KorKirken
De ni læsninger er efterhånden en fast bestanddel af juletraditionerne i mange kirker. Bibelteksterne krydres med musikalske indslag, som sætter stemningen og lukker op for forståelsen af ordene. Her er det De Ni Læsninger i Gadevang Kirke. Foto: Bo Nygaard Larsen.

04.12.2013 Lea Holtze

De ni læsninger: Musikken åbner Bibelens historier

Gennem ni læsninger fra Bibelen sætter kirker landet over ord på hele bibelhistorien. En central del af kirketraditionen op til jul er desuden fællessang og kormusik, der kan akkompagnere og åbne ordene

Hvis man læser en historie i Bibelen og efterfølgende ser den afbilledet i et maleri, kan maleriet udvide perspektivet på bibelhistorien, mener Anders Tranholm-Bjerg, der er sognepræst i Øls, Hørby og Døstrup Sogne. Og sådan er det også med musik.

I løbet af december måned vil han være med til at afholde de ni læsninger ligesom mange andre præster rundt om i landets kirker. En tradition, der har vundet stigende popularitet herhjemme siden slutningen af 1900-tallet. Her er Bibelens ord først og fremmest i fokus, og musikken bliver i stigende grad også en væsentlig ingrediens.

”De ni læsninger er for mig at se en musikgudstjeneste. Da der ikke er nogen prædiken eller altergang, er det musikken, der skal binde gudstjenesten sammen i form af både fællessalmer og solistiske indslag. Musikken udvider vores perspektiv og skaber den ro og fordybelse, der hører sig til i adventstiden. Musikken iklæder det bibelske budskab,” siger Anders Tranholm-Bjerg.

Den 14. december vil menigheden i Harlev Kirke derfor læse ni bibeltekster op, mens Anders Tranholm-Bjerg ind imellem lægmandslæsningerne synger og spiller adventssange sammen med operasanger Charlotte Hjørringgaard Larsen og organist Jesper Thimsen. Musikken er udvalgt, så den passer til de ni læsninger, der kommer omkring hele bibelhistorien fra skabelsen over syndefaldet til Jesus’ fødsel.

Ordet i fokus

De ni læsninger, der er udvalgte bibeltekster fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, stammer oprindeligt fra den engelske tradition Festival of Nine Lessons and Carol, der går tilbage til julen 1880 og senere har spredt sig til kirker i hele verden. Særlig kendt er gudstjenesten i King’s College Chapel i Cambridge, der er blevet holdt juleaften siden 1918, hvor det berømte kor King’s College Choir er med.

Men der er ingen tvivl om, at det er ordene, der er det centrale, understreger Charlotte West, der er sognepræst i Fårevejle Kirke. Her bliver de ni læsninger i år kombineret med en julekoncert med kammerkoret Laetitia Musica.

”Ordet er i fokus og bliver så omkranset af musik. Teksterne skaber en rød tråd gennem hele bibelhistorien frem til Jesus’ fødsel og dermed årsagen til, at vi fejrer jul. Til den fortælling har koret gjort sig mange tanker om at finde musikstykker, der giver sammenhæng til teksterne.  Dermed er musikken langt fra tilfældig, men taler med og binder det hele sammen,” siger hun.

I Gesten Kirke har man både samlet et klassisk kor og et rytmisk gospelkor til lejligheden, hvor alle lige fra konfirmander til pensionister er med. Og for sognepræst Anna-Sofie Arendt er det afgørende, at både tekster og musik er en del af de ni Læsninger.

”Det ene duer ikke uden det andet. Teksterne viser os, at det, der bliver forudsagt i Det Gamle Testamente, bliver opfyldt i Det Nye. Det er en stor historie, der skal blødes op af musik, som får os til at lytte på en anden måde. Musikken er sanselig og har nogle redskaber, der åbner bibelhistorierne, fordi vi mennesker ikke alene er forstand, men også hjerte og sjæl,” siger hun.

Følgende tekster benyttes ofte til de ni læsninger