Menneskesønnen

Tegneserie baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente

Menneskesønnen er en tegneserie baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente. Gennem disciplen Peters øjne følger vi de dramatiske begivenheder omkring Jesus' liv og død. 



Peter Madsens Menneskesønnen er, siden den udkom i 1995,  blevet en rigtig klassiker. Den er indtil videre solgt i over 160.000 eksemplarer (2021). Menneskesønnen er også udkommet på fransk, svensk, norsk og færøsk.

Menneskesønnen er et kunstværk i sig selv. Tegner og forfatter Peter Madsen har brugt mere end tre år på at forberede tegneserien gennem tekstarbejde, tolkning, skitser og research i Israel.

259,95

Forfatter: Peter Madsen
Illustrator: Peter Madsen
Sidetal: 136 sider.
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-337-3
Mål: 22,60 x 29,9 cm

Til Menneskesønnen knytter sig en undervisningsvejledning.

Desuden er der trykt to plakater med illustrationer fra bogen: Nadveren og Vandringen på Søen.

Menneskesønnen har modtaget følgende priser:

1995: Danske Tegneserieskaberes Konferences pris for bedste farvelagte tegneserie.

1996: Den Kristne Tegneseriepris i Angoulême, Frankrig.

2004: Den norske Sproing-pris for bedste udenlandske album.

Anmeldelser

Peter Hartung, Dagbladenes Bureau:

”… et fund af en tegneserie, der klart distancerer alle tidligere forsøg i ind- og udland på at overføre Bibelen til det svære tegneseriemedie … et hovedværk i den danske tegneseries historie”

Fyns Amts Avis:

"Et fund af en tegneserie, der klart distancerer alle tidligere forsøg i ind- og udland på at overføre Bibelen til det svære tegneseriemedie. Madsens sider er gennemsyrede af lys og næstekærlighed - samtidig med at han formidler den elementært spændende historie, som Jesu liv jo er."

Om Peter Madsen

Peter Madsen, født 1958, er både tegner og forfatter. Han har, siden udgivelsen af Menneskesønnen i 1995, markeret sig som en fremragende formidler af de bibelske fortællinger. Han har også tegnet og forfattet Rejsen til Jerusalem og Historien om Job. Peter Madsen er også kendt for blandt andet tegneserierne om Valhalla og Troldeliv-serien.