Kære Bibelselskab.

Jeg har lige læst nogle af Jesus’ lignelser i Det Nye Testamente og er kommet til at tænke på, om der var andre på Jesus’ tid, der fortalte lignelser?

Venlig hilsen
Vera

---------------------------------------------------------------

Svar fra Christian Schøler Holmgaard

Kære Vera.

Tak for dit spørgsmål. 

Det var ikke Jesus, der opfandt lignelsesgenren, selvom det har været hævdet gennem tiden. Det unikke ved Jesus' lignelser er indholdet og ikke genren.

Genren dækker bredt i Det Nye Testamente

De forskellige lignelser, vi finder fra Jesus i Det Nye Testamente, viser at genren kan dække bredt, men grundlæggende er en lignelse en sammenligning, hvor en pointe udtrykkes i form af en illustration.

Det kan både være:

• En enkelt sætning (f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 24 vers 32)
• En kort og simpel sammenligning (f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 24-32)
• En lidt længere fortælling (f.eks. Lukasevangeliet kapitel 10 vers 25-37)

Lignelser bruges i stort set alle kulturer

Som sådan er lignelser noget, der bruges i stort set alle kulturer og optræder i forskellige former for litteratur. For eksempel kan Æsops fabler ses som et eksempel på lignelser.

Lignelser i Det Gamle Testamente

I forhold til Jesus, så findes der eksempler på lignelser i Det Gamle Testamente: F.eks. Dommerbogen kapitel 9 vers 7-15; Anden Samuelsbog kapitel 12 vers 1-4; Anden Samuelsbog kapitel 14 vers 1-12; Anden Kongebog kapitel 14 vers 9-10; Esajas' Bog kapitel 5 vers 1-7.

Af de nævnte eksempler er profeten Natans afsløring af kong David i Anden Samuelsbog kapitel 12 nok den tekst, der kommer tættest på Jesus' brug af lignelser i sin undervisning. Desuden står teksten fra Esajas’ Bog kapitel 5 vers 1-7 som baggrund for Jesus' lignelse om de utro vinbønder (Matthæusevangeliet kapitel 21 vers 33-41).

Lignelser i rabbinsk litteratur

Der findes også eksempler på lignelser i jødiske tekster udenfor Bibelen, som er skrevet i århundrederne omkring Jesus' virke i Israel.

Der, hvor parallellerne imidlertid er stærkest til de lignelser, vi finder i evangelierne, er i den rabbinske litteratur. Denne litteratur ligger med al sandsynlighed også tættest på evangelierne i tid. Selvom de lignelser, vi har i dag fra rabbinerne, helt sikkert er senere end Jesus' lignelser, så kan de have rødder i en tradition for undervisning, der ligger længere tilbage. Der er derfor noget, der tyder på, at Jesus ved at bruge lignelser anvendte en traditionel undervisningsform for jødiske lærde.

Jesus' lignelser adskiller sig dog fra de rabbinske lignelser ved at være mere provokerende og ofte handle om Jesus selv og Guds indgreb i verden ved verdens ende.

Venlig hilsen
Christian Schøler Holmgaard

Christian Schøler Holmgaard er ph.d. og adjunkt i Ny Testamente ved Dansk Bibel-Institut. Se hans andre brevkassesvar.

---------------------------------------------------------------

Svar fra Mogens Müller

Kære Vera.

Tak for dit interessante spørgsmål, som jeg herunder vil svare på.

Billeder fra naturen

Lignelser er et meget vidt begreb. Og at bruge et billede fra naturen til at illustrere et forhold i menneskelivet, er noget almenmenneskeligt.

Dyrefabler var en udbredt genre gennem hele antikken (jvf. Æsops fabler, Jotams fabel i Dommerbogen kapitel 9 vers 7-15, og lignelsen om Jerusalems sidste konger i Ezekiels Bog kapitel 17 vers 1-10).

Lignelser i Det Gamle Testamente og i rabbinsk litteratur

Selv om vi ikke har skrifter fra Jesus' samtid, der i samme målestok som nogle af Det Nye Testamentes evangelier består af lignelser, så kender vi lignelser fra f.eks. Det Gamle Testamente (Esajas’ Bog kapitel 5 vers 1-5) og fra rabbinsk litteratur, der ganske vist er senere, men udmærket kan indeholde ældre materiale. 

Jesus' lignelser i evangelierne

Jesus' lignelser optræder imidlertid i skrifter, der ikke er blevet til som samlinger af hans lignelser. I stedet indgår lignelserne som et middel i forkyndelsen af ham. Og lige så karakteristisk det er for Markus-, Matthæus- og Lukasevangeliet, at en del af deres forkyndelse af Jesus består i at lade ham fortælle lignelser, lige så påfaldende er det, at Johannesevangeliet ikke indeholder en eneste. Ligesom i Paulus’ breve må vi her nøjes med billeder som oliventræsbilledet i Romerbrevet kapitel 11 vers 17-24 og vintræsbilledet i Johannesevangeliet kapitel 15 vers 1-8.

At Jesus fortalte lignelser, er der ingen rimelig grund til at sætte spørgsmålstegn ved. De har dog i så fald undergået større eller mindre forandringer ved at indgå i evangeliernes Kristus-forkyndelse.

Allerede i det tidligste evangelieskrift, Markusevangeliet fra begyndelsen af 70’erne, optræder der således en udlægning af lignelsen om De fire slags sædejord. Den forstår lignelsen allegorisk og gør dermed det, der skulle være noget selvfølgeligt til gådetale (det græske allegoreo betyder således ”handler om noget andet”). Og læser vi evangelierne i kronologisk rækkefølge, kan vi også konstatere, at de senere evangelieforfattere til henholdsvis Matthæusevangeliet engang i 80’erne og Lukasevangeliet et godt stykke ind i det 2. århundrede ikke blot genskriver Markusevangeliets lignelser. Disse forfattere skaber øjensynligt selv lignelser, som de lægger Jesus i munden.

Lignelserne i Matthæusevangeliet og i Lukasevangeliet

Således er der interessant nok stor forskel på lignelserne i henholdsvis Matthæus- og Lukasevangeliet. Lignelserne i Matthæusevangeliet er i deres udformning gennemgående stærkt bestemt af deres sigte. Deroverfor fremstår Lukasevangeliets lignelser i langt højere grad som fortælleperler. Således synes alle Matthæusevangeliets lignelser at skulle udlægges allegorisk, hvor nærmest hvert eneste led har sin egen betydning.

Matthæusevangeliets lignelser
Det anskueliggøres først og fremmest i udlægningen af Lignelsen om ukrudtet i hveden (Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 24-30). Denne lignelse i Matthæusevangeliet er efter min opfattelse denne evangelieforfatters omskrivning af Markusevangeliets lignelse om Det (selv)voksende korn (Markusevangeliet kapitel 4 vers 26-29). Og da disciplene beder Jesus om en forklaring på netop denne lignelse, kommer der et svar (Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 37-43), der nærmest består af et katalog af betydninger, led for led. Forfatteren til Matthæusevangeliet kan ligefrem kæde tre eller fire lignelser sammen, så der også bliver en fremadskridende tankegang fra den første til den sidste. Det gælder i Matthæusevangeliet kapitel 21 vers 28 - kapitel 22 vers 14, hvor forfatteren indrammer lignelsen om De onde vinbønder fra Markusevangeliet kapitel 12 vers 1-12 mellem på den ene side lignelsen om De to sønner i vingården, på den anden side lignelsen om Kongesønnens bryllup.

Det samme kan vi se i Matthæusevangeliet kapitel 24 vers 45 til kapitel 25 vers 46. Her læser vi først i lignelsen om De årvågne tjenere, hvordan det vil gå de levende, når Jesus kommer igen, mens lignelsen om de Ti brudepiger fortæller, hvordan det vil gå de hensovede (jvf. Første Thessalonikerbrev kapitel 4, vers 13-17).

I forlængelse heraf handler lignelsen om De betroede talenter om dommens præmisser, mens endelig billedet af Verdensdommen konkretiserer disse præmisser som kærlighedens og barmhjertighedens gerninger.

Lukasevangeliets lignelser
I sammenligning med Matthæusevangeliets stærkt allegoriserende lignelser er Lukasevangeliets som sagt præget af en fortælleglæde, der har gjort nogle af dem til de bedst kendte. Den dag i dag virker disse lignelser fra Lukasevangeliet i kraft af deres dramatik og evne til at engagere. Det er f.eks. ikke mindst tilfældet med lignelsen om Den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10 vers 25-37) og lignelsen om de(n) fortabte søn(ner) (Lukasevangeliet kapitel 15 vers 11-31).

Konklusion

Tidligere troede man netop i Jesus' lignelser i evangelierne at have noget af det, der med størst sandsynlighed kunne tilskrives Jesus selv. Men en nærmere læsning åbenbarer altså, at så enkelt er det langt fra. Kan vi ikke sige så meget om Jesus' egne lignelser, så kan vi altså konstatere, at troen på ham som den opstandne fik nogle teologiske forfattere i de tidligste menigheder til at udfolde betydningen af deres tro i lignelser.

Når jeg har valgt ikke blot at besvare dit spørgsmål med kort og godt et ”ja det var der”, har det været for at pege på de egentlige ophavsmænd til det, som vi kalder Jesus' lignelser.

Æres den, der æres bør!

Venlig hilsen
Mogens Müller

Mogens Müller er dr.theol. og professor emeritus i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk