Charlotte Rørth. Foto: Marie Hald.
Foto: Marie Hald.

12.05.2021 Pressemeddelelse

Charlotte Rørth er aktuel med ny bog om tro og moderskab

Hvordan kan man leve et helt og troværdigt liv, der tager tro og krop, sorg og køn alvorligt? Charlotte Rørth finder styrke i kristendommen. Styrke til at stå op for sin kvindekrop og til at gå ud i livet

Med rank ryg – En fortælling om tro og moderskab er en rå og tankevækkende bog om at være kvinde og troende i dag. Ærligt fortæller Charlotte Rørth om sit liv. Om overgreb, om at bære liv og være mor. Om at miste sin søn og ikke føle sig værdifuld – et både dramatisk og almindeligt liv formet af en kvindekrops erfaringer.

En dag vover hun at læse i Bibelen, som hun ellers har holdt sig fra af frygt for at blive stødt væk: Rummer den i sit syn på kvinder andet end nedrig omtale? Uventet for hende selv finder hun, at selve kernen i kristendommen giver hende værdighed og styrke. En styrke, hun ønsker at give videre.

Med rank ryg peger frem mod aktuelle debatter om køn og ligeværd. Den personlige fortælling vil vække genkendelse og eftertanke hos læsere uanset køn og trosmæssig overbevisning.

Charlotte Rørth (f. 1962) er forfatter og journalist, gift og mor til tre. Hun debuterede i 2015 med Jeg mødte Jesus, der blev en bestseller i flere lande. Som forfatter og foredragsholder har hun været med til at ændre betingelserne for den offentlige samtale om tro og kristendom.

Med rank ryg

En fortælling om tro og moderskab
rank ryg
Førpris: 249,95 199,95 kr.

Forfatter: Charlotte Rørth
Sidetal: 192 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-223-0
Mål: 13,5 x 21 cm.