Mange, som har fået alt for megen ære på grund af deres velgøreres overstrømmende godhed, får store tanker om sig selv; så søger de ikke kun at skade vore undersåtter, men fordi de ikke kan tåle en sådan medgang, prøver de også at udtænke ondt mod deres egne velgørere. Ikke blot vil de afskaffe taknemligheden blandt menneskene, men opblæst af smiger fra dem, der ikke ved, hvad godhed er, bilder de sig ind, at de kan flygte fra den alvidende Guds retfærdige dom. Ofte er også mange af dem, der er sat til at herske, blevet tilskyndet af Venner, som har fået statsanliggender betroet, til at blive meddelagtige i udgydelse af uskyldigt blod og er således blevet inddraget i uoprettelige ulykker; med ondsindede løgne har de misbrugt herskernes troskyldige imødekommenhed. Det kan man se, ikke så meget af de ældre beretninger, vi har videregivet, som ved at betragte alt det, der ligger lige for, nemlig de forbrydelser, der begås ved uværdige magthaveres ødelæggende handlemåde. Dette må vi være opmærksomme på i fremtiden, så at vi kan sikre rolige forhold i riget og fred for alle mennesker, idet vi vil foretage de nødvendige forandringer og altid bedømme de sager, der kommer til vores kendskab, med mildhed og velvilje.

Som nu Haman, Hammedatas søn, en makedoner, i virkeligheden uden persisk blod og helt fremmed for godhed, som vi kender den. Han blev modtaget som gæst af os, og han nød godt af den venlighed, vi viser ethvert folk, og det så meget, at han fik titlen Vor Fader og altid blev hyldet af alle som den næsthøjeste person i riget. Men han kunne ikke tåle at have så høj en stilling og stræbte efter at berøve os magten og livet. Med snedigt udtænkt list søgte han at få lov til at udrydde både Mordokaj, som er vores redningsmand og velgører til alle tider, og den udadlelige Ester, som vi deler kongemagten med, sammen med hele deres folk. For han troede, at han på denne måde kunne overrumple os og derefter få persernes herredømme overført til makedonerne. Vi finder dog ikke, at jøderne, som denne skurk havde overgivet til tilintetgørelse, er forbrydere, men at de tværtimod lever efter de retfærdigste love og er sønner af den højeste, den største, den levende Gud, som har opretholdt riget i den skønneste orden, både for os og for vore forfædre.

I gør derfor vel i ikke at efterkomme de skrivelser, der er udsendt af Haman, Hammedatas søn, for han, ophavsmanden til alt dette, er blevet hængt sammen med hele sin familie uden for Susas porte; Gud, der hersker over alt, gav ham nemlig straks hans velfortjente straf. Overalt skal I offentliggøre en afskrift af denne skrivelse og tillade jøderne at følge deres egne sæder og skikke og hjælpe dem, så de i deres trængselstid kan forsvare sig mod dem, der angriber dem på den trettende dag i den tolvte måned, måneden adar, selve denne dag. For Gud, som behersker alt, har gjort denne dag til en glædesdag i stedet for en undergangens dag for det udvalgte folk. Derfor skal også I blandt jeres mindefester fejre denne særlige dag med fest og jubel, for at den både nu og i fremtiden kan være en befrielsesfest for os og for de loyale persere og en påmindelse om undergang for dem, der efterstræber os. Enhver by eller provins, som ikke retter sig efter dette, skal uden undtagelse nådesløst fortæres af sværd og ild, så den ikke blot bliver ubeboelig for mennesker, men også i al fremtid skyet af dyr og fugle.