Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 43

Josefs brødre i Egypten for anden gang

Men hungersnøden knugede landet. Da de havde brugt det korn, de havde hentet i Egypten, sagde deres far til dem: »Tag af sted igen, og køb lidt korn til os.« Men Juda sagde til ham: »Manden advarede os mod at vise os for ham, uden at vores bror var med. Hvis du vil lade vores bror tage med, tager vi ned og køber korn til dig. Men vil du ikke lade ham tage med, tager vi ikke derned. For manden sagde til os, at vi ikke skulle vise os for ham, uden at vores bror var med.« Israel sagde: »Hvorfor handlede I ondt mod mig ved at fortælle manden, at I havde en bror til?« De svarede: »Manden forhørte os nøje om os og vores slægt og spurgte: Lever jeres far endnu? Har I en bror til? Vi fortalte ham det, som det var. Hvordan kunne vi vide, at han ville sige, at vi skulle bringe vores bror derned?«

Da sagde Juda til sin far Israel: »Lad drengen tage med mig, så vi kan komme af sted, og så vi kan leve og ikke dø, både du og vi og vores familier. Jeg står inde for ham; du kan kræve mig til regnskab for ham. Hvis jeg ikke bringer ham med tilbage og stiller ham foran dig, skal jeg altid stå som skyldig over for dig. Hvis vi ikke havde tøvet, kunne vi have været frem og tilbage to gange.«

Deres far Israel sagde til dem: »Kan det ikke være anderledes, så gør i al fald dette: Læg nogle af landets bedste varer i jeres sække, og tag dem med ned til manden som gave, lidt storax-balsam, lidt honning, tragakant-gummi, ladanum-harpiks, pistacier og mandler. Og tag lige så mange penge med jer som før; desuden må I have de penge med, der kom tilbage øverst i jeres sække. Måske var det en fejltagelse. Tag jeres bror med, og vend så tilbage til manden. Måtte Gud den Almægtige lade jer finde barmhjertighed hos manden, så han lader jer få jeres anden bror og Benjamin med hjem! Men skal jeg være barnløs, så lad mig være barnløs!«

Mændene tog nu denne gave og dobbelt så mange penge, og de tog Benjamin med sig og drog ned til Egypten, hvor de fik foretræde for Josef. Da Josef så Benjamin sammen med dem, sagde han til sin hushovmester: »Før mændene hjem til mig, slagt et dyr, og tilbered det, for mændene skal spise til middag hos mig.« Manden gjorde, som Josef sagde, og førte mændene til Josefs hus. Men da de blev ført til Josefs hus, blev de bange og sagde: »Det er på grund af de penge, der forrige gang kom tilbage i vores sække, at vi bliver ført hertil; nu vil man styrte sig over os og overfalde os og gøre os til trælle og tage vores æsler.« I døren til huset henvendte de sig til Josefs hushovmester og sagde: »Undskyld, herre! Vi har været her engang tidligere for at købe korn. Men da vi kom til herberget og åbnede vores sække, fandt vi vores penge øverst i hver enkelts sæk, det fulde beløb. Dem bringer vi nu tilbage. Og vi har taget flere penge med os for at købe korn. Vi ved ikke, hvem der har lagt pengene i vores sække.« Men han svarede: »Vær rolige, I skal ikke være bange! Jeres Gud og jeres fars Gud må have lagt en skat i jeres sække, for jeres penge har jeg fået.« Så hentede han Simeon ud til dem.

Manden førte nu mændene ind i Josefs hus og gav dem vand til at vaske støvet af fødderne, og han gav dem foder til æslerne. Og de lagde deres gaver frem, før Josef kom ved middagstid, for de havde hørt, at de skulle spise der. Da Josef kom hjem, gav de ham deres gaver og kastede sig til jorden for ham. Han hilste på dem og spurgte: »Hvordan går det jeres gamle far, som I fortalte om? Lever han endnu?« De svarede: »Vores far, din tjener, lever endnu og har det godt.« Og de bøjede sig dybt. Så fik han øje på sin bror Benjamin, sin mors søn, og spurgte: »Er det jeres yngste bror, som I fortalte mig om?« Og han sagde: »Gud være dig nådig, min søn!« Da kærligheden til broderen vældede op i Josef, og gråden trængte sig på, skyndte han sig ind i sit kammer og græd. Derpå vaskede han sit ansigt og kom ud igen. Han beherskede sig og sagde: »Sæt maden frem!« De serverede særskilt for ham, for dem og for de egyptere, der spiste hos ham, for egyptere må ikke holde måltid sammen med hebræere; det er afskyeligt for dem. De blev anbragt over for ham efter alder fra den ældste til den yngste, og mændene så undrende på hinanden. Han uddelte retterne til dem fra sit eget bord. Men Benjamin fik fem gange så meget som alle de andre. Og de drak sig berusede sammen med ham.

Krydshenvisning:

1 Mos 42,15 42,34

Krydshenvisning:

1 Mos 42,7-13

Krydshenvisning:

1 Mos 42,27 42,35

Krydshenvisning:

1 Mos 42,36

Krydshenvisning:

1 Mos 42,28

Krydshenvisning:

1 Mos 42,24

Krydshenvisning:

1 Mos 37,7 37,9

Krydshenvisning:

1 Mos 39,6 46,34