Synd for begyndere

Bogen dykker ned i Bibelen og kigger nærmere på synd. Fra syndefald over afladsbrev til sex og andre fristelser. En del af Bibelselskabets Håndbibliotek.

Er vi allesammen syndere?

Gud havde knap nået at fortælle Adam og Eva, at de ikke måtte spise af kundskabens træ, før Eva kastede sig over æblerne og tog Adam med i (synde)faldet. Synd har med andre ord været med os fra starten, men hvad er synd i grunden? Og handler synd kun om mad og forbudte lyster?

SYND FOR BEGYNDERE dykker ned i Bibelen og kigger nærmere på synd som fænomen – fra syndefald over afladsbrev til sex og andre fristelser.

Kristian Bøcker (f. 1966) er sognepræst i Jelling og tidligere viceforstander på Brandbjerg Højskole. Har i flere år bidraget med kronikker og klummer til Kristeligt Dagblad og er derudover kendt for satiresiden ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, hvor han med et glimt i øjet skildrer kirkelivet fra en mere humoristisk vinkel.

Bogen kan også købes som e-bog her.

119,95

Forfatter: Kristian Bøcker
Sidetal: 132 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-884-2

BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå. 

Anmeldelse

Steen Skovsgaard, Kristeligt Dagblad:

"Dette er kort sagt en meget vellykket bog ... Der er både alvor, oplysning og inspiration." Fem stjerner