Jesus i Københavns Domkirke. Skulptur af Thorvaldsen.
Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 14,6: "Jeg er vejen og sandheden og livet". Foto: Wikimedia Commons.

Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg

Bibelens personer: Jesus

Kristus. Messias. Immanuel. Kært barn har som bekendt mange navne, og dette barn har flere end de fleste. Jesus er hovedpersonen i den kristne Bibel - han er omdrejningspunktet. Hans navn betyder på hebraisk ’Jahve frelser’ - Jahve er det navn, der bruges i Det Gamle Testamente om Gud

Man kan læse om Jesus i de fire evangelier. Han bliver født af en kvinde, Maria. Det er vigtigt, for dermed siges, at Jesus er et menneske, eller som man sagde det i den tidlige kirke: Jesus er sandt menneske. Men samtidig er Jesus også - igen sagt med den tidlige kirkes ord - sand Gud.

Det fremgår af evangeliernes beretning om, hvordan Jesus er blevet til: Helligånden har nemlig 'overskygget' Maria, hvilket vil sige, at Helligåndens kraft er kommet til og over Maria. Hun bliver gravid, og det barn, hun føder, er således et menneskebarn, men det er samtidig også Guds søn. Eller sagt med andre ord: Jesus fødes som et menneske ind i en familie med en far (Josef) og en mor (Maria), og sidenhen får han også søskende. Men Jesus har fra den allerførste begyndelse også et andet tilhørsforhold: Han har Gud som far og er derfor Guds søn.

Født i en stald i Betlehem

Om Jesus’ fødsel fortæller Lukasevangeliet, at han fødes i en stald i Betlehem. Det kan man læse om i det, man plejer at kalde Juleevangeliet.

Egentlig bor hans forældre i Nazaret, men den romerske Kejser Augustus, som har besat Israel på det tidspunkt, vil gerne vide, hvor mange undersåtter, han har. Derfor afholdes der folketælling i landet, og hver eneste person må drage hen til den by, som hans slægt stammer fra, for at blive skrevet på en folketællingsliste.

Josef nedstammer fra Kong Davids slægt, som kommer fra Betlehem, så Josef og Maria må vandre den lange vej fra Nazaret til Betlehem, selv om Maria er højgravid. Hun føder sit barn i Betlehem, men fordi der er så mange mennesker i byen i anledning af folketællingen, er der ikke plads til dem på byens kroer, men kun i en stald, hvor Maria føder Jesus.

Flugten til Ægypten

Evangelisten Matthæus beretter, hvordan forældrene må flygte med deres nyfødte dreng til Ægypten, fordi kongen, Herodes, vil slå Jesus ihjel af frygt for, at Jesus skal vokse op og blive en konkurrent. Da Herodes dør, vender den lille familie tilbage til Nazaret, hvor Jesus vokser op.

Hans far er tømrer og et godt gæt er, at Jesus også er blevet oplært i samme fag. Men det er kun et gæt, for der fortælles ikke noget i evangelierne om Jesus’ barndom og opvækst. Vi ved fra forskellige notitser i evangelierne (for eksempel Matthæusevangeliet 13,55), at Jesus har fået yngre søskende.

Jesus som 12-årig i templet

Jesus vokser op som jøde, og derfor besøger han Jerusalem sammen med sine forældre i forbindelse med den jødiske påskefest (Lukasevangeliet 2,41-51). Jesus er på det tidspunkt 12 år.

Det interessante ved beretningen om dette besøg er, at Jesus bliver væk fra forældrene. De finder ham i Templet med en kreds af lærde jøder og skriftkloge om sig, som han udlægger den jødiske hellige skrift for. Det er det, vi kalder for Det Gamle Testamente. Da hans forældre siger, at de har ledt efter ham, forklarer han dem, at han jo må være i sin fars hus. Lukas fortæller altså, at Jesus allerede som dreng ved, at han har en særlig opgave.

Jesus bliver døbt og fristet

Alle fire evangelister fortæller, at Jesus bliver døbt af sin fætter, Johannes Døber, da han er omkring 30 år. Ved dåben kommer Helligånden over ham, og Gud siger, at Jesus er hans søn.

Herefter bliver Jesus ført ud i ørkenen, hvor han er i 40 dage. I ørkenen frister Djævelen ham ved blandt andet at love ham hele verden, hvis han vil tilbede Djævelen i stedet for Gud, men Jesus modstår alle fristelser og ender med at vise Djævelen fra sig med ordene: Vig bort, Satan (Matthæusevangeliet 4,10). Dette tema går igen i fastetiden, som indledes med fastelavn.

Disciple og forkyndelse

Jesus samler 12 mænd om sig, som bliver hans nærmeste tilhængere. De kaldes disciple - altså elever eller ’lærlinge.’ Sammen med dem og en del andre tilhængere begynder Jesus en rejse rundt i Israel.

På sin rejse helbreder han syge og handicappede og vækker døde til live. Han fortæller om Gud, at Gudsriget og Guds herredømme er nær og om, hvordan livet i Gudsriget er. Han fortæller også om, hvem Gud er, og hvordan Gud vil have, at man skal leve.

Og ikke mindst tilgiver Jesus mennesker deres synder. Det kan ellers kun Gud gøre, men Jesus viser på den måde, at han er Gud, og at man møder Gud, når man møder Jesus.

Vejen, sandheden og livet

Jesus fortæller også sine disciple og folk i det hele taget om sit forhold til Gud.

Jesus siger om sig selv, at han er vejen, sandheden og livet. Han ikke alene ved, hvad vejen, sandheden og livet er – han er selv selve vejen og sandheden og livet. Det vil sige, at vejen til Gud går gennem Jesus, eller sagt med andre ord: Hvis man kender Jesus, kender man Gud.

Selv om, eller måske fordi, Jesus ikke alene er et menneske, men Guds søn, bryder han en række af de jødiske love og regler og underkender de religiøse lederes autoritet.

Korsfæstelse, død, begravelse og opstandelse

Fordi Jesus altså opfører sig som Guds særligt udvalgte, og fordi han kritiserer templet og de religiøse regler, som var hele omdrejningspunktet i jødedommen, kommer han i strid med de religiøse ledere, de skriftkloge og ypperstepræsterne. De konspirerer derfor for at få ham henrettet af den romerske besættelsesmagt med den anklage, at Jesus kalder sig selv for Guds søn og jødernes konge.

Deres forehavende lykkes, og da Jesus er omkring 33 år, bliver han henrettet på et kors og siden begravet. Men dermed slutter historien ikke. For tre dage efter går nogle af de kvinder, som havde fulgt ham, ud til hans grav og finder den tom. En engel fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde. Alt dette foregår i påsken.

Kristi Himmelfart

Efter at Jesus er stået op af graven, viser han sig for sine disciple som et levende menneske, der spiser og drikker, og som man kan røre ved. Så selv om Jesus også kan gå gennem døre efter opstandelsen (Johannesevangeliet 20,26), er det vigtigt at fortælle, at han ikke er et spøgelse, men stået op fra de døde med hud og hår og krop.

Efter fyrre dage stiger Jesus til himmels. Han er ikke længere bundet til et bestemt sted og en bestemt tid, men stiger op til himlen, som er tæt på alle mennesker, alle steder, til alle tider. Kristi Himmelfart fejrer man på dagen af samme navn.

Jesus og Paulus

Det er især evangelierne, der fortæller om Jesus, men man kan også læse om ham i brevene i Det Nye Testamente, navnlig i de breve, Paulus har skrevet. Der står ikke så meget om, hvordan Jesus levede, men mere om, hvordan de første kristne forstod, hvad det betød, at Jesus var Guds søn, og at han opstod fra de døde. Det betød, at der nu var et håb om og en tro på, at Guds magt er stærkere end dødens og mørkets, og at der altid er mere at sige om et menneskeliv end død og undergang.

Jesus og Det Gamle Testamente

Der står ikke noget direkte om Jesus i Det Gamle Testamente, men mange, mange gange i Det Nye Testamente henviser forfatterne alligevel til Det Gamle Testamente og citerer fra det, når de fortæller om Jesus. Man ser med andre ord Jesus som opfyldelsen af profetier, håb og forventninger i Det Gamle Testamente. Når man læser Det Gamle Testamente som kristen, læser man det uvilkårligt i lyset af Det Nye Testamente, og i det lys er der tydeligt en række steder i Det Gamle Testamente, som peger frem mod Jesus.

Jesus Kristus

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. 

Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. 

Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.

Johannesevangeliet 3,16-21