Isak velsigner Jakob. Maleri af Govert Flinck, ca. 1638. Kilde: Everett Collection/Shutterstock.com.
Isaks synssans er svækket og han tror ikke sine egne ører. Dermed er der frit løb til at snyde hans følesans. Maleri af Govert Flinck, ca. 1638. Kilde: Everett Collection/Shutterstock.com.

16.02.2022 Af Anne Katrine de Hemmer Gudme, ph.d.

Sanserne i Bibelen: Følesansen

Helbredende berøringer og håndgribeligt bedrag: I bibelforskningen er der en voksende interesse for kroppen og det sanselige. Hvilken rolle spiller sanserne i Bibelen? Det kigger vi nærmere på og denne gang er det følesansen, der er i fokus

Sanselig bibelfortolkning

I løbet af de seneste 10-20 år har bibelforskningen undergået en ’vending’, der har ført til en voksende interesse for kroppen, det håndgribelige og det sanselige. En ny sanselig og sensorisk bibelfortolkning er spiret frem med fokus på sansernes funktion og betydning i Bibelen. I denne artikel vil vi se nærmere på følesansen og betydningen af det haptiske i Bibelen.

Et håndgribeligt bedrag: Snydepelsen Jakob

Sanserne i det hele taget, og især følesansen, spiller en vigtig rolle i fortællingen om Jakob i Første Mosebog kapitel 27. Jakobs far, Isak, er gammel og næsten blind, og han ved, at han nok snart skal dø. Derfor kalder han sin ældste søn, Esau, Jakobs storebror, til sig, og beder ham om at gå på jagt og tilberede Isaks livret til ham, og så vil Isak velsigne sin søn og arving, før han dør. Det er ikke tilfældigt, at Isak sender Esau på jagt. Esau er nemlig en dygtig jæger, og Isaks livret er vildt. Esau er i det hele taget en rigtig udendørstype. Han jager på steppen, og han har rødt hår over hele kroppen. Han minder nærmest mere om et dyr end et menneske. Lillebror Jakob derimod bliver hjemme og passer får, han er sin mor, Rebekkas, øjesten, og ligesom hende er han en udspekuleret rad. Alt dette kan man læse i Første Mosebog kapitel 25 i fortællingen om de to brødres fødsel og opvækst. Esau skildres som ’vild’, behåret, impulsiv og muligvis ikke den skarpeste kniv i skuffen, hvorimod Jakob er den luskede hjemmefødning og mors dreng.

Rebekka hører, hvad Isak har sagt til Esau, og hun tænker straks, at den velsignelse ikke skal gå til hendes ældste søn, Esau, det store lodne drog, men hellere til hendes yndling, Jakob. Derfor udtænker hun lynsnart en plan. Hun får Jakob til at hente to gedekid, som hun tilbereder til en lækker kødret, Isaks livret. Så binder hun kiddenes skind om Jakobs glatte og hårløse arme, og så sender hun ham ellers ind til den gamle svagtseende Isak.

Isak tror ikke sine egne ører

Jakob går ind til sin far, og præsenterer sig som ”Esau din førstefødte,” men Isak undrer sig, for sønnens stemme lyder som Jakobs og ikke som Esaus. Derfor beder Isak sin søn om at komme tættere på, så han kan føle på ham, og Jakob stikker sine skindbeklædte hænder og arme frem. ”Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus”, siger den gamle Isak, da han mærker Jakobs lodne hænder, og så velsigner han sin yngste søn i den tro, at han er Esau. Da Esau kort efter kommer hjem med sit jagtbytte, bliver både han og Isak ulykkelige, fordi Jakob har narret dem begge to og tiltusket sig Esaus velsignelse.

Fortællingen her udfolder et interessant sanse-hierarki. Udgangspunktet er, at Isak er et nemt offer, fordi hans sanseapparat er begrænset. Han kan ikke se. Derfor må han forlade sig på følesansen, og den bedrager ham, da han ikke kan mærke forskel på Esaus pelsede arm og et gedekids lodne pels. Interessant nok forsøger en af Isaks øvrige sanser at komme ham til undsætning. Isaks hørelse fejler ikke noget, og han hører ganske rigtigt Jakobs stemme, men han slår det hen, da han mærker de pelsede arme. Isak fæster tydeligvis mere lid til det haptiske end til det akustiske. Isak smager også Jakobs mad, men han opdager ikke, at Rebekka har tilberedt hans livret med gedekid i stedet for vildt. Isak lugter oven i købet til Jakob, før han velsigner ham, men Rebekka har klædt Jakob ud i Esaus festtøj, og derfor lugter han ’rigtigt’ af Esau. Isak hører sandheden bag Jakobs bedrag, men hans følesans, hans smagssans og hans lugtesans bekræfter løgnen, og i sidste ende følger Isak flertallet af sine sanser, og velsigner snydepelsen Jakob.

Smittespredning

Følesansen og berøring spiller i øvrigt en central rolle i det rituelle system i Det Gamle Testamente. Det kan man læse om i Tredje Mosebog kapitel 12-15. Genstande og personer, der kommer ind i Guds tempel, må være rituelt rene. Derfor er det nødvendigt at rense rituel urenhed bort. En renselse består typisk af at bade sin krop i vand og så vente til solnedgang. Der er tre kilder til rituel urenhed. Det er døde kroppe fra mennesker og dyr, udflåd fra kønsorganerne, såsom sæd og menstruationsblod, men også udflåd forårsaget af sygdom, og så er det en mærkelig hudsygdom, der hedder zaraat på hebraisk. På dansk oversættes zaraat ofte med spedalskhed, men fænomenet svarer ikke til moderne spedalskhed, som også kaldes Hansens sygdom (mycobacterium leprae). Den bibelske zaraat angriber både mennesker, huse og lertøj, og dækker formodentlig over en række forskellige former for hudlidelser og skimmel.

Det er altså ikke almindeligt snavs, der er tale om her, men en symbolsk og usynlig form for urenhed, der ikke må komme i nærheden af templet, fordi Gud selv bor i templets inderste rum, og han kan ikke udstå rituel urenhed. Der er ikke noget forkert i at blive uren, det er faktisk umuligt at undgå, hvis man lever et normalt liv, men det er en alvorlig sag, hvis man bliver uren, og ved det, og forsømmer at rense sig, for så bidrager man bevidst til smittespredning. I Bibelen smitter rituel urenhed ved berøring. Hvis en mand har samleje og sædafgang, og sæden berører hans partner, så bliver de begge to urene og må rense sig, før de kan besøge templet igen.

Den helbredende berøring

Det er ikke bare rituel urenhed, der kan overføres ved berøring i Bibelen. I Markusevangeliet kapitel 5 kan man læse om en kvinde, der i årevis har lidt af blødninger fra underlivet. Det er jo ubehageligt og bekymrende i sig selv, men på grund af reglerne om rituel urenhed er det også en tilstand, der medfører social udelukkelse og isolation. Kvindens blødninger betyder, at hun er rituelt uren, og derfor må hun selvisolere sig til en vis grad, og kan fx ikke besøge templet eller synagogen.

Kvinden har hørt om Jesus, og hun tænker, at hvis hun bare kan røre ved en flig af hans kappe, så kan hun blive helbredt for den grimme lidelse, hun har døjet med i tolv år. Hun sniger sig tættere på, og så rækker hun hånden ud og rører ved ham, og i det samme holder lidelsen op. Kilden til hendes blødninger tørrer simpelthen ud, som der står i Markusevangeliet. Interessant nok kan Jesus med det samme mærke, at kvinden har rørt ved ham, selvom hun kun har strejfet en flig af hans kappe, og selvom de står midt i en flok af mennesker, der maser og puffer. Jesus kan simpelthen mærke, at der er en kraft, der forlader hans krop, idet kvinden rører ved ham. Hun suger nærmest kraften og helbredelsen til sig gennem berøring. Det er det modsatte af smittespredningen beskrevet ovenfor. I stedet for at overføre sin rituelle urenhed til andre igennem berøring, modtager kvinden en helbredende kraft ved at røre ved en kappe, der rører ved Jesus.

Helbredelsen af kvinden med blødninger. Vægmaleri fra Marcellinus og Petrus katakomben i Rom, ca. 300-tallet. Kilde: Wikimedia Commons.
Helbredelsen af kvinden med blødninger. Vægmaleri fra Marcellinus og Petrus katakomben i Rom, ca. 300-tallet. Kilde: Wikimedia Commons.

Læs om synssansen i Bibelen
Læs om smagssansen i Bibelen

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. i teologi. Hun er professor ved Det Teologiske Fakultet i Oslo. Har redigeret og bidraget til Gud og os - en ny antologi om Det Gamle Testamente. Desuden panelist i Bibelselskabets brevkasse. Læs hendes svar her.

Fakta

Berøring. Foto: Pixabay.

Hvad beyder haptisk?

Haptisk betegner sanseindtryk gennem huden, det vil sige det, der har med følesansen at gøre. Ordet stammer fra det græske, haptikos, det som kan gribes eller berøres.

Om velsignelse i Det Gamle Testamente

En velsignelse fra forælder til barn i Det Gamle Testamente er et stærkt ønske, ja, nærmest en bøn til Gud, om at barnet må opleve fremgang og velstand og få et godt liv. Umiddelbart skulle man ikke tro, at gode ønsker fra far til søn er en mangelvare, men som det fremgår af fortællingen om Jakob, Isak og Esau, så er denne velsignelse umiddelbart før farens død en ganske særlig gave, som Isak kun kan forære bort til en af sine sønner.

Gud og os

Teologiske læsninger af Det Gamle Testamente i det 21. århundrede
gud og os
349,95

Forfatter: Jan Dietrich og Anne Katrine de Hemmer Gudme (red.)
Sidetal: 578 sider
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-171-4
Mål: 17 x 24 cm.