Da jeg nu er blevet hersker over mange folk og herre over hele verden, er det mit ønske – ikke fordi jeg er blevet overmodig af magten, men fordi jeg altid handler mildt og hensynsfuldt – til enhver tid at sikre mine undersåtter et roligt liv og at genskabe den fred, som alle mennesker længes efter, ved at sørge for, at riget er velordnet og trygt at færdes i helt ud til grænserne. Da jeg spurgte mine rådgivere, hvordan dette bedst kunne gennemføres, var der en mand ved navn Haman, som i sin tjeneste hos os har udmærket sig ved forstandighed og er kendt for sin ubrydelige loyalitet og urokkelige troskab, og som har opnået den næsthøjeste rang i riget; han påpegede over for os, at et fjendtligsindet folk har blandet sig med alle folkeslagene i verden, dets love bringer det i konflikt med alle andre folk, og at det til stadighed tilsidesætter kongernes befalinger, så den fællesadministration, vi på forbilledlig vis ønsker at udvikle, ikke kan gennemføres.

Vi har indset, at dette folk er det eneste, der altid er fjendtligt indstillet over for alle mennesker; de har en afvigende og fremmedartet levevis, modarbejder vort lands interesser, begår de værste forbrydelser og hindrer dermed, at der opnås stabilitet i riget. Derfor har vi befalet, at alle de, der nævnes i den af Haman udfærdigede skrivelse, ham som er sat til at varetage rigets anliggender og er vores Anden Fader, uden nogen som helst medlidenhed og skånsel skal udryddes med deres fjenders sværd, rub og stub, sammen med kvinder og børn, på den fjortende dag i den tolvte måned, måneden adar, i indeværende år, for at de, som førhen og nu har været fjendtligsindede, på én og samme dag kan blive tvunget ned i dødsriget, så vi i al fremtid opnår rolige og stabile forhold i riget.«