Far. Søn. Ånd

21.03.2019 Pressemeddelelse

Giver treenigheden mening? Ny bog giver et bud på svaret

Har treenigheden et forklaringsproblem? Bogen Far. Søn. Ånd tager udfordringen op og viser, at det gamle dogme fortjener at blive forklaret og forstået

Forfatterne til Far. Søn. Ånd har gode grunde til at forfægte Guds eksistens: Rikke Vanggaard er sognepræst, og som lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er Lars Sandbeck med til at efteruddanne kirkens præster. Men i Far. Søn. Ånd indtager de det modsatte synspunkt. For giver det mening at tale om Gud på den måde? Som en person eller en ting, der eksisterer i verden. Ikke, hvis det er den treenige Gud, der tænkes på.

I Far. Søn. Ånd undersøger Sandbeck og Vanggaard styrkerne i det bibelske gudsbillede. Hvis Gud er treenig, skriver de, er han et fællesskab af tre personer – og så eksisterer han ikke. Så sker han. Konstant og som en ubegribelig hændelse. Læs bogen og få bud på et meningsfuldt begreb om Gud. Det treenige.

Far. Søn. Ånd appellerer til nysgerrige novicer, men der er også stof til eftertanke og debat for garvede bibellæsere.

Om forfatterne 

Lars Sandbeck (f. 1974) er ph.d. i teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Han er forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede.

Rikke Vanggaard (f. 1967) er sognepræst i Søllerød Kirke. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.

En del af Bibelselskabets Håndbibliotek

Far. Søn. Ånd er fjerde udgivelse i serien Bibelselskabets Håndbibliotek – en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå. Serien henvender sig til alle, der vil læse sig ind på nogle af de centrale eller skæve emner, som Bibelen indeholder. Alle der vil være klogere på Bibelen kan starte her.

I serien findes også Synd for begyndere, Jesus samt Himmelsk føde og forbuden frugt.

Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard. Privatfoto.

Fyraftensmøde på Vartov om "Far. Søn. Ånd"

Kom til fyraftensmøde på Vartov i København fredag den 5. april kl. 16 og hør Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard fortælle om deres arbejde med det kristne gudsbegreb.Vejen til et meningsfuldt begreb om Gud, hævder de, går via treenigheden.

Læs mere her

Far. Søn. Ånd

Giver treenigheden mening? Bibelselskabets Håndbibliotek giver en indføring i begrebet
far søn ånd
Førpris: 119,95 99,95 kr.

Forfatter: Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard
Sidetal: 100 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-933-7