Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 27

Da Isak var blevet gammel og hans øjne så svage, at han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: »Min søn!« Og han svarede: »Ja, far.« Han sagde: »Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. Tag nu dine våben, dit pilekogger og din bue, og gå ud på steppen, og jag noget vildt til mig. Lav så min livret til mig, og bring mig den; jeg vil spise den, så jeg kan velsigne dig, før jeg dør.«

Rebekka hørte Isak tale med sin søn Esau, og da Esau var gået ud på steppen for at jage noget vildt til sin far, sagde hun til sin søn Jakob: »Jeg har lige hørt din far sige til din bror Esau: Skaf noget vildt, og lav en ret til mig; den vil jeg spise, så jeg kan velsigne dig for Herrens ansigt, før jeg dør. Hør nu, hvad jeg giver dig besked om, min søn! Gå ud til småkvæget, og hent to fine gedekid til mig; så vil jeg lave din fars livret af dem. Den skal du bringe din far, så han kan spise og velsigne dig, før han dør.« Jakob sagde til sin mor Rebekka: »Jamen min bror Esau er jo lodden, og jeg er glat. Tænk nu, hvis min far føler på mig! Han vil anse mig for en bedrager, og så bringer jeg en forbandelse over mig i stedet for en velsignelse.« Hans mor svarede ham: »Den forbandelse tager jeg på mig, min søn. Gør nu, som jeg siger, og gå ud og hent dem til mig.« Så gik han ud efter dem og bragte dem til sin mor, og hun lavede hans fars livret. Derpå tog Rebekka sin ældste søn Esaus festklæder frem, som hun havde hos sig, og gav sin yngste søn Jakob dem på. Skindene fra gedekiddene lagde hun om hans arme og hans glatte hals. Så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, hun havde lavet.

Han gik ind til sin far og sagde: »Far!« Han sagde: »Ja, hvem er du, min søn?« Jakob svarede sin far: »Jeg er Esau, din førstefødte. Jeg har gjort, som du sagde til mig. Sæt dig nu op, og spis af min vildtret, så du kan velsigne mig.« Isak spurgte sin søn: »Hvordan kunne du så hurtigt få ram på noget, min søn?« Han svarede: »Det var, fordi Herren din Gud lod det lykkes for mig.« Så sagde Isak til Jakob: »Kom herhen, min søn, så jeg kan føle på dig, om du virkelig er min søn Esau eller ej.« Jakob gik hen til sin far Isak, som følte på ham og sagde: »Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus;« han genkendte ham ikke, fordi hans hænder var lodne som hans bror Esaus, og han velsignede ham. »Er du virkelig min søn Esau?« spurgte han, og han svarede: »Ja, jeg er.« Så sagde han: »Sæt maden frem for mig, så jeg kan spise af min søns vildtret og velsigne dig.« Så satte Jakob det frem for ham, og han spiste. Han bragte ham vin, og han drak den. Derpå sagde hans far Isak til ham: »Kom herhen, og kys mig, min søn.« Han gik hen og kyssede ham, og da Isak lugtede til hans klæder, velsignede han ham og sagde:

»Se, lugten af min søn

er som lugten af en mark,

Herren har velsignet.

Gud give dig

himlens dug

og jordens frugtbarhed,

korn og vin i overflod.

Folkeslag skal trælle for dig,

folk skal kaste sig ned for dig;

du skal være hersker over dine brødre,

din mors sønner skal kaste sig ned for dig.

Forbandet være de, der forbander dig,

og velsignet være de, der velsigner dig.«

Da Isak var færdig med velsignelsen, og da Jakob netop havde forladt sin far, kom hans bror Esau hjem fra jagten. Han lavede også en ret og bragte den til sin far og sagde til ham: »Vil du ikke sætte dig op og spise af din søns vildtret, så du kan velsigne mig?« Isak spurgte: »Hvem er du?« Og han svarede: »Jeg er Esau, din førstefødte søn.« Da blev Isak ude af sig selv af forfærdelse og udbrød: »Hvem var det så, der bragte mig det vildt, han havde jaget? Før du kom, spiste jeg af det og velsignede ham. Nu har han fået velsignelsen!« Da Esau hørte, hvad hans far sagde, udstødte han et højt og hjerteskærende skrig og sagde til sin far: »Velsign også mig, far!« Men Isak sagde: »Din bror kom med svig og tog din velsignelse.« Esau sagde: »Med rette hedder han Jakob, for nu er det anden gang, han bedrager mig; han tog min førstefødselsret, og nu har han også taget min velsignelse.« Så spurgte han: »Har du ikke gemt en velsignelse til mig?« Isak svarede: »Jeg har gjort ham til hersker over dig, og alle hans brødre har jeg gjort til trælle for ham; korn og vin har jeg skænket ham. Hvad kan jeg dog gøre for dig, min søn?« Esau sagde til sin far: »Har du kun den ene velsignelse, far? Velsign også mig, far!« Og Esau brast i gråd. Da sagde hans far Isak til ham:

»Fjernt fra jordens frugtbarhed

skal din bolig være

og fjernt fra himlens dug foroven.

Ved dit sværd skal du leve,

og for din bror skal du trælle.

Men engang skal du rive dig løs

og kaste hans åg af din nakke.«

Esau stræbte Jakob efter livet på grund af den velsignelse, hans far havde givet, og Esau tænkte: »Sørgetiden for min far nærmer sig. Så vil jeg slå min bror Jakob ihjel.« Men Rebekka fik at vide, hvad hendes ældste søn Esau tænkte, og hun sendte bud efter sin yngste søn Jakob og sagde til ham: »Hør her! Din bror Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel. Gør nu, som jeg siger, min søn; flygt med det samme til min bror Laban i Karan, og bliv hos ham et stykke tid, indtil din brors vrede har lagt sig, og hans harme har vendt sig fra dig, og han har glemt, hvad du har gjort mod ham. Så vil jeg sende bud og hente dig hjem derfra. Hvorfor skulle jeg miste jer begge to samme dag?«

Isak sender Jakob til Laban

Rebekka sagde til Isak: »Jeg er led ved livet, når jeg tænker på de hittitiske kvinder! Hvis også Jakob gifter sig med en hittitisk kvinde, en af kvinderne her i landet, hvorfor skal jeg så leve?«

Krydshenvisning:

1 Mos 25,25

Krydshenvisning:

Hebr 11,20

Krydshenvisning:

Hebr 11,20

1 Mos 25,23 12,3

Tob 13,12

Note:

På hebraisk er der ordspil mellem Jakob og bedrager.

Krydshenvisning:

1 Mos 25,26 25,33

Krydshenvisning:

Hebr 12,17

Krydshenvisning:

2 Kong 8,20 8,22

Krydshenvisning:

Obad 10

Krydshenvisning:

1 Mos 24,29

Krydshenvisning:

1 Mos 26,34-35