Peter Madsen har lavet illustrationerne til "Historien om en mor"
I Peter Madsens stærke streg foldes "Historien om en mor" ud på mest hjertegribende vis. Foto: Carsten Lundager.

30.09.2015 Heiner Lützen Ank

”Historien om en mor” tager sorgen alvorligt

H.C. Andersens berømte historie om moren, der mister sit barn, får nyt liv i tegneren Peter Madsens streg. Det er en barsk historie, men oplever man selv sorg, kan bogen være en hjælp. Den møder nemlig ikke den sørgende med en overfladisk opmuntring.

Menneskesønnen, Historien om Job og Valhalla. Det er ikke ubetydelige fortællinger, Peter Madsen siden debuten i 1979 har lagt streg til. Så selvom Peter Madsen laver tegneserier, også for børn, er det alligevel alvorlige temaer, der er på spil, når den anmelderroste tegner tager pennen i hånden.

Det gør sig i den grad også gældende for Historien om en mor, som Peter Madsen nu genudgiver på Bibelselskabets Forlag. Ifølge tegneren selv berører H.C. Andersens historie et fundamentalt forhold i livet:

”Vi har sådan en grundlæggende tiltro til, at hvis vi bare strammer os nok an, så skal vi nok klare os. Men nogle gange må vi altså acceptere, at uanset, hvor meget vi gør os umage, så er der ting og forhold, vi ikke kan kontrollere.”

Ingen happy end

H.C. Andersens gribende fortælling handler om en mor, der våger over sit syge barn. Mens hun våger, får hun besøg af Døden, og da hun et kort øjeblik blunder, forsvinder han med barnet. Moren sætter efter for at få barnet tilbage. Til sidst viser Døden hende to forskellige skæbner. Den ene skæbne er hendes barns, men hvilken? Moren forstår, at hun ikke kan tage det ansvar på sig at spille Gud, og hun giver slip på sit barn. Her gemmer sig ifølge Peter Madsen en væsentlig pointe. Ikke kun i forhold til fortællingen, men også i forhold til et grundlæggende vilkår i livet:

”Myten handler ikke om, at hun har en mulighed for at få sit barn igen og mislykkes med det. Historien er en beskrivelse af morens smertefulde vej til accept af, at hendes barn er dødt, og at der ikke er mere, hun kan gøre. På den måde er det en meget stærk fortælling. For der er nemlig mange myter og eventyr, der får en happy end. Men en fortælling som denne er god og væsentlig som modvægt til disse. For sådan går det jo ikke altid.”

Udblik til den bibelske verden

I Historien om en mor tager Peter Madsen sig den frihed at folde dele af historien mere detaljeret ud. For eksempel kommer moren i H.C. Andersens version til en tornebusk, der, for at vise moren hvilken vej døden er gået, forlanger, at moren trykker busken ind til sig. Det får straks store bloddråber til at vælde frem og grønne blade begynder at spire. I Peter Madsens genfortælling er tempoet sat ned. Bloddråberne flyder mere sagte og de grønne blade er erstattet af røde roser. At Peter Madsen har foretaget dette valg, er ikke tilfældigt:

Det er helt sikkert noget af det samme, der er på spil i denne fortælling som i historien om Job. Det tema, at vi ikke bare lalleglade skal acceptere tingene, men kæmpe imod. Og på den anden side må acceptere, at der er ting, der ligger uden for vores vilje.

”Det har været vigtigt for mig at oversætte scenen fra prosa til billeder. H.C. Andersens meget direkte beskrivelse af tornene, der skærer ind i kødet, ville i et billedmedie virke som ren overfladisk splatter. Her har et par bloddråber i sneen, der transformeres til de røde rosenknopper og blomster, langt stærkere virkning.”

Og så er scenen også vigtig af en anden grund, fortæller Peter Madsen:

”For mig er denne scene blevet en reference til passionsmotivet i Det Nye Testamente.”

I det hele taget er Peter Madsens genfortælling af H.C. Andersen-historien tæt knyttet til nogle af de bibelske fortællinger, han tidligere har arbejdet med, ikke mindst til Historien om Job:

”Det er helt sikkert noget af det samme, der er på spil i denne fortælling som i historien om Job. Det tema, at vi ikke bare lalleglade skal acceptere tingene, men kæmpe imod. Og på den anden side må acceptere, at der er ting, der ligger uden for vores vilje. Det går igen i begge fortællinger.” 

Og ifølge Peter Madsen opnår såvel Job som moren viljen til at acceptere:

”I tegneserien siger moren: Glem mine tårer. Glem mine bønner. Glem alt, hvad jeg har sagt og gjort. For jeg er kun en mor. Det er stort set det samme, som Job siger.”

Sorgen tages alvorligt

I forbindelse med arbejdet med fortællingen er Peter Madsen blevet klar over, at den ofte bliver brugt i sorgterapi. Og det overrasker ham ikke:

Vi kan godt leve med ikke-klare svar, bare vi bliver taget alvorligt og bliver mødt af fortællingen, der hvor vi er i sorgen.

”Jeg tror, den kan bruges i sådanne sammenhænge, fordi man kan genkende følelserne. Det går ikke altid godt, og sådan er det netop for nogle af dem, der befinder sig i stor sorg. Det går ikke godt for dem.”

Og man kan godt, som moren, acceptere selv meget alvorlige situationer, hvis blot noget helt grundlæggende er til stede, mener Peter Madsen:

”Vi kan godt leve med ikke-klare svar, bare vi bliver taget alvorligt og bliver mødt af fortællingen, der hvor vi er i sorgen. I stedet for at blive afledt med en overfladisk opmuntring. Det er et vigtigt tema i denne fortælling.”

"Historien om en mor" udkommer 1. oktober på Bibelselskabets Forlag. Bogen er tidligere udgivet på Forlaget Carlsen.

Peter Madsen. Foto: Carsten Lundager.

Om Peter Madsen

Peter Madsen, født 1958, er manden bag tegneserierne Menneskesønnen, ValhallaHistorien om Job og mange flere.

Menneskesønnen, der efterhånden er blevet en moderne klassiker, er solgt i over 160.000 eksemplarer.