Påskeæg i rede. foto: Kirsten Skaarup.
Påsken er en af de vigtigste, ældste kristne fester, som vi fejrer med familie, venner og ikke mindst et lækkert påskebord. Foto: Kirsten Skaarup.

26.03.2019 Kirsten Skaarup

Opskrift: Påskeæg i rede

Prøv en klimavenlig fornyelse til påskefrokosten med æg, artiskokker og tang

Denne lille frokostret er sammensat af artiskokbunde, tang og vagtelæg. På toppen er den lækre “kaviar” af tang.

Ingredienser

  • 8 vagtelæg
  • 4 artiskokbunde fra glas eller dåse
  • 50 g marineret tang (købes hos fiskehandleren)
  • 4 tsk caviart (tangkaviar)

Fremgangsmåde

  • Læg vagtelæggene i kogende vand og kog dem ca. 3 minutter.
  • Læg dem i koldt vand og lad dem afkøle.
  • Pil æggene.
  • Sæt artiskokbundene på fire tallerkener eller et lille fad. Fordel tangen i bundene og sæt to æg i hver ”rede”. Skær evt. et ”låg” af et af æggene.
  • Sæt lidt caviart på hver portion.

Tip

Hvis du ikke kan finde den grønne tang – eller ikke bryder dig om den – kan du fore ”reden” med tynde strimler af squash. 

Æggeredeopskrift. Foto: Kirsten Skaarup
Æggereden toppes med tangkaviar, også kaldet caviart, som er et produkt lavet af tang. Det kan købes i almindelige supermarkedskæder og specialforretninger. Foto: Kirsten Skaarup.

Læg strimlerne i en marinade af olie og eddike, evt. tilsat en krydderurt og smagt til med salt og peber.

Lad strimlerne ligge i marinaden et par timer, før du lægger dem i artiskokbundene. Den sorte caviart kan erstattes af finthakkede sorte oliven.

Se mange flere opskrifter på Kirsten Skaarups blog: www.kirstenskaarup.dk