Bibelen online

Esters Bog Kapitel 9

Jødernes hævn

I den tolvte måned, måneden adar, på den trettende dag i måneden, da kongens ord og lov skulle føres ud i livet, den dag, da jødernes fjender havde håbet at få magten over dem, skete det modsatte: Jøderne fik magten over deres modstandere. I alle kong Ahasverus' provinser samledes jøderne i deres byer for at lægge hånd på dem, der ville dem noget ondt. Og ingen kunne holde stand mod jøderne, for alle folkene var grebet af rædsel for dem. Og alle provinsernes stormænd, satrapperne, statholderne og kongens embedsmænd støttede jøderne, for de var grebet af rædsel for Mordokaj. For Mordokaj var blevet en stor mand i kongens palads, og hans ry var nået ud i alle provinserne; og Mordokaj blev mægtigere og mægtigere.

Jøderne slog alle deres fjender med sværd og drab og tilintetgørelse, og de behandlede deres modstandere efter forgodtbefindende. I borgen i Susa dræbte og tilintetgjorde jøderne fem hundrede mand. Også Parshandata, Dalfon, Aspata, Porata, Adalja, Aridata, Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata, de ti sønner af jødernes fjende Haman, Hammedatas søn, dræbte de; men de lagde ikke hånd på byttet.

Samme dag blev kongen gjort bekendt med antallet af dræbte i borgen i Susa, og han sagde til dronning Ester: »I borgen i Susa har jøderne dræbt og tilintetgjort fem hundrede mand samt Hamans ti sønner; hvad har de så ikke gjort i de øvrige af kongens provinser? Men hvad er din bøn? Den skal blive hørt! Hvad er yderligere dit ønske? Det skal blive opfyldt!« Da svarede Ester: »Hvis det behager kongen, så lad jøderne i Susa få tilladelse til også i morgen at handle efter den lov, der gælder for i dag; og Hamans ti sønner skal man hænge op i galgen.« Kongen sagde, at det skulle ske; der blev udstedt en forordning i Susa, og Hamans ti sønner hængte man op. Jøderne i Susa samledes også på den fjortende dag i måneden adar og dræbte tre hundrede mand i Susa; men de lagde ikke hånd på byttet. Den trettende dag i måneden adar samledes de øvrige jøder i kongens provinser og forsvarede deres liv; de fik fred for deres fjender, og de dræbte 75.000 af deres modstandere; men de lagde ikke hånd på byttet. Den fjortende dag i måneden hvilede de ud og gjorde den til en dag med fest og glæde. Jøderne i Susa samledes på den trettende og fjortende dag i måneden, og de hvilede ud på den femtende dag og gjorde den til en dag med fest og glæde. Blandt jøderne på landet, dem, der bor i landsbyerne, er det derfor den fjortende dag i måneden adar, som de fejrer med glæde, gilde og fest og med at sende hinanden madvarer.

Purimfesten

Mordokaj skrev disse begivenheder ned og sendte breve til jøderne i alle kong Ahasverus' provinser, nære og fjerne, for at forpligte dem på at fejre den fjortende og femtende dag i måneden adar år efter år til minde om de dage, da jøderne fik fred for deres fjender, og om den måned, da deres klage blev vendt til glæde og deres sorg til fest; de skulle fejre dem med fest og glæde og med at sende hinanden madvarer og give gaver til de fattige. Hvad de havde gjort for første gang, og hvad Mordokaj havde skrevet til dem om, antog jøderne da som en fast skik.

Agagitten Haman, Hammedatas søn, alle jøders fjende, havde planlagt at tilintetgøre dem, og han havde kastet pur, det vil sige lod, for at udrydde og tilintetgøre dem. Men da kongen var blevet gjort bekendt med dette, havde han skriftligt befalet, at Hamans onde plan mod jøderne skulle falde tilbage på ham selv, og at han og hans sønner skulle hænges i en galge. Derfor kalder man disse dage for purim efter ordet pur. På grund af indholdet i dette brev og på grund af alt, hvad de havde oplevet, og alt, hvad der var tilstødt dem, forpligtede jøderne sig selv og deres efterkommere og alle, der sluttede sig til dem, på at fejre disse to dage efter forskriften og til fastsat tid år efter år, som en fast skik, der ikke måtte overtrædes. Disse dage skulle mindes og fejres, slægt efter slægt, i hver familie, i hver provins og i hver by. Disse purimsdage måtte aldrig forsømmes blandt jøderne, og de måtte aldrig gå i glemme blandt efterkommerne.

Dronning Ester, Abikajils datter, og jøden Mordokaj udfærdigede en officiel skrivelse for at stadfæste dette andet brev om purim. Og til alle jøderne i de 127 provinser i Ahasverus' kongerige sendte han breve med ønske om fred og tryghed for at stadfæste disse purimsdage til den fastsatte tid, som jøden Mordokaj og dronning Ester havde forpligtet dem på, og som de havde forpligtet sig selv og deres efterkommere på, med forskrifter om faste og klage. Esters befaling stadfæstede disse forskrifter om purim, og det blev skrevet ned i en bog.

Krydshenvisning:

Est 3,7 3,13

Krydshenvisning:

Est 10,2-3

Krydshenvisning:

1 Mos 14,21-24

Krydshenvisning:

TilfEst F,10

Krydshenvisning:

Est 3,7

Krydshenvisning:

Est 7,10

Krydshenvisning:

Est 3,7

Julekort 2018

Årets julekort fra Bibelselskabet er med motiv fra Børnebibelen
julekort
29,95

Illustrator: Charlotte Pardi
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: jul-18
Mål: 15 x 18 cm