Et par holder i hånd. Foto: Valentin Antonucci, Unsplash.
Betydningen af det hebraiske ord, som er gengivet ved "født i blandet ægteskab", er meget omdiskuteret både i forskningen og i jødisk og kristen bibeltolkning. Foto: Valentin Antonucci, Unsplash.

Brevkassen: Hvad betyder blandet ægteskab?

Betyder "blandet ægteskab" i virkeligheden "udenfor ægteskab" i Femte Mosebog? Et nærmere kig på den hebraiske grundtekst byder på et interessant perspektiv.





 

Til Bibelselskabet



Jeg har et spørgsmål vedrørende en diskrepans mellem den autoriserede oversættelse af Det Gamle Testamente fra 1931 og den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. 

Jeg sidder med Bibelen udgivet i 1980 af Det Danske Bibelselskab og undrer mig over, at 5. Mosebog, kapitel 23, vers 2 er identisk med 5. Mosebog, kapitel 23, vers 3 i oversættelsen fra 1992:

"Ingen der er født i blandet ægteskab, har adgang til Herrens forsamling...". Hvad skyldes denne forskel i versnummerering?

Som tillægsspørgsmål kunne jeg også godt tænke mig at vide, om "blandet ægteskab" ikke slet og ret betyder "udenfor ægteskab"?

Jeg håber, I har tid og mulighed for at hjælpe mig.

De bedste hilsner

Jakob Bjerre Jensen



**************************************************




Kære Jakob Bjerre Jensen



Tak for de to spørgsmål.

1. Hvorfor er der undertiden forskelle i verstællingen mellem den autoriserede oversættelse af 1931 og den autoriserede oversættelse af 1992?

Forklaringen er den, at den autoriserede oversættelse af 1931 følger den traditionelle verstælling, som alle ældre bibeloversættelser har, mens den nugældende autoriserede oversættelse har overtaget den verstælling, som de videnskabelige tekstudgaver til Det Gamle- og Det Nye Testamente har. Derfor afviger verstællingen få steder fra nummereringen i ældre danske bibeloversættelser.

Det er kun i Det Gamle Testamente (GT), at vi møder disse forskelle i verstællingen, ikke i Det Nye Testamente. I de fleste tilfælde er der kun en difference på et enkelt vers, sådan som det f.eks. ses i 5. Mosebog kapitel 23.

Men enkelte gange er der en betydelig forskel i verstællingen. F.eks. er 1 Kongebog kapitel 4,21-34 i 1931-oversættelsen blevet til 1 Kongebog kapitel 5,1-14 i den nuværende autoriserede Bibel, og det afsnit, som står som 1 Kongebog kapitel 5,1-18 i 1931-udgaven, er nu 1 Kongebog kapitel 5,15-32.

Forskellen skyldes altså, at den nugældende autoriserede oversættelse følger verstællingen i de videnskabelige tekstudgaver. Langt de fleste moderne bibeloversættelser følger dette skifte. I dag er det stort set kun engelske bibeloversættelser, som stadig følger den mere traditionelle verstælling.

2. Hvad betyder udtrykket "født i blandet ægteskab" i 5. Mosebog kapitel 23,3?

Udtrykket "født i blandet ægteskab" i den autoriserede oversættelse betyder, at kun den ene af forældrene nedstammer fra patriarken Jakob, mens den anden er ikke-israelit. Han eller hun kunne være en egypter, kana'anæer eller lignende. Det er ikke det samme som "født uden for ægteskab". Udtrykket sigter til et ægteskab, hvor kun den ene part er jøde.

Betydningen af det hebraiske ord, som er gengivet ved "født i blandet ægteskab" i både 1931- og 1992-oversættelsen, er meget omdiskuteret både i forskningen og i jødisk og kristen bibeltolkning. Ordret står der: "Ingen mamzer har adgang til Herrens forsamling". Man har i århundreder drøftet, hvad en mamzer kunne være. Desværre bruges ordet yderst sjældent i Det Gamle Testamente. Ud over 5. Mosebog kapitel 23,3 finder vi det kun i Zakarias’ Bog  kapitel 9,6, men dette sted giver os ikke nogen hjælp til at forstå ordet.

Mange fortolkere foreslår, at en mamzer betegner afkommet efter illegitime seksuelle forbindelser som dem, der er oplistet i 3. Mosebog kapitel 18,6-18, f.eks. børn efter incest. I 5. Mosebog kapitel 23,1 forbydes et bestemt illegitimt forhold, nemlig det, at en mand vil gifte sig med sin fars medhustru eller vil ligge med hende. Lige efter kapitel 23,3, i vers 4-5 siges det, at hverken moabitter eller ammonitter må få adgang til Guds menighed. Ifølge 1. Mosebog kapitel 19,30-38 nedstammer moabitter og ammonitter fra incestuøse forhold mellem Lot og hans to døtre. Derfor er det en nærliggende mulighed, at en mamzer står for et barn, som er født på grundlag af incest. Overrabbiner Bent Melchior gengiver i sin oversættelse af 5. Mosebog kapitel 23 mamzer med: "født i kraft af et forbudt forhold".

Oversættelsen "født i blandet ægteskab" kan forsvares, da 5. Mosebog udtrykkeligt advarer israelitterne mod at gifte sig med nogen uden for pagtsfolket (5. Mosebog kapitel 7,1-4). Men den nære sammenhæng omkring kapitel 23,3 taler for mig at se snarere i retning af, at verset sigter til personer født i incestuøse forhold.

Venlig hilsen

Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet

Se flere af Carsten Vangs brevkassesvar her

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk

Læs mere

https://www.bibelselskabet.dk/brevkassen-bibelens-opbygning-og-historie

 

Opdelingen af Bibelen i vers?

Opdelingen af bibelteksten i nummererede vers går tilbage til den franske bogtrykker Robert Ethienne. I 1551 udgav han en udgave af Det Nye Testamente, hvor han havde inddelt kapitlerne i vers og givet hvert vers et tal (kapitelinddelingen er væsentlig ældre og går tilbage til 1208 e.Kr.). I 1571 udkom en hel bibel inddelt i vers.



Versinddelingen for Det Gamle Testamentes vedkommende blev dog ikke opfundet af Robert Ethienne. Han overtog den jødiske inddeling af Det Gamle Testamente i vers. Den går tilbage til middelalderen og ses f.eks. i kodeks Leningradensis, som er det ældste fuldstændige hebraiske manuskript til Det Gamle Testamente, som vi har bevaret (skrevet i 1005 e.Kr.). Den jødiske opdeling i vers er sikkert noget ældre end år 1000. Men Ethienne føjede verstal til den jødiske versinddeling.

Bibelleksikon

Et flot og gennemrevideret opslagsværk til alle, der ønsker viden om Bibelen
Bibelleksikon - transparent
100,00

Forfatter: Mogens Müller og Lisbet Kjær Müller
Sidetal: 480 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-751-7
Mål: 20 x 27,5 cm