Bibelen online

Ezekiels Bog Kapitel 32

Dødsklage over Farao

I det tolvte år på den første dag i den tolvte måned kom Herrens ord til mig: Menneske, syng en dødsklage over Egyptens konge, Farao, og sig til ham:

Folkenes løve, det er ude med dig!

Du var som dragen i havet;

du prustede i dine floder,

du mudrede vandet til med dine fødder

og trampede rundt i floderne.

Dette siger Gud Herren:

Jeg kaster mit net over dig,

når de mange folk er samlede,

og de skal trække dig op i mit fiskenet.

Jeg lader dig ligge på jorden,

slængt hen på steppen.

Jeg lader alle himlens fugle holde til på dig

og mætter alle jordens dyr med dig.

Jeg lægger din krop på bjergene,

jeg fylder dalene med dit lig.

Jeg lader jorden drikke væsken

af dit blod, som flyder på bjergene,

vandløbene fyldes med dig.

Jeg dækker himlen til, når dit lys slukkes,

jeg gør stjernerne mørke;

solen dækker jeg med skyer,

månen skal ikke skinne.

Alle lys på himlen

gør jeg mørke på grund af dig;

jeg lægger mørke over dit land,

siger Gud Herren.

Jeg giver de mange folkeslag uro i hjertet, når din ulykke kommer ud til folkeslag i lande, du ikke kendte. Jeg får talrige folk til at gyse over dig, og hårene rejser sig på kongernes hoved, når jeg svinger sværdet for øjnene af dem. Igen og igen gribes de af angst for deres liv, den dag du falder. For dette siger Gud Herren: Babylonerkongens sværd skal nå dig.

Din larmende hob lader jeg falde

for krigernes sværd;

alle de grusomme folk

skal ødelægge Egyptens storhed,

og hele dets larmende hob bliver tilintetgjort.

Jeg udrydder alt dets kvæg,

fjernt fra det strømmende vand,

som menneskers fødder ikke mere skal mudre til,

som kvægets klove ikke mere skal mudre til.

Så lader jeg dets vande synke,

floderne lader jeg flyde som olie,

siger Gud Herren.

Når jeg gør Egypten til en ørken,

så landet ligger øde uden beboere,

når jeg dræber alle dets indbyggere,

skal de forstå, at jeg er Herren.

Dette er en dødsklage. Man skal synge den, folkenes døtre skal synge den, over Egypten og dets larmende hob skal de synge den, siger Gud Herren.

Egypten og dets hjælpere i dødsriget

I det tolvte år på den femtende dag i måneden kom Herrens ord til mig: Menneske, istem klage over den larmende hob og de fornemme i Egypten, du og folkenes døtre! Jeg styrter dem ned i jordens dyb til dem, der er gået i graven.

Var du dejligere end andre?

Stig ned og læg dig blandt de uomskårne!

Blandt dem, der er dræbt af sværdet, skal de falde. Sværdet er draget! Egypten og hele dets larmende hob skal trækkes derned. De mægtige krigere taler fra dødsriget til ham og alle hans hjælpere. De uomskårne, som er dræbt af sværdet, steg ned og lagde sig.

Dér er Assyrien med hele sin flok rundt om dets grav. Alle de dræbte, som er faldet for sværdet, fik deres grav i afgrundens dyb; flokken ligger rundt om dets grav. Alle de dræbte, som er faldet for sværdet, spredte rædsel i de levendes land.

Dér er Elam med hele sin larmende hob rundt om dets grav. Alle de dræbte, som er faldet for sværdet, og som steg uomskårne ned i jordens dyb, spredte rædsel i de levendes land. De må bære deres skændsel sammen med dem, der er gået i graven. Blandt de dræbte fik det sit leje med hele den larmende hob rundt om dets grav. Alle de uomskårne, som er dræbt af sværdet, spredte rædsel i de levendes land. De må bære deres skændsel sammen med dem, der er gået i graven; blandt de dræbte blev de lagt.

Dér er Meshek-Tubal med hele den larmende hob rundt om dets grav. Alle de uomskårne, som er dræbt af sværdet, spredte rædsel i de levendes land. Skulle de faldne blandt de uomskårne ikke ligge sammen med krigerne, som gik ned i dødsriget med deres krigsvåben? De ligger med deres sværd under hovedet og deres skjold over knoglerne, for krigerne spredte rædsel i de levendes land.

Du skal knuses blandt de uomskårne

og ligge sammen med dem, som er dræbt af sværdet.

Dér er Edom med sine konger og alle sine stormænd, der trods deres styrke blev lagt blandt dem, der er dræbt af sværdet. De ligger sammen med de uomskårne og med dem, der er gået i graven.

Dér er alle Nordens fyrster med alle dem fra Sidon, som trods den rædsel, de spredte, måtte stige ned til de dræbte. De er gjort til skamme i deres styrke og ligger uomskårne sammen med dem, som er dræbt af sværdet. De må bære deres skændsel sammen med dem, der er gået i graven.

Farao ser dem og trøster sig over hele sin larmende hob. Farao og hele hans hær er dræbt af sværdet, siger Gud Herren.

Jeg spredte rædsel for ham i de levendes land; men han skal lægges blandt uomskårne sammen med dem, der er dræbt af sværdet, Farao og hele hans larmende hob, siger Gud Herren.

Krydshenvisning:

Ez 29,3

Krydshenvisning:

Ez 12,13

Krydshenvisning:

Es 13,10

Joel 2,10

Matt 24,29

Note:

Se til Ez 26,1.

Krydshenvisning:

Ez 31,16

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 49,37

Krydshenvisning:

Ez 27,13 38,2

Krydshenvisning: