Kære Brevkasse 

I trosbekendelsen siger vi (om Jesus): "... hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."

Jeg har altid forbundet den kristne tro med kærlighed og tilgivelse – og at Jesus døde på korset for vores synder og dermed "gjorde fyldest for al vor synd", som vi hører i forbindelse med nadveren.

Hvorfor skal Jesus så dømme os? Og hvad skal vi dømmes for? Kan vi blive målt,  vejet og straffet? Og hvad er konsekvensen af dommen?

Mange hilsner
Den nysgerrige

---------------------------------------

Kære nysgerrige

Det er et af de store spørgsmål, du stiller. Jeg skal gøre mit bedste for at svare på det ud fra min ekspertise, som er Det Nye Testamente. 

Der er nok ingen tvivl om, at hovedtendensen i Det Nye Testamente er, at der ved tidernes ende skal afholdes dom (se f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 25 vers 31-46 og Johannes’ Åbenbaring kapitel 20 vers 11-15).

Det ser også ud til, at de nytestamentlige forfattere mener, at Kristus skal spille en rolle i den dom. Man kan heller ikke se bort fra, at nogle mennesker tilsyneladende bliver dømt, mens andre bliver frelst. Det betyder, at de, der er troende og lever ifølge det kristne budskab frelses, mens andre, der er deres modstandere, fortabes. Sådan er det overordnede billede. Hertil må man dog sige følgende:

1. De nytestamentlige skrifter er blevet til i en periode, hvor samfundet var præget af stor ulighed og uretfærdighed, og de kristne var et lille mindretal, der oplevede chikanerier og måske forfølgelser fra deres omverden. Man kunne derfor ikke forestille sig, at en kærlig Gud ikke også ville gøre op med lidelsen og ondskaben i verden. Det er sådan set en logik, som man godt kan følge. Ville det ikke være endnu et overgreb på uskyldige ofre, hvis deres gerningsmænd ikke blev stillet til regnskab for deres ugerninger? Må man ikke også i dag forestille sig, at Gud fordømmer ondskaben i verden og i mennesker, hvis det er en kærlig Gud? Hermed ikke være sagt, at man nødvendigvis må forestille sig, at onde mennesker går fortabt, men må der ikke være et opgør med deres onde handlinger? Jeg tænker selv, at det er en nødvendig del af de kristne forestillinger om de sidste tider og dommedag, selv om jeg ikke tror, at der findes et helvede, hvor nogle mennesker pines.
    
2. Men så er der også en anden forestilling i Det Nye Testamente. I Johannesevangeliet siger Jesus: 
   
   ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.  For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.  Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.  Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.  For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres.  Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.” (Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16-21).
   
   I det udsagn er det tydeligt, at den egentlige dom ikke findes engang ved tidernes ende, men er nu i forholdet til Jesus. Dommen er således at stille sig uden for det lys, der kommer til verden i Jesus Kristus. Tanken i Johannesevangeliet er nemlig, at livet får mening ved at blive levet i den kærlighed, som er blevet åbenbaret gennem Guds søn. Man kan også sige det med dine ord, at frelsen er at leve i troen på, at Jesus Kristus har båret al vores synd. Dommen er derimod at skulle bære den selv. På den måde bliver spørgsmålet om dom og tilgivelse ikke et spørgsmål om noget, der skal ske i fremtiden, men om det liv, som vi lever nu. Dvs. at leve i mørket i stedet for i lyset, som teksten siger. Eller man kan sige, at livet er at leve i troen på at få Guds tilgivelse, mens dommen er at ville leve uden for tilgivelsen. Stiller man det sådan op, kan man ikke undgå at operere med både frelse og dom, selv om Guds mening ifølge Johannesevangeliet netop ikke er at dømme nogen.

Til sidst vil jeg prøve at sammenholde de to punkter. Det fremgår tydeligt i Johannesevangeliet: Dommen er den negative bagside af frelsen. Selv om Kristus har gjort fyldest for al synd, er det muligt at leve, som om Kristus ingen betydning har. Det er dommen i dette liv. Men Guds mening er altså at frelse verden. Det var punkt 2. Hvis man regner med en faktisk dom ved tidernes ende, må Guds mening også i den sammenhæng være det samme: At frelse verden. Men det kræver et opgør med det onde i verden og i mennesker. Det var punkt 1. Må man så ikke forestille sig, at Gud fordømmer det onde, men frelser mennesket? Det stiller jeg som et spørgsmål, for ingen af os kan vide noget om det. Det er et spørgsmål om tro.

Med venlig hilsen
Jesper Tang Nielsen

Jesper Tang Nielsen er ph.d. i teologi. Han er præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.