Skam
Syndefaldet er urhistorien om skam i vores kristne kultur. Men kristendommen rummer også skammens modgift: nåden.

28.09.2017

Ny bog stiller skarpt på begrebet skam

Hvad er skam? Det er en norsk tv-serie, men det er også en følelse, de fleste kender. En følelse, der er svær at tale om og endnu sværere at slippe af med. Modgiften hedder nåde, skriver psykolog Krista Korsholm Bojesen i sin nye bog

Psykolog Krista Korsholm Bojesen giver i bogen Skam et personligt bud på, hvordan vi genkender og håndterer skammen. Hun kommer med konkrete redskaber til at arbejde med vores værdier og blik på os selv. De høje præstationskrav, som unge oplever i dag, kropsidealer og jagten efter anerkendelse på sociale medier, er med til at udbrede skamfølelsen.

”Skammen er kommet til at fylde meget for os moderne mennesker, der hele tiden ser os selv udefra. I dag er det op til det enkelte menneske at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Vores værdier er ikke længere kollektive, de er blevet privatiseret. Mange oplever det som en frihed, mens endnu flere føler sig skyldige og skamfulde og dermed forkerte som mennesker,” siger Krista Korsholm Bojesen.

Syndefaldet er urhistorien om skam i vores kristne kultur. Adam og Eva forbryder sig mod reglerne, opdager at de er nøgne og skammer sig. Men kristendommen rummer også skammens modgift: nåden.

Krista Korsholm Bojesen argumenterer for, at vi skal have et nådigt blik på os selv og hinanden. Det nådige blik er nemlig det modsatte af at skamme nogen ud. Det handler om at blive set som den, man er, og blive elsket og anerkendt, selvom man ikke er perfekt.

Køb bogen her

I bogen Skam giver psykolog Krista Korsholm Bojesen sit personlige bud på, hvordan vi genkender og arbejder med følelsen af skam. Hun giver konkrete redskaber til at arbejde med vores værdier og blik på os selv. Det handler om at trække nåden ind.

Køb bogen her

Skam

Psykolog Krista Korsholm Bojesen stiller skarpt på begrebet skam
Skam
Førpris: 199,95 kr. 125,00 kr.

Forfatter: Krista Korsholm Bojesen
Sidetal: 204 sider.
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-563-6
Mål: 13,5 x 18,7