte det, efter hun hørte det i en prædiken. Jeg er ret sikker på, at jeg har hørt om dette skriftsted før, men jeg kan ikke finde det. Hvis I ved, hvor det står, må I også gerne prøve at udlægge det for os. Det har givet anledning til en vis uro.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Anne Marie

-------------------------------------------------------------

Kære Anne Marie.

Forudbestemmelse og frelse
Du har helt ret i din fornemmelse. Der er adskillige steder i Bibelen og særligt i Det Nye Testamente, hvor der tales om forudbestemmelse til frelse. Nogle af de tydeligste steder er Efeserbrevet kapitel 1, vers 13-14; Andet Timotheusbrev kapitel 1, vers 9 og Romerbrevet kapitel 8, vers 28-30.

Jeg forstår godt, at tanken om Guds udvælgelse og forudbestemmelse giver anledning til uro. For spørgsmålet melder sig helt naturligt: Er der så nogen af os, som Gud ikke har forudbestemt? Har han måske ligefrem forudbestemt nogen til fortabelse?

Bibelens tekster er skrevet i den hensigt at give ro
Bibelen møder faktisk denne uro. Når vi nærlæser de steder, hvor der tales om forudbestemmelse kan vi se, at det altid er skrevet i den hensigt at give os ro.

I Romerbrevet går Paulus gennem menneskets miserable forfaldshistorie og konkluderer, at alle i menneskeslægten med Jesus som eneste undtagelse er slaver af synden. Vi har måske gode intentioner, men vi falder ynkeligt igennem. Alligevel er der håb, for vores frelse står og falder ikke med os selv. Den afhænger af Gud, der har bestemt, kaldet, retfærdiggjort og herliggjort os (Romerbrevet kapitel 8 vers 28-30). Det budskab får Paulus til at proklamere: ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?” Underforstået: Det er der intet som kan – for det er Gud, der har bestemt os til frelse.

I Efeserbrevet indleder Paulus med en lovprisning af Gud, der har ”velsignet os med al himlens åndelige velsignelse” (Efeserbrevet kapitel 1, vers 3-6). Det er i denne forbindelse, han nævner, at vi er udvalgt – endda før verdens grundlæggelse. Og at vi er forudbestemt til barnekår. Det er ment som en trøst for os, at vores redning ikke hviler på en beslutning, vi har taget, men på en beslutning, Gud har taget.

Som det ses af Paulus' Andet Timotheusbrev kapitel 1, vers 9 er frelsen noget, Gud har bestemt ”for evige tider siden”. Gud skal ikke se handlinger eller forbedringer hos os, som han kan belønne med frelse. Han vover at møde os med sin nåde først. Denne pointe bliver understreget af tanken om forudbestemmelse til frelse.

Når der opstår uro i mødet med tanken om Guds forudbestemmelse til frelse, er det altså modsat de bibelske forfatteres hensigt. Derfor vil jeg opmuntre din mor og dig til at reflektere jer igennem denne tankerække:

Opmuntring

1. Der er ikke noget sted i Bibelen, hvor der tales om, at noget menneske er forudbestemt til at gå tabt for Gud
2. Flere steder siges det udtrykkeligt, at det er Guds vilje, at alle mennesker skal frelses (se Andet Petersbrev kapitel 3, vers 9 og Første Timotheusbrev kapitel 2, vers 4)
3. Guds ønske om frelse for alle mennesker understreges af, at Jesu offer gælder som betaling for alle menneskers synder – ikke kun for nogle bestemte (se Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16 og Første Johannesbrev kapitel 2, vers 2)
4. Prøv nu med dette in mente at læse Efeserbrevet kapitel 1, vers 3-14. Læg mærke til, hvad Guds forudbestemmelse giver dig. Alt dette får du af Guds godhed og nåde og ikke som belønning for noget, du har gjort. Det er trøsten og roen i læren om forudbestemmelsen.

Med venlig hilsen
Robert Bladt

Robert Bladt er uddannet teolog. Han er forstander for Børkop Højskole og tidligere generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

------------------------------------------------------

Kære Anne Marie.

Tak for dit meget relevante og aktuelle spørgsmål. Jeg er ikke sikker på, hvilket skriftsted du præcist tænker på. Det kan være dette fra Romerbrevet:

”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.  For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.  Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.” (Romerbrevet kapitel 8, vers 28-30)

Men det kan også være andre steder, for der er flere steder, hvor det lyder som om nogle er forudbestemt til frelse. F.eks. i Efeserbrevet:

”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn.” (Efeserbrevet kapitel 1, vers 5-6)

I Johannesevangeliet omskrives en lignende forestilling, så det handler om lys og mørke; godt og ondt og de tilsvarende mennesker:

”Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.  For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres.  Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.” (Johannesevangeliet kapitel 3, vers 19-21)

Og man kan pege på Apostlenes Gerninger kapitel 4, vers 28 og Første Korintherbrev kapitel 2, vers 7, hvor ordet ”forudbestemme” bruges. Eller Markusevangeliet kapitel 13, vers 20; Johannesevangeliet kapitel 15, vers 16; Første Korintherbrev kapitel 1, vers 27-28; Jakobsbrevet  kapitel 2, vers 5, hvor ordet ”udvælge” optræder.

Der er flere steder som disse.

Frelsens mirakel
I alle tilfælde tror jeg, at det er vigtigt at huske, at det, der lyder som en forudbestemmelse faktisk er en måde at udtrykke frelsens mirakel på. For mig at se handler det ikke om, at nogle er forudbestemt til frelse og andre til fortabelse. Jeg tror, at sagen er, at de nytestamentlige forfattere ved, at de troende bliver frelst, mens de ikke-troende ikke frelses. Men så opstår spørgsmålet: Hvorfor kommer nogle til tro, og andre gør ikke? Hvis man nu sagde, at det beror på menneskenes egen indsats, så frelser mennesket jo nærmest sig selv.

Giv Gud æren
Det vil man ikke sige. I stedet bliver man nødt til at give Gud æren og sige, at det er Guds skyld, at man er kommet til tro. Altså har Gud forudbestemt, at man skal komme til tro og blive frelst. Gud har udvalgt nogle til at komme til tro. Betyder det så, at Gud på samme måde har ansvaret for, at de ikke-troende ikke kommer til tro og altså er forudbestemt til ikke at frelses? Det er man måske logisk set nødt til at sige. Men jeg mener ikke, at det er pointen. Blot kan man sige, at når nogen kommer til tro og bliver frelst, så står Gud bag. Det er jo også den eneste måde, de troende kan være helt sikre på deres frelse, nemlig ved at tro på, at de ikke selv, men Gud har ansvaret for den.

Med venlig hilsen
Jesper Tang Nielsen

Jesper Tang Nielsen er ph.d. i teologi. Han er præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.