Bibelen online

Jobs Bog Kapitel 24

Hvorfor har den Almægtige ikke bestemt tiderne?

Hvorfor får de, der kender ham, ikke hans dage at se?

Onde mennesker flytter markskel,

de røver kvæg og har det på græs.

De bortfører faderløses æsler,

de tager enkens okse i pant.

Fattige trænger de bort fra vejen,

alle hjælpeløse i landet må holde sig skjult.

Som vildæsler i ørkenen

går de ud til deres arbejde:

De gennemsøger steppen for føde,

det er maden til deres børn.

På marken bjærger de sig foder,

de samler de sidste druer i den ugudeliges vingård.

Om natten ligger de nøgne, uden klæder,

uden noget at hylle sig i mod kulden.

Gennemblødt af skybrud fra bjergene

trykker de sig ind til klippevæggen uden at finde ly.

Faderløse rives fra moders bryst,

og hjælpeløses spædbørn tages som pant.

Nøgne går de omkring, uden klæder,

sultende må de slæbe på neg;

i middagsheden må de arbejde på terrasserne,

de må træde persen, mens de tørster.

I byen stønner døende,

sårede råber om hjælp,

men Gud hører ikke bønnen.

Der er dem, der gør oprør mod lyset,

de kender intet til dets veje,

de bliver ikke på dets stier.

Før det bliver lyst, står morderen op

og slår hjælpeløse og fattige ihjel;

om natten er tyven på færde.

Horkarlen venter til skumringen;

han tænker: »Der er ingen, der ser mig,«

og han dækker ansigtet til.

Når det bliver mørkt, bryder de ind i husene;

om dagen lukker de sig inde,

for de vil ikke vide af dagslyset.

For dem alle er mørket morgen,

de kender til mørkets rædsler.

Men de er ilinger på vandoverfladen.

I landet henligger deres jord som forbandet,

og ingen finder vej til deres vingårde.

Tørke og hede

tager smeltevandet,

dødsriget dem, der har syndet.

Deres mor glemmer dem,

maddiker mæsker sig med dem,

de nævnes ikke længere.

Uretten knækkes som et træ.

De var onde mod ufrugtbare, mod dem, der ikke fik børn,

de gjorde ikke godt mod enker.

Men Gud river de mægtige bort i sin magt,

når han rejser sig, kan ingen være sikker på sit liv.

Han giver dem tryghed, og det kan de støtte sig til;

men han holder øje med deres færd.

En kort tid er de på tinderne, så er det ude med dem;

de bøjes ned og krøller sammen som mælde,

de visner som toppen af et kornaks.

Sådan er det! Hvem tør påstå, at det er løgn,

og gøre mine ord til intet?

Krydshenvisning:

5 Mos 27,17

Krydshenvisning:

Es 29,15

Sir 23,18

Krydshenvisning:

Joh 3,20

Krydshenvisning:

Job 21,13