Pige fra Mellemøsten med bøger under armen. Foto: Sat-7
Den kristne tv-station SAT-7 laver skole-tv til millioner af flygtningebørn. Foto: SAT-7.

31.07.2019 Af Thomas Godsk Larsen

Tre måder, du kan hjælpe et barn med skolestarten på

Lær at tælle med David og Goliat. Træn alfabetet med Guds ABC. Og hjælp et barn i Mellemøsten i skole

Snart starter en masse nye børn i skole, hvor de skal lære at regne, læse, være gode klassekammerater – og meget mere. Her får du tre idéer til, hvordan du kan hjælpe et barn til en god skolestart:

1 ) Læs, lær og tegn med Guds ABC

Klar, parat, skolestart! Guds ABC tager børnene på rundtur i alfabetet og fortæller samtidig om altings skabelse, de første mennesker på jorden og det forbudte træ, der begynder med K. Guds ABC er en oplagt bog til at øve alfabetet med de kommende skolebørn. Der er mange timers hyggeligt, lærerigt og meningsfuldt samvær forude!

Farvelæg også et maleark med illustration fra bogen. Det kan downloades gratis her

Guds ABC er illustreret af Peter Bay Alexandersen har med stor indlevelse lagt fantasi og farver til de bibelske fortællinger. I 2016 modtog han Blixen-prisen som årets illustrator. Forfatter Marianne Iben Hansen er kendt for sine rimede billedbøger – mange børn vil for eksempel kende klassikeren Axel elsker biler. I Guds ABC opruller hun de store eksistentielle temaer om godt og ondt, Gud og menneske, liv og død. Alt sammen med energi, rytme og et glimt i øjet.

Køb bogen her

2) Leg David og Goliat

I Bibelen (Første Samuelsbog 17) læser vi om David, der var en lille, men meget modig hyrdedreng, som siden blev konge. Han kæmpede mod Goliat, en kæmpe, som alle frygtede, og vandt over ham. David var en god konge. Han gjorde Jerusalem til hovedstad i sit kongerige, og Gud hjalp ham altid.

Ved du, hvordan David vandt over Goliat? Han tog omhyggeligt sigte og sendte en sten af sted med sin slynge og ramte kæmpen lige midt i panden.

Vil du prøve at teste, hvor god du er til at sigte – og samtidig øve dig i at tælle med hjælp fra en voksen?

1) Tegn en stor firkant på asfalten, og del den op i seks lige store felter.

2) Tildel hvert felt et antal point, som du markerer i feltet, ligesom du kan se det på tegningen til højre.

3) Nu skiftes I til at forsøge at ramme felterne med stenene. Når I har brugt alle tre sten, tæller I pointene sammen for de felter, I har ramt. Som belønning kan I få jeres samlede point udbetalt i fx rosiner. Det er nu næste spillers tur.

4) Hvem får flest rosiner?

Antal deltagere:

2 eller flere

Materialer:

Et stykke kridt til at tegne på jorden med, tre flade sten, rosiner eller andet, der kan bruges til præmie.

Legen er fra bogen ”Læs, leg og lær med Bibelen”. Køb bogen her.

David og Goliat, leg.
I felterne kan du skrive pointene med prikker, og når du tæller dine point sammen, kan du skrive dem et sted på asfalten med tal.

3) Hjælp et flygtningebarn i skole

Den kristne tv-station SAT-7 laver skole-tv til millioner af flygtningebørn. De har brug for din støtte, så endnu flere børn kan få skole-tv, mens de opholder sig i flygtningelejre.

Min Skole, der er et dansk initieret projekt, sender undervisning direkte ind i flygtningelejre og ud til mange tusinde børn hver eneste dag. Børnene ser undervisningsprogrammerne på SAT-7 KIDS, og de lærer at læse, skrive og regne. Der er også fokus på tolerance og forståelse for andre religionssamfund, så børnene lærer at samarbejde på tværs af kulturer. Kanalchef for SAT-7, Rita Elmounayer, siger:

”Det at komme i skole er en kæmpe drøm for disse børn, der lever et liv afskåret fra så vel skolegang som hjemland. Vi arbejder for, at vores undervisningsprogrammer opnår en form for formel anerkendelse, så børnene, der har set – og lært fra – programmerne senere kan gå til en skole, gennemføre en eksamen og få et bevis. Det er vores drøm – og et vigtigt mål.”

Fakta

  • Min Skole sendte sit første læringsprogram i 2015.
  • Min Skole sender arabisksprogede læringsprogrammer til børn via satellit, primært i flygtningelejre.
  • Programmerne retter sig mod børn fra 1. til 5. klasse og sendes i blokke a to timer to-tre gange om dagen på SAT-7 KIDS.
  • SAT-7 sender også programmer om traume-heling for flygtningebørn. Her forklarer en dygtig psykolog blandt andet forældrene om, hvordan de kan tale med deres børn om traumer fra krigen.
  • Over 1 million børn ser allerede Min Skole-programmerne.

Sådan kan du støtte SAT-7’s skole-tv

Støt via hjemmesiden: www.bibelselskabet.dk/giv-tv

Støt via MobilePay til nummer 62903 (Husk at skrive "Min skole" i tekstfeltet)

Du kan også lave en fast giveraftale via Betalingsservice til SAT-7. Ring på telefon 33 12 78 35.

Guds ABC

En poetisk og humoristisk gendigtning af Bibelens første kapitler
Guds ABC
229,95

Forfatter: Marianne Iben Hansen
Illustrator: Peter Bay Alexandersen
Sidetal: 64 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-915-3
Mål: 20 x 27 cm.