Læs lignelsen om de ti brudepiger

"Det er sådan nogle historier, der giver kristendommen et dårligt ry!".

Sådan udbrød en af mine konfirmander efter at have hørt lignelsen om de ti brudejomfruer.

Lignelsen om de ti brudepiger er da også en af de lignelser, vi nemt kan få galt i halsen. Den handler om fem kloge og fem tåbelige brudepiger, men når vi hører den, synes det mere at være tilfældet, at Jesus fortæller om fem egoistiske brudepiger, der slet ikke vil hjælpe deres lidt mere uheldige, uforberedte veninder. Og ja, var det en del af den kristne etik, så ville kristendommen da virkelig få et dårligt ry! Men hvis det ikke er det, det handler om, hvad så?

Ja, vi kunne måske starte med at sige, hvad den ikke handler om. Den er ikke en lignelse om næstekærlighed. Hvis det er det, vi leder efter, må vi i stedet læse lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Det er heller ikke en lignelse, der fortæller om Guds faderkærlighed og store barmhjertighed. Så må vi i stedet læse lignelsen om den fortabte søn.

Lignelsen om de ti brudepiger er derimod en adventslignelse. Den handler om det, vi kalder Jesus’ andet komme. At Jesus en dag skal komme igen, og så vil han samle mennesker hos sig, og hans kærlighed skal blive overskriften.

Endnu engang bruges bryllupsfesten som billede. Bryllupsfesten var også på Jesus’ tid en fest for forening og glæde. Forfesten foregik i brudens hjem inden brylluppet, mens den egentlige fejring først fandt sted, når gommen var kommet, og festlighederne for alvor kunne begynde. Her var det brudepigernes opgave at vente og ikke mindst at vente i glæde og tillid til, at han er på vej.

Jesus fortæller lignelsen til sine disciple for at opmuntre dem og for at give dem håb. 'Hold fast', siger han. 'Lad ikke olien – troen, håbet og omsorgen for dit medmenneske – løbe op. Det hele er ikke ligegyldigt. En dag skal I se mig. Igen'. Når ordene nu lyder til os, er det da en understregning af, at også vores plads og liv med hinanden har betydning. Vi er gennem dåben kaldet til at leve i tro på Gud og i kærlighed til næsten, og det må vi blive ved med at gøre. Vi må ikke miste modet og tænke, at nu kan det hele da også være lige meget, for vores bønner bliver ikke hørt, vores tro er vaklende og vag, og vi sårer oftere dem, vi holder af, mere end vi spreder godt i verden. Nej, her må vi se på de kloge brudepiger. De lod lampen brænde, men de kunne kun gøre det, fordi de fik olie fra forrådet.

Det forråd var ikke deres eget. Vi kan ikke bære livet og troen helt selv. Også vi vil stå med tomme lamper, hænder, hjerter, hvis vi ikke lader Gud fylde dem fra hans store forråd. 'Hold ud', siger Jesus til sine disciple og gennem lignelsen også til os. 'Hold ud. Hold håbet op. Jeg er på vej'.

Forfatter Dy Plambeck og komponist Marianne Søgaard har skrevet en fantastisk advents-vise, hvor de første linjer lyder som en adventsbøn:

Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,

her er en fremtid, her er liv, han er på vej.

Håbet kommer her til at lyde som et lys eller en lampe, der skal hjælpe os med at finde vej, når det er mørkt. Men ligesom de kloge brudepiger havde fået ekstra olie fra forrådet, så er lampen en, der holdes op for mig. Jeg skal ikke selv finde vej.

”Han er på vej”. Det var de ord, der hele tiden blev sagt mellem mennesker, da Jesus gik rundt her på jorden. ”Han er på vej” sagde de til hinanden, når Jesus var på vej for at besøge netop deres by og vise dem Guds kærlighed på en helt ny måde. Give dem mod og håb. ”Han er på vej”, lød profetens ord til det folk, der vandrede i mørke, og sådan lyder hans ord til os, når mørket synes tungt.

Det er ord til os, der kan synes, at troen og vores liv med hinanden kan have svære kår. Det er ord til os, når vi tænder lys på adventskransens grene og ser frem mod jul. Og det er ord til os, der længes efter, at Gud vil sætte sin kærlighed igennem, når Kristus kommer igen.

”Han er på vej, det er et lys af evighed.

Hold håbet op.

Stjernen viser vej.

Hold håbet op.

Mørket skjuler sig.

Hold håbet op.

Hold det foran mig”.

Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.

Hør Marianne Søgaard og Dy Plambecks smukke adventssalme her: