Kære Brevkasse

Hvorfor har Gud mon placeret livets og kundskabens træ i Edens have; er det kun med mulighed for fri vilje, eller er der noget andet der står bag? 

Og hvorfor skaber han slangen og gør den snedig, med henblik på at den så frister Eva?

Venlig hilsen
Alexander

---------------------------------------------------

Svar fra Søren Holst:

Kære Alexander

Mange gode spørgsmål
Det er gode spørgsmål. Og man kunne stille flere: Hvorfor er ”kundskab om godt og ondt” forbudt? – For kong Salomo var det jo positivt at skelne mellem godt og ondt, (Første Kongebog 3,9) og hvorfor dør de alligevel ikke den samme dag de spiser af træet, som Gud ellers havde sagt?

Hvad var der sket, hvis de havde spist af livstræet først? Og hvorfor får slangens snedighed den til at ville lokke menneskene? – Ordet for ”snedig” er i det meste af Bibelen brugt positivt, og så oversættes det til ”kløgtig”, så slangen behøvede ikke være ondsindet, blot fordi den er ”snedig” eller kløgtig.

Teksten handler om den virkelighed, som mennesker lever i til alle tider
Jeg har ikke et overbevisende svar på ét eneste af spørgsmålene. Jeg tror bedst, jeg kan få mening i historien på denne måde: Den handler slet ikke om hændelser i en have for tusinder af år siden, eller om at vi egentlig stadig burde leve i den have.

Den handler om den virkelighed, som vi mennesker til alle tider faktisk lever i – med arbejde, mad, sex, børnefødsler og død (og frygt for slanger). Fortællingen er fortalt, fordi vi spørger os selv: Hvorfor skal vi dø? Hvorfor er det hårdt at dyrke jorden? Hvorfor er fødsler smertefulde og farlige? Og hvorfor har slanger ingen ben?

Tekstens svar
Tekstens svar er en fortælling om en verden, hvor alt var anderledes end det er i virkeligheden: Ingen fødsler, ingen tøj, ingen arbejde, intet ansvar for godt og ondt – og ingen død. Men, siger fortællingen, dén tid er forbi. Vi lever i virkelighedens verden, og det er også godt nok, for menneskene fik lov at leve videre uden for haven, og Gud afbrød ikke forbindelsen med dem.

De mange gådefulde detaljer er en pointe i sig selv
At fortællingen om haven er fuld af gådefulde detaljer, er altså på sin vis en pointe i sig selv: Vi skal ikke ”forstå” forholdene i Edens have, vi skal forstå vores eget liv: Det kan forbløffende ofte være godt, og Gud er en del af det – men det er en dårlig idé at ignorere den vejledning der findes.

Med venlig hilsen
Søren Holst

Søren Holst er ph.d. i teologi, mangeårig lektor på Afdeling for bibelsk eksegese, Københavns Universitet (siden 2021 på deltid), bidragyder til Bibelen 2020, forfatter til adskillige teologiske bøger, foredragsholder og kursusleder for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Desuden hjælpepræst ved Hellig Kors Kirke på Nørrebro. Læs hans andre brevkassesvar her.

Svar fra Jens Bruun Kofoed

Kære Alexander

Det er de helt store spørgsmål, du har fundet frem, og eftersom fortolkere har slidt med at finde overbevisende svar på dem i århundreder, svarer jeg med stor ydmyghed.

Fortællingen handler om, hvorfor livet er som det er
Jeg er ganske enig med Søren Holst i, at fortællingen handler om, hvorfor livet er som det er, og at den ikke bogstaveligt beskriver en hændelse i en have i tidernes morgen. Selvom den ikke i sin bogstavelighed er historisk, så er jeg alligevel overbevist om, at den fortæller os noget historisk om, hvordan menneskelivet var i det oprindelige skaberværk, hvorfor det ikke længere er sådan, og at der er det evige livs håb om, at det igen kan blive sådan, når Gud nyskaber himmel og jord. 

Træet til kundskab om godt og ondt er et symbol
Træet til kundskab om godt og ondt forstår jeg som et symbol. Det græske ord symbolon betegner noget, der er bragt sammen og som repræsenteres fysisk. Træet repræsenterer, som jeg forstår det, hvad godt og ondt er, og er i fortællingen uløseligt forbundet med Gud. Ikke at Gud er ond, for det vidner hele Bibelen om, at han ikke er, men at det alene er Guds godhed, der viser, hvad der ikke er godt – altså ondt. Den græske modsætning til symbolon er diabolon, som betyder at splitte ad. Og det er præcis, hvad slangen repræsenterer i fortællingen. Den skiller forståelsen af godt og ondt fra Gud og forankrer den i mennesket. Det er derfor slangen for så vidt har ret i, at mennesket bliver som Gud, hvis de spiser af træet – altså ”indtager” dét, som træet symboliserer. Hvad der er godt og ondt bliver ikke længere bestemt af Guds godhed, men defineret af mennesket, og fordi mennesket selv bliver gud, oplever det også splittelse i forhold til Gud.

Slangen repræsenterer splittelsen
Jeg er ikke overbevist om, at slangen skal forstås bogstaveligt, men tænker, at på samme måde som Træet til kundskab om godt og ondt er et symbol, der repræsenterer Guds godhed, er slangen et diabolon, der repræsenterer splittelsen. Og selvom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem det græske begreb diabolon og ”Djævelen,” så er den græske oversættelse af det hebraiske Satan ”modstander” med diabolos ”djævelen” i Det Gamle Testamente (Første Krønikebog 21,1; Esters Bog 7,4 og 8,1; Jobs Bog 1,2; Salme 108,13; Salme 109,6; Zakarias' Bog 3,1) alligevel en særdeles passende betegnelse for den virkelighed, der gemmer sig bag slangen, og som i Johannes' Åbenbaring 12,9 og 20,22 bliver identificeret som ”den store drage, den gamle slange, der hedder/er Djævelen og Satan.”

At slangen er skabt af Gud, betyder i fortællingens univers, at den oprindelig var god, og vi får ikke nogen forklaring på, hvorfor den brugte sin gode egenskab ”snedighed” til at splitte. Til gengæld beskrives konsekvenserne som det liv, vi kender i dag. Det onde er i Første Mosebog kapitel 3 et vilkår, som de første mennesker måtte forholde sig til, og som alle mennesker siden har forholdt sig til på samme måde. I den kirkelige tradition, som jeg selv er rundet af, beskrives denne konsekvens som ”arvesynden” – altså dét fænomen, at alle mennesker siden dengang af natur vælger at forholde sig til ”slangen” på samme måde, og dermed ”rammer ved siden af målet,” som det hebraiske ord for synd egentlig betyder. Dermed har mennesket mistet det evige liv, som livets træ symboliserede, og oplever ”splittelsen” på alle områder i virkeligheden: I menneskets forhold til Gud, hvor synden må tilgives for at genoprette relationen. I forholdet mellem mand og kvinde, hvor den oprindelige jævnbyrdighed og komplementaritet er afløst af dominans og begær. I forholdet til andre mennesker, hvor vold og krænkelse er hverdag. I forhold til ”jorden”, som ikke længere er det overflødighedshorn af frugtbarhed, som det var i begyndelsen. 

En fortælling om håb for genoprettelse
Når det i min læsning er vigtigt at fastholde ”syndefaldet” som en ”splittelse” – altså en ødelæggelse – af det første skaberværk, så er det fordi, jeg forstår resten af Bibelen som en fortælling om det håb, der er for den genoprettelse, der ultimativt finder sted i Jesus Kristus, og som bliver fuldbyrdet i nyskabelsen af himmelen og jorden. Anderledes kan jeg ikke forstå Johannes' Åbenbarings venden tilbage til Edens have, når den beskriver det ultimative mål med Guds selvåbenbaring og frelseshistoriske indgriben. 

Bedste hilsner
Jens Bruun Kofoed

Jens Bruun Kofoed har en ph.d. i teologi. Han er professor i Det Gamle Testamente ved Dansk Bibel-Institut. Læs hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.