Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 28

Bestemmelser om de daglige ofre og festofrene

Herren talte til Moses og sagde: Giv israelitterne befaling om at sørge for at bringe mig min gave, min offerspise, en liflig duft, til den fastsatte tid. Du skal sige til dem: Dette er det offer, I skal bringe Herren: to årgamle, lydefri lam om dagen som dagligt brændoffer. Det ene lam skal du ofre om morgenen, det andet lige inden mørket falder på; dertil som afgrødeoffer en tiendedel efa fint mel, rørt op med en fjerdedel hin olie af knuste oliven. Det er det daglige brændoffer; det blev bragt på Sinajs bjerg, en liflig duft, et offer for Herren. Det tilhørende drikoffer skal være en fjerdedel hin for hvert lam. Udgyd et drikoffer af øl i helligdommen for Herren. Det andet lam skal du ofre, lige inden mørket falder på. Du skal bringe det samme afgrødeoffer med tilhørende drikoffer som om morgenen, et offer, en liflig duft for Herren.

På sabbatten skal det være to lydefri, årgamle lam og som afgrødeoffer to tiendedele efa fint mel, rørt op med olie, med tilhørende drikoffer, det ugentlige sabbatsbrændoffer, foruden det daglige brændoffer med tilhørende drikoffer.

På jeres nymånedage skal I som brændoffer til Herren bringe to tyrekalve, en vædder og syv årgamle lam, alle sammen lydefri; som afgrødeoffer for hver tyr tre tiendedele efa fint mel, rørt op med olie, som afgrødeoffer for hver vædder to tiendedele efa fint mel, rørt op med olie, og som afgrødeoffer for hvert lam en tiendedel efa fint mel, rørt op med olie; det er et brændoffer, en liflig duft, et offer for Herren. De tilhørende drikofre skal være en halv hin vin for hver tyr, en tredjedel hin for hver vædder og en fjerdedel hin for hvert lam. Det er det månedlige nymånebrændoffer i hver af årets måneder. Desuden skal I bringe en gedebuk som syndoffer til Herren foruden det daglige brændoffer med tilhørende drikoffer.

På den fjortende dag i den første måned er det påske for Herren. På den femtende dag i samme måned skal du fejre fest; syv dage skal der spises usyrede brød. På den første dag er der hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde. I skal bringe to tyrekalve, en vædder og syv årgamle lam som brændoffer til Herren; det skal være lydefri dyr. Det tilhørende afgrødeoffer skal være fint mel, rørt op med olie; for hver tyr skal I ofre tre tiendedele efa, for hver vædder to tiendedele efa, og for hvert enkelt af de syv lam skal du ofre en tiendedel efa. Desuden skal I ofre en syndofferbuk for at skaffe jer soning. Det skal I ofre foruden morgenbrændofferet, som hører til det daglige offer. Disse ofre skal I bringe på hver af de syv dage, en offerspise, en liflig duft for Herren; det skal ofres med tilhørende drikoffer, foruden det daglige brændoffer. På den syvende dag skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde.

På førstegrødens dag, når I bringer Herren et offer af den nye afgrøde under jeres ugefest, skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde. Som brændoffer, en liflig duft for Herren, skal I bringe to tyrekalve, en vædder og syv årgamle lam. Det tilhørende afgrødeoffer skal være tre tiendedele efa fint mel, rørt op med olie, for hver tyr, to tiendedele for hver vædder og en tiendedel for hvert enkelt af de syv lam. Desuden skal I ofre en gedebuk for at skaffe jer soning. Det skal I ofre med tilhørende drikofre foruden det daglige brændoffer med tilhørende afgrødeoffer; det skal være lydefri dyr.

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

Matt 12,5

Krydshenvisning:

Matt 12,5

Krydshenvisning:

4 Mos 10,10

Krydshenvisning:

4 Mos 10,10

Krydshenvisning:

4 Mos 10,10

Krydshenvisning:

4 Mos 10,10

Krydshenvisning:

4 Mos 10,10

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

3 Mos 23,15-21

5 Mos 16,10

Krydshenvisning:

3 Mos 23,15-21

5 Mos 16,10

Krydshenvisning:

3 Mos 23,15-21

5 Mos 16,10

Krydshenvisning:

3 Mos 23,15-21

5 Mos 16,10

Krydshenvisning:

3 Mos 23,15-21

5 Mos 16,10

Krydshenvisning:

3 Mos 23,15-21

5 Mos 16,10

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.