Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 2

Det ses i optegnelserne, at det var profeten Jeremias, der befalede de bortførte at tage noget af ilden som før fortalt, og at profeten gav loven til de bortførte og befalede dem ikke at glemme Herrens bud og ikke at lade sig vildlede i deres tanker ved synet af gudebilleder af guld og sølv med deres udsmykning. Og med andre lignende ord formanede han dem til altid at bevare loven i deres hjerte. Der stod også i skriftet, hvordan profeten, da han havde fået et guddomsord, befalede, at teltet og arken skulle følge ham, og der stod, hvordan han gik ud til det bjerg, Moses var gået op på, og hvorfra han havde set Guds land. Og da Jeremias var kommet derud, fandt han en hule, og han bragte teltet og arken og røgelsesofferalteret derind og spærrede indgangen. Nogle af dem, der var fulgt efter, gik senere derhen for at mærke sig vejen, men kunne ikke finde den. Da Jeremias erfarede det, bebrejdede han dem det og sagde: »Stedet vil forblive ukendt, indtil Gud igen samler sit folk og lader barmhjertighed råde. Så vil Herren igen lade disse ting komme for dagen, og Herrens herlighed vil komme til syne og ligeledes skyen, sådan som den også viste sig på Moses' tid, og sådan som Salomo bad om det, for at stedet kunne fyldes med hellighed.« Men det blev også fortalt, hvordan Salomo i sin visdom havde bragt et offer for templets indvielse og fuldendelse. Ligesom Moses bad til Herren, og der kom ild ned fra himlen og fortærede offeret, således bad også Salomo, og der kom ild ned og fortærede brændofrene. Og Moses sagde: »Fordi det ikke er blevet spist, er syndofferet blevet fortæret af ilden.« Ligeledes fejrede også Salomo de otte dage. Det samme er også berettet i optegnelserne og i Nehemias' notater, ligeledes hvordan han grundlagde et bibliotek og dér samlede bøgerne om kongerne og profeterne og Davids bøger og kongernes breve om tempelgaver. Ligeså har også Judas samlet alle de bøger, der var gået tabt på grund af den krig, vi har været igennem, og de er hos os. Hvis I derfor har brug for dem, så send nogle folk for at hente dem.

Da vi nu står for at skulle fejre renselsen, skriver vi til jer; I vil altså gøre vel i at fejre dagene. Men det er Gud, der har frelst hele sit folk og givet landet tilbage til os alle sammen med kongedømmet og præsteskabet og helligdommen, sådan som han har givet løfte om det i loven. Og vi har det håb til Gud, at han snart vil vise os barmhjertighed og samle os fra enhver egn under himlen og føre os til det hellige sted, for han har udfriet os fra store ulykker og har renset stedet.

Forord til den forkortede udgave af Jasons værk

Om Judas Makkabæer og hans brødre, om renselsen af det mægtige tempel og om indvielsen af alteret, videre om krigene mod Antiokus Epifanes og hans søn Eupator og om de himmelske åbenbaringer, der viste sig for dem, der udførte glorværdige bedrifter for jødedommen, så at de, skønt de kun var få, kunne erobre hele landet, fordrive de barbariske horder, på ny komme i besiddelse af det i hele verden berømte tempel, befri byen og stadfæste lovene, der var ved at blive sat ud af kraft, idet Herren i al sin godhed var dem nådig – om alt dette har Jason fra Kyrene fortalt i fem bøger, og det vil vi forsøge at sammenfatte i én. For vi indser, hvor fyldt med talangivelser hans værk er, og hvor vanskeligt det på grund af stofmængden er at forstå for dem, der vil trænge ind i hans beretning og fremstilling, og vi har sat os for at fornøje dem, der holder af at læse, lette tilegnelsen for dem, der gerne vil fastholde det læste i erindringen, og overhovedet gavne alle dem, der får bogen i hænde. For os, der har påtaget os besværet med sammenfatningen, bliver det ikke let, men det er et spørgsmål om sved og nattevågen, ligesom det ikke er nemt for den, der forbereder et gilde og søger at gøre det behageligt for andre. Alligevel udholder vi gerne besværet for at opnå de manges taknemmelighed, idet vi har ladet undersøgelsen af enkeltheder være forfatterens sag, og selv bestræber vi os på i vores sammenfatning at holde os til forlægget. For ligesom arkitekten på et nyt hus må have hele konstruktionen i tankerne, mens den, der maler og dekorerer, kun behøver at bekymre sig om det, der har med udsmykningen at gøre, sådan tror jeg også, at det forholder sig i vores tilfælde. Den, der først behandler et historisk emne, påhviler det at fordybe sig i stoffet, bevæge sig rundt i det og beskæftige sig med enkeltheder. Men den, der foretager en bearbejdelse, må der indrømmes ret til at tilstræbe kortfattethed i fremstillingen og til at afstå fra fuldstændighed i behandlingen. Her vil vi derfor begynde beretningen, efter allerede at have føjet så meget til det foran sagte; for det er tåbeligt at forlænge forordet til en historisk fremstilling og så forkorte selve fremstillingen.

Note:

de bortførte: efter flere græske håndskrifter. Göttingerudgaven har efterkommerne.

Krydshenvisning:

JerBr 3-5

Krydshenvisning:

JerBr 3-5

Krydshenvisning:

Jer 31,33

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Mos 40,34-35

1 Kong 8,10-11

Krydshenvisning:

1 Kong 8,62-63

Krydshenvisning:

3 Mos 9,24

2 Krøn 7,1-3

Krydshenvisning:

3 Mos 10,16-20

Krydshenvisning:

1 Kong 8,65-66

Krydshenvisning:

1 Makk 1,56

Krydshenvisning:

2 Makk 1,9 1,18

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-5

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

1 Makk 2,1-5 4,36-58

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

1 Makk 1,10 6,17

2 Makk 4,7 9,25

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39

Krydshenvisning:

2 Makk 15,37-39