Kære brevkasse.

Når Jesus taler om Guds rige, hvad mener han så? Og er Guds rige det samme som Paradis?

Venlig hilsen

Sophie

-----------------------------------------------

Svar fra Nana Hauge

Kære Sophie

Guds rige finder hele tiden sted og skal komme

Når Jesus taler om Guds rige, taler han både om det som noget, der er her allerede – noget der kom til verden med ham – og som noget, der skal komme engang.

Det kan man godt kalde Paradis. Det Gudsrige, der skal komme, er så fuld af lys, at det skinner tilbage mod os ind i det liv, vi lever nu. På den måde er Guds rige også noget, der hele tiden finder sted. Det siger Jesus også: Der, hvor to eller tre er samlet om mit ord, er Guds rige midt iblandt jer. Det vil jo sige, når vi er kirke. Jesus siger også, at der, hvor vi opfylder Guds bud, der er Guds rige.

Så det er altså ikke udelukkende noget, vi venter på. Det er noget, der er brudt ind i tiden og ind i dit liv og gør det hver dag, så du kan fryde dig over dagen, trods synd og død, som det hedder i en salme. Du kan søge det nu, og så har du det.

Om børnene siger Jesus, at Guds rige er deres. Hvordan skal det forstås? Det kan Narniabøgerne måske hjælpe os med.

Narniabøgerne

I fortællingerne om Narnia rejser de fire børn, Edmund, Lucy, Susan og Peter frem og tilbage mellem dette Narnia og vores verden.

I bindet Morgenvandrerens rejse forklarer løven Aslan, som er Narnias retfærdige og kærlige hersker, at han bragte dem til Narnia for at de kunne lære ham at kende, så de bedre ville kunne kende ham i deres egen verden. Nu, hvor de er ved at blive voksne, kan de nemlig ikke komme til Narnia mere. De skal begynde at leve og gøre en forskel i deres egen verden. Men børnene fortvivles: Vores verden er ikke Narnia, græder de. Og hvordan kan vi leve, hvis vi aldrig skal se dig igen? ”Men I skal se mig, kære”, siger Aslan.” Er du da også der”, udbryder Edmund?” Det er jeg”, lover Aslan.” Men der har jeg et andet navn. I må lære mig at kende under det navn. Det var hele årsagen til, at jeg bragte jer til Narnia, for at I ved at kende mig der, ville have en bedre chance for at kende mig igen i jeres egen verden”.

Alle der har tænkt lidt over Narniabøgerne ved godt, at Aslan er Kristus.

Kristus er det navn, hvorunder vi kender skabermagten her i verden. Som børn kan vi komme til Narnia, dvs. Guds rige, for da vi var børn, var vi fulde af tillid til den magt, der opretholder os. Som voksne er vi mere skeptiske og derfor henvist til tegn her i verden. Men tegnene er der. I kirkens gudstjeneste, i nadveren, dåben, i bønnen og musikken. Alt det er sprækker ind til Guds rige.

Venlig hilsen

Nana Hauge

Nana Hauge er uddannet teolog og er sognepræst ved Padesø Kirke. Læs hendes andre brevkassesvar.

-------------------------------------------------------

Svar fra Hans-Ole Bækgaard

Kære Sophie

Tak for dit gode spørgsmål, som jeg gerne vil svare på ud fra den vinkel, der ser på Jesu forkyndelse af Guds rige - og dermed ikke er en redegørelse for den teologiske tolkningstradition af dette begreb. Det vil kræve et længere svar.

Himmeriget / Guds rige

Himmeriget eller Guds rige er det centrale tema i Jesu forkyndelse, som vi møder den i de synoptiske evangelier (Matthæus, Markus og Lukas).

Ligesom Johannes Døberen fastholder Jesus uforkortet i sin forkyndelse den kommende dom og kaldet til omvendelse, men for ham står Guds riges frelsende betydning mere i forgrunden. Det leder til endnu en forskel mellem de to, en forskel, som er sagens kerne for Jesus, nemlig at Guds rige ikke kun er en nært forestående virkelighed, men allerede til stede i hans egen person og virksomhed.

Selvom det er få steder, at Jesus taler direkte om Guds rige som allerede til stede (jvf. Matthæusevangeliet kapitel 12 vers 28 og paralleller), så er det Guds riges tilstedeværelse, der præger hele hans forkyndelse og gerning.

I ham er den store fremtid allerede blevet nutidig. Med ham er Guds rige brudt afgørende frem. Det betyder, at Gudsriget angår den frelsestilstand eller -virkelighed, som uløseligt er knyttet til Jesu person, der samtidig sætter sig igennem på en dynamisk måde, og som peger hen på Jesus og evangeliet om ham.

I tråd med dette giver Jesus selv i det store lignelseskapitel (Matthæusevangeliet kapitel 13) en uddybende perspektivering af Gudsriget.

I Lukasevangeliet kapitel 17 vers 20 ff kan vi læse: ”Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.”.

Ingen synlige, jordiske grænser

Riget er en konkret, nutidig virkelighed, men uden synlige, jor­diske grænser. Her er ikke direkte nævnt det dynamiske aspekt, men mere at riget er midt iblandt jer – eller den mere traditionelle oversættelse og tolk­ning: ”inden i jer”. Når man ikke oversætter sådan i dag, skyldes det sandsynligvis, at Jesus her taler til farisæerne, som ikke har Gudsriget inden i sig. Sprogligt er begge oversættelser mu­li­ge, selvom ”iblandt jer” er mest korrekt. Teologisk set giver begge mulige oversættelser dog god mening, da Guds­ri­get er knyttet til Jesu person. Og når han bor ved troen i vores hjerter (Efeserbrevet kapitel 3 vers 17), er dette Rige også inden i os.

Matthæus omtaler Jesu virke på denne måde: ”Jesus gik om­kring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede Evan­ge­liet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket” (Matthæusevangeliet kapitel 4 vers 23; sml. 9,35).

Evangeliet om Riget

Evangeliet er indholdet af Jesu forkyndelse, og det var et evangelium om Riget. Gudsriget og Jesu person (Messias) hænger sammen. Helbredelser, kraftige gerninger og dæmonuddrivelser er ret beset også forkyndelse af, at Guds rige/her­re­dømme er nær, men alt dette er underordnet Jesu for­kyn­del­se om Riget. Underne osv. er manifestationer af Guds rige. De er tegn, som peger hen på Jesu herlighed – en åben­ba­ring af, hvem Gud er! Derfor kan Jesus sige i diskussionen om med hvilken magt, han uddriver onde ånder: ”Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer” (Lukasevangeliet kapitel 11 vers 20).

Når Jesus taler i lignelser, er det ikke for at holde nogen uden­for, men det handler om med troen at se, hvem Jesus er. Ved at Helligånden gør dette muligt for en person: ”Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de an­dre er det ikke givet” (Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 11). Det drejer sig om at komme ind i Guds rige. Det sker ikke au­tomatisk eller af egne kræfter. Det må tages imod af den ’fattige i ånden’: ”Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det” (Lukasevangeliet kapitel 18 vers 17). Netop derfor kan det være så vanskeligt at komme ind i Guds rige (f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 16ff), da det må ske ’fra oven’, en genfødsel ved vand og ånd (sml. Johannesevangeliet kapitel 3; Titusbrevet kapitel 3 vers 5; Første Petersbrev kapitel 1 vers 3).

Nådemidlerne: Ordet, dåben og nadveren

På denne baggrund har vi i en luthersk tradition altid frem­holdt nådemidlerne: Ordet, dåben og nadveren, som det helt centrale. Det er her frelsen er at få. Det er her syn­der­nes forladelse rækkes. Men det betyder ikke, at kirken (eller kirkebygningen) er identisk med ”Guds rige”. Guds rige er knyttet til Evangeliet om Kristus, og Guds riges vækst er nøje forbundet med Guds ord. Der er dog en tydelig sammenhæng i denne verden mellem kir­ken og Guds rige. Kirken har en række tegn på, at her er Guds rige virkeligt til stede. Man kan vel sige det sådan, at kirken er forsamlingen af dem, som hører Kristus til. Guds rige er hele Guds frelsende gerning ved Kristus her i verden.

Paradis i Det Gamle Testamente

Den oprindelige betydning af ordet paradis er sandsynligvis en betegnelse for en have omgivet af en mur.

I den græske oversættelse af Det Gamle Testamente Septuaginta, benyttes ordet i Første Mosebog kapitel 2 vers 8 om den have, som Gud planter i Eden ude mod øst. Vi finder det tre andre steder i (Nehemias Bog kapitel 2 vers 8; Prædikerens Bog kapitel 2 vers 5 og Højsangen kapitel 4 vers 13), som i den autoriserede oversættelse fra 1992 er oversat med park eller have.

Intetsteds anvendes det i Det Gamle Testamente i den eskatologiske betydning af et fremtidigt herlighedsrige, som det senere fik i den jødiske verden. Og sådan som det særligt bliver anvendt i Det Nye Testamente.

Paradis i Det Nye Testamente

Paradis optræder kun tre gange i Det Nye Testamente (Lukasevangeliet kapitel 23 vers 43; Andet Korintherbrev kapitel 12 vers 4 og Johannes Åbenbaring kapitel 2 vers 7.

Alle tre steder hentyder paradis til et konkret sted, hvor Kristus er til stede i sit evigheds-nærvær, og hvor der gives løfte om at være sammen med ham.

Konklusion

For mig at se, står dette ikke som en modsætning til fylden af Guds rige (jvf. ovenstående), som er bragt nær og gives ved troen på Jesus Kristus; men paradis udtrykker altså mere i en konkret forstand en (fysisk-åndelig) stedsbetegnelse end frelsens tilstand og virkelighed, som rækkes os ved tro på evangeliet om Jesus (sml. Markusevangeliet kapitel 1 vers 15).

Venlig hilsen

Hans-Ole Bækgaard

Hans-Ole Bækgaard er uddannet teolog. Han er præst og formand for Indre Mission. Læs hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.