Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 3

Kansleren Heliodor i Jerusalems tempel

Den hellige by havde fred, og lovene blev overholdt omhyggeligt i kraft af ypperstepræsten Onias' fromhed og retskaffenhed, og selv kongerne viste stedet ære og sendte de fornemste gaver til templets udsmykning; Seleukos, Asiens konge, betalte endog alle udgifter til offertjenesten af egne midler.

Men Simon, der tilhørte Bilgas skifte og var indsat som templets forstander, blev uenig med ypperstepræsten om forvaltningen af handelen i byen. Da han ikke kunne sætte sin vilje igennem over for Onias, gik han til Apollonios, Thraseas' søn, der dengang var Kølesyriens og Fønikiens statholder, og fortalte ham om den ufattelige rigdom, skatkammeret i Jerusalem rummede: der var så mange penge, at de ikke var til at tælle, og de blev ikke brugt til offertjenesten, men kunne tværtimod stilles til kongens rådighed. Da Apollonios mødtes med kongen, afslørede han, hvad man havde fortalt ham om pengene. Kongen udpegede sin kansler Heliodor til at rejse og gav ham instrukser om at sørge for udleveringen af de førnævnte penge. Heliodor begav sig straks ud på rejsen under det påskud, at han ville besøge byerne i Kølesyrien og Fønikien, men i virkeligheden var det for at gennemføre kongens forehavende.

Da han var kommet til Jerusalem og var blevet venligt modtaget af byens ypperstepræst, forelagde han de oplysninger, han havde fået, og gjorde det klart, hvorfor han var kommet; desuden spurgte han, om det virkelig forholdt sig sådan. Ypperstepræsten gjorde gældende, at det dels drejede sig om deponerede beløb, der tilhørte enker og faderløse, dels om noget, der tilhørte en vis Hyrkan, Tobias' søn, en mand af særdeles høj rang; det var altså ikke, som den gudløse Simon løgnagtigt havde påstået. Det hele beløb sig til 400 talenter sølv og 200 talenter guld, og det ville være aldeles uhørt, om de, der havde stolet på stedets hellighed og på det i hele verden ansete tempels ærværdighed og ukrænkelighed, blev offer for en sådan uret. Men Heliodor forlangte med henvisning til de instrukser, han havde fra kongen, at pengene skulle overføres til statskassen. Han fastsatte en dag, hvor han ville gå ind i templet for at foretage en undersøgelse af forholdene.

I hele byen bredte der sig nu en stor angst. Præsterne kastede sig ned foran alteret i deres præstedragter og råbte til himlen og bad om, at han, der havde givet loven om deponerede beløb, også ville forvare dem sikkert for de mennesker, der havde deponeret dem. Den, der så ypperstepræstens ansigt, måtte det skære i hjertet: hans udseende og forandrede farve røbede angsten i hans sjæl; for frygt og skælven i hele kroppen havde i den grad grebet ham, at det var åbenbart for enhver, der så det, hvilke kvaler han var i. Fra husene stormede folk ud i skarer til forbøn for hele folket på grund af den ringeagt, stedet ville blive udsat for. Kvinder med sæk bundet om livet fyldte gaderne, og nogle af de unge piger, der ellers blev holdt inden døre, løb ud til portene og op på murene, mens andre af dem kiggede ud ad vinduerne, og alle rakte de hænderne op mod himlen i anråbelse. Man måtte ynkes over mængden, der havde kastet sig til jorden i forvirring, og over ypperstepræsten, der befandt sig i angstfyldt venten.

Mens de således anråbte den almægtige Herre om at forvare de betroede beløb trygt og sikkert for dem, der havde betroet dem, ville Heliodor gennemføre det, der var bestemt. Men straks da han sammen med sine livvagter var nået til skatkammeret, lod åndernes og al magts hersker en stor åbenbaring finde sted, så alle, der havde dristet sig til at følge med, forfærdedes over Guds magt og blev lamslået af skræk. For der viste sig for dem en hest med en frygtindgydende rytter; den var udstyret med det skønneste seletøj og fór voldsomt frem og angreb Heliodor med sine fremstrakte hove. Rytteren bar en rustning af guld. Desuden viste der sig for ham to unge mænd af usædvanlig styrke, smukke af udseende og pragtfuldt klædt; de stillede sig på hver sin side af ham, piskede ham uophørligt og lod slagene regne ned over ham.

Da Heliodor pludselig faldt til jorden, og alt sortnede for ham, løftede de ham op og lagde ham på en båre. Ham, der kort forinden med stort følge og stærk livvagt var gået ind i det tidligere omtalte skatkammer, bar de nu ud. Han havde ikke fået hjælp af sine våben, men tydeligt erfaret Guds magt; fældet af den guddommelige kraft lå han nu hen uden at kunne tale, berøvet alt håb om redning, mens folket priste Herren, der på forunderlig vis havde herliggjort sit eget sted. Det tempel, der kort før var fyldt med frygt og rædsel, blev nu, da den almægtige Herre havde åbenbaret sig, fuldt af glæde og jubel.

Men nogle af Heliodors fortrolige bad straks Onias anråbe den Højeste om at skænke livet til ham, der var ved at drage sit sidste suk. Da ypperstepræsten blev bange for, at kongen skulle få mistanke om, at jøderne havde begået en forbrydelse mod Heliodor, bragte han et offer for hans redning. Mens ypperstepræsten bragte sonofferet, viste de samme unge mænd sig igen for Heliodor, klædt i de samme dragter. De stillede sig foran ham og sagde: »Bring ypperstepræsten Onias en stor tak! Det er hans skyld, at Herren har skænket dig livet. Du er blevet pisket med slag fra himlen. Forkynd nu Guds vældige kraft for alle!« Da de havde sagt det, forsvandt de. Men Heliodor bragte Herren et offer og aflagde højtidelige løfter til ham, der har skabt livet, og efter at have taget afsked med Onias drog han tilbage til kongen med sine tropper. Og han vidnede for alle om den højeste Guds gerninger, som han med egne øjne havde set. Men da kongen spurgte Heliodor, hvem der ville være egnet til en anden gang at blive sendt til Jerusalem, svarede han: »Hvis du har en fjende eller en, der truer dit styre, så send ham derhen; du vil få ham tilbage gennempisket, hvis han da redder livet, for det sted er i sandhed omgivet af en guddommelig kraft. For han, der har en himmelsk bolig, overvåger og hjælper selv det sted, og dem, der kommer i ond hensigt, rammer han med tilintetgørende slag.« Sådan gik det til med Heliodor, og sådan gik det til, da skatkammeret blev bevaret.

Krydshenvisning:

Sl 68,30

Krydshenvisning:

1 Krøn 24,14

Neh 12,5

Note:

Thraseas': efter enkelte græske håndskrifter. Göttingerudgaven har Thrasaios'.

Krydshenvisning:

2 Mos 22,6-7

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

2 Makk 2,21