Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 17

Da sagde Herren til Moses: »Sig til præsten Eleazar, Arons søn, at han skal tage fyrbækkenerne ud af ilden, for de er hellige; og spred så gløderne. Fyrbækkenerne, som tilhørte de mænd, hvis synd kostede dem livet, skal man udhamre til tynde plader til beklædning af alteret; for de frembar dem for Herrens ansigt, så de blev hellige. De skal være et tegn for israelitterne.« Så tog præsten Eleazar bronzefyrbækkenerne, som de mænd, der var brændt, havde frembåret, og de blev hamret ud til beklædning af alteret. Det skulle være en påmindelse for israelitterne om, at ingen uindviet, ingen der ikke var af Arons slægt, måtte brænde røgelse for Herrens ansigt; ellers ville det gå, som det gik Kora og hans flok, sådan som Herren havde sagt til ham gennem Moses.

Den næste dag gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron og sagde: »Det er jer, der har dræbt Herrens folk!« Men da menigheden samlede sig om Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, skyen dækkede det, og Herrens herlighed viste sig. Moses og Aron trådte hen foran Åbenbaringsteltet, og Herren talte til Moses og sagde: »Fjern jer fra flokken her, for jeg vil straks gøre det af med den!« og de kastede sig ned. Da sagde Moses til Aron: »Tag fyrbækkenet, læg ild fra alteret på det og kom røgelse på. Gå så hurtigt hen til menigheden og skaf den soning, for Herren har sluppet vreden løs, plagen er brudt ud!« Aron tog fyrbækkenet, sådan som Moses havde befalet, og løb midt ind i forsamlingen, og da var plagen allerede brudt ud blandt folket. Han kom røgelsen på, og på den måde skaffede han folket soning. Han stillede sig mellem de døde og de levende, og så standsede plagen. 14.700 døde af plagen; dertil kom de, der var døde på grund af Kora. Da Aron vendte tilbage til Moses ved indgangen til Åbenbaringsteltet, var plagen standset.

Arons blomstrende stav

Herren talte til Moses og sagde: »Sig til israelitterne, at du skal have en stav for hvert fædrenehus, fra alle overhovederne for deres fædrenehuse, tolv stave. Du skal skrive hver enkelts navn på hans stav; Arons navn skal du skrive på Levis stav, for der er kun én stav for hver stammes overhoved. Du skal lægge dem i Åbenbaringsteltet foran Vidnesbyrdet, dér hvor jeg åbenbarer mig for jer. Den stav, som tilhører den mand, jeg udvælger, skal sætte skud, og jeg vil få israelitterne til at holde op med at give ondt af sig mod jer, så jeg slipper for at høre det.« Det sagde Moses til israelitterne, og alle deres høvdinge gav ham en stav, en stav for hvert overhoved for fædrenehusene, i alt tolv stave; Arons stav var blandt dem. Moses lagde stavene for Herrens ansigt i Vidnesbyrdets telt.

Da Moses dagen efter gik ind i Vidnesbyrdets telt, havde Arons stav, staven for Levis hus, sat skud. Den havde sat skud, fået blomster og bar modne mandler. Så tog Moses alle stavene, der lå for Herrens ansigt, ud til alle israelitterne; de så på dem og tog hver sin stav. Men Herren sagde til Moses: »Læg Arons stav tilbage foran Vidnesbyrdet; den skal opbevares som tegn for genstridige. Og få dem så til at holde op med at give ondt af sig, så jeg slipper for at høre det; ellers dør de!« Moses gjorde, sådan som Herren havde befalet ham.

Præsternes og levitternes pligt og ret

Men israelitterne sagde til Moses: »Vi omkommer! Vi går til grunde! Vi går alle sammen til grunde! Enhver, der kommer Herrens bolig nær, dør! Skal vi omkomme alle sammen?«

Krydshenvisning:

4 Mos 3,4

2 Mos 6,25

Krydshenvisning:

4 Mos 3,10

Krydshenvisning:

2 Mos 17,3

Krydshenvisning:

4 Mos 1,53

Krydshenvisning:

2 Mos 25,22

Krydshenvisning:

Hebr 9,4

Krydshenvisning:

2 Mos 40,16