Kære brevkasse.

Hvorfor er der egentlig fire historier (evangelier) om Jesus og ikke bare én?

Med venlig hilsen

Tom

---------------------------------------------------------------------

Kære Tom.

Mange tak for dit spørgsmål om hvorfor der i Det Nye Testamente ikke er ét, men derimod hele fire evangelier. Og det er jo i bund og grund et fremragende spørgsmål, som også har fået mange læsere (og studerende) gennem tiden til at klø sig i nakken og spørge forundrede til.

Hvad er et evangelium?

Svaret på dette spørgsmål ligger måske i, hvad et evangelium egentligt er. Det græske ord (eu-angélion) betyder blot ”det glædelige budskab”, hvilket i den kristne forståelse snart bliver ensbetydende med ”det gode budskab om Jesus Kristus” (og den frelse han har muliggjort).

Markusevangeliet

Det tidligste evangelium vi i dag kender: Markusevangeliet (fra ca. år 70 e.Kr.), er netop en beretning om de vigtigste dele af Jesus’ jordiske liv set fra forfatterens synsvinkel. Og her kommer årsagen til de mange udgaver af evangelierne allerede ind i sagen. Markusevangeliet er netop én (eller flere) forfatteres forsøg på så godt som menneskeligt muligt at beskrive, forklare og vise hvem og hvad Jesus var og den teologiske betydning heraf for kristne.

Matthæus- og Lukasevangeliet

Meget hurtigt var der dog andre forfattere, der mente, at skønt Markusevangeliet på mange måder var genialt, så havde det dog visse mangler og teologiske ”problemer”. Derfor ser vi allerede i Matthæusevangeliet (fra ca. år 80 og dermed godt 10 år senere) og Lukasevangeliet (fra ca. år 90), at de på den ene side har ladet sig kraftigt inspirere af Markusevangeliets indhold, fortællinger og struktur, (læs: begge forfattere har ”lånt” næsten hele evangeliets hovedindhold) mens de på den anden side dog alligevel mente, at de kunne gøre det lidt bedre. Fordi de havde en lidt anderledes teologi og målgruppe, ”vinklede” de teologien og historierne noget anderledes i overensstemmelse med deres eget teologiske ståsted.

Havde de været enige hele vejen igennem med Markusevangeliet, kunne de have ”nøjedes” med det, men de må have følt, at visse ændringer og tilføjelser var nødvendige – derfor ser vi i begge skrifter f.eks. de tilføjede barndoms- og opstandelsesberetninger.

Johannesevangeliet

Mønsteret gentager sig atter ved det fjerde evangelium, Johannesevangeliet (fra ca. år 100-110), hvor en ny forfattergruppe således endnu en gang har følt sig nødsagede til at ændre historien og teologien for at understrege den teologi, de nu syntes var det centrale ved Jesus.

Årsagen til, at der er flere evangelier

De fire evangelier er således samlet set et udtryk for, at der allerede i det første århundrede var mange forståelser af, hvem Jesus var og især, hvad han teologisk betød. Alle fire evangelier har med andre ord den (nogenlunde) samme historie og det (nogenlunde) samme indhold, men den kendsgerning, at der er fire udgaver i Det Nye Testamente, er altså udtryk for, at der kontinuerligt kom nye fortællinger til, samt at den teologiske forståelse af disse ændrede sig gennem tiden.

Denne videredigtning på historien om Jesus fortsatte (og fortsætter (heldigvis) den dag i dag).

Vi véd fra de tidlige teologer, at der var mange udgaver af den grundlæggende evangeliske fortælling i de tidlige århundreder af kristendommens historie. Mange af disse er desværre gået helt tabt i dag, hvorimod andre stadig kan lokke os med deres fremmedartede navne og til tider anderledes indhold. Blandt disse er f.eks. Thomasevangeliet, Nazaræerevangeliet, Egypterevangeliet eller Petersevangeliet. Hver enkelt mente at skrive og give udtryk for den sande udgave af begivenhederne om Jesus Kristus, den sande Kristendom.

Man kan så stille spørgsmålet, hvorfor det lige er de fire evangelier, vi kender, der er blevet bevaret og er blevet en del af Det Nye Testamentes 27 skrifter, mens så mange andre beklageligvis er gået tabt?

Hvordan blev Det Nye Testamente til?

Ja, det hører sammen med, hvordan Det Nye Testamente blev til én bog, én kanon. Kanon kommer fra det græske ord for ”målestok” og i forbindelse med de teologiske kampe om, hvad den sande kristendom var, fik den tidlige kirke brug for en skriftsamling, der kunne fungere netop som ”målestokken” for dette. Gennem ca. 300 år (fra lidt efter år 100 og frem til lidt før år 400) diskuteredes det heftigt blandt teologer, hvilke skrifter, der kunne fungere som en sådan målestok, og i denne udvælgelsesproces var der en række skrifter, der ikke kom med i ”det gode selskab”, (hvormed de blev dømt til at blive glemt), mens andre blev til den kristne kanon: Det Nye Testamente. Her blev de fire evangelier valgt til at være med, ikke mindst fordi de med tiden havde opnået en vid udbredelse og popularitet, der gjorde at man – trods deres forskelligartede teologiske synsvinkler og andre problemer – ønskede (og vel også var nødt til) at inkludere dem i skriftsamlingen.

Konklusion

Der er således flere evangelier i Det Nye Testamente, fordi der var mange syn på, hvem og hvad Jesus var allerede i de første århundreder og de fire vi kender fra skriftsamlingen – Markus-, Matthæus-, Lukas-, og Johannesevangeliet – kom med, fordi det var netop dem blandt de mange forskellige versioner, der var de mest populære på det tidspunkt, hvor man udvalgte de 27 nytestamentlige skrifter.

Med bedste hilsner,

Kasper Dalgaard

Kasper Dalgaard har en ph.d. i teologi og er tidligere ekstern lektor på Det Teologiske Fakultet ved Københavns og Aarhus Universitet. I dag er han ansat ved 3K - Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation, ved Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen. Hans primære forskningsområde er Det Nye Testamente, og han har bl.a. skrevet bogen Jesus om skiftende historiske forståelser af Jesus. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk