Kære Brevkasse

Jeg har et spørgsmål angående oversættelsen af Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 48.

I Bibelen 2020 oversættes verset med ”I skal være uden forbehold i alt, hvad I gør”. I 1992-udgaven hedder det ”Så vær da fuldkomne”. I mange engelske oversættelser skal man være ”perfect” og for lægpersonen (som mig) kan det græske ord ”teleios” da også lyde som, at det drejer sig om at være ved målet i en eller anden forstand. 

På den anden side giver 2020-oversættelsen god mening i forhold til alt det, som Jesus netop har talt om i Matthæusevangeliet kapitel 5. 

Jeg synes egentlig, at den på et både kontekstuelt og teologisk plan giver meget bedre mening, end at Jesus skulle opfordre til at være ”perfekt” eller ”fuldkommen” oven på den svada. 

Mit spørgsmål er, hvad oversætternes overvejelser har været i forhold til at bruge den oversættelse, når den tilsyneladende er et stykke væk fra ordets mening etymologisk og i forhold til andre oversættelser af samme vers?

Med venlig hilsen Ruben, 
begejstret læser af Bibelen 2020

----------------------------------------------------

Kære Ruben!

Tak for dit spørgsmål, og ikke mindst for dit engagement i læsningen af Bibelen 2020. Vores håb var netop at lade de fantastiske bibelske skrifter træde frem på en sådan måde, at de levende og forståeligt formidler sig til læsere i dag.

Autoriserede oversættelse
Det er helt rigtigt, at slutningen på kapitel fem er oversat anderledes end den autoriserede og de fleste andre hovedoversættelser. Det beror på det ord, du så præcist stiller skarpt på: ”teleios”. På græsk er dets betydning afhængig af sin sammenhæng, og det oversættes oftest som ”fuldstændig”, ”fuldkommen” eller ”fuldvoksen”, men kan også betyde ”bønhørende” og ”det der går i opfyldelse”.

Det danske ”Så vær da fuldkomne” oversætter med andre ord den græske grundtekst fint.

Bibelen 2020
I Bibelen 2020 har vi dog gjort os den ulejlighed at spørge videre, hvad betyder det at være fuldkommen? Det svar har vi fået i de foregående passager om at være barmhjertig, fredsstifter, rene af hjertet, afstå fra vrede, vold, løgn, utroskab, skilsmisse, at sværge og gøre gengæld, men i stedet vende den anden kind til og elske sine fjender. Det betyder med andre ord, at man skal leve af kærlighed og herudfra handle uden forbehold, sådan som Jesus ved sit eget eksempel viser det.

”Perfekt” og ”fuldkommen” har i vores tid en anden medbetydning af at være succesrig, men det betyder Jesus’ bud om efterfølgelse netop ikke, i hvert fald ikke i verdslig forstand. Det handler i et og alt om at handle uden forbehold som Jesus selv.

Allerede i versets anden halvdel afsløres denne betydning af ”teleios”, da den indledes med en græsk konjunktion, der indleder en sammenligning ”ligesom”: ”Ligesom jeres Far i himmelen er uden forbehold” (”teleios”), altså samme ord som i første halvsætning, de to halvsætninger står helt parallelt. Disciplene skal være ligesom deres Far i himmelen.

Bibelen 2020 er en målsprogsorienteret oversættelse, hvilket betyder, at oversættelsen så loyalt som muligt får betydningen af grundteksten frem i ”målsproget”, altså på nudansk, også når det betyder, at oversættelsen fjerner sig lidt fra den græske grundteksts ordlyd.

Andre oversættelser
I så forskellige sprog som oldgræsk og nudansk er det ofte nødvendigt, hvis vi skal have held med at udtrykke den oprindelige mening. Andre målsprogsorienterede oversættelser gør det samme på dette sted. To gode eksempler er den engelske målsprogsorienterede oversættelse ”Into the Light” (British Bible Society 1997), der forenkler vers 48 til: ”But you must always act like your Father in heaven”, mens den tyske ”Gute Nachricht” (Deutsche Bibelgesellschaft 1997) omskriver til:”'Nein, wie die Liebe eures Vaters im Himmel, so soll auch eure Liebe sein: vollkommen und ungeteilt.”

Bevidst valg af oversættelse
Oversættelsen i Bibelen 2020 er et bevidst valg. Her fremhæves det særlige indhold ved de foregående påbud: at handle uden forbehold ligesom Faderen. Oversættelsen kunne også have valgt af lade vers 48 konkludere, at alle de foregående dyder tilsammen etablerer en ”fuldkommenhed”, ligesom vores Fader i himmelens fuldkommenhed. Sådan tolker hovedoversættelserne dette sted.

Læg også mærke til, at sammenligningen med ”jeres far i himlen” bygger bro til Fadervor, Jesus’ bøn i Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 9-15. Den ”far i himlen”, som vi beder til, er den far, der er uden forbehold, som ikke kender til fjendskab, uforsonlighed og svig. Det er meget smukt komponeret af Matthæus.

Venlig hilsen
Rasmus Nøjgaard

Rasmus Nøjgaard er teolog og sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Han er desuden en af oversætterne bag Den Nye Aftale, som udgør Det Nye Testamente i Bibelen 2020. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.