Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 37

Josef og hans brødre

Jakob blev boende i Kana'an, hvor hans far havde boet som fremmed. Dette er Jakobs slægtshistorie. Josef var sytten år, og han vogtede får sammen med sine brødre. Han tjente hos de sønner, hans far havde med sine koner Bilha og Zilpa. Og Josef fortalte deres far det onde, han hørte om dem.

Israel elskede Josef mest af alle sine sønner, for han havde fået ham i sin alderdom. Han lod en lang ærmekjortel lave til ham. Da hans brødre så, at deres far elskede ham mest af alle brødrene, kom de til at hade ham og kunne ikke tale venligt til ham.

Engang havde Josef en drøm, som han fortalte sine brødre, og de kom til at hade ham endnu mere. Han sagde til dem: »Nu skal I høre, hvad jeg har drømt! Vi var ved at binde neg ude på marken; mit neg rejste sig og blev stående, mens jeres neg slog kreds om mit neg og bøjede sig for det.« Da sagde brødrene til ham: »Skal du måske være konge og hersker over os?« Og de hadede ham endnu mere på grund af de drømme, han fortalte dem. Så havde han igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: »Nu har jeg igen haft en drøm: Jeg så solen, månen og elleve stjerner bøje sig for mig.« Da han fortalte sin far og sine brødre den, skældte hans far ham ud og sagde til ham: »Hvad er det for en drøm, du har haft? Skulle jeg og din mor og dine brødre virkelig komme og bøje os for dig?« Hans brødre blev skinsyge på ham, men hans far glemte ikke drømmen.

Engang var hans brødre taget ud for at vogte deres fars får ved Sikem. Israel sagde til Josef: »Dine brødre vogter får ved Sikem. Nu vil jeg sende dig til dem!« Han svarede: »Ja, far!« Så sagde han: »Tag af sted og se, hvordan dine brødre har det, og hvordan det går med fårene; bring mig så besked tilbage.« Så sendte han ham af sted fra Hebrons dal, og han kom til Sikem.

Da han flakkede om på marken, mødte han en mand, som spurgte ham: »Hvad leder du efter?« Han svarede: »Jeg leder efter mine brødre; fortæl mig, hvor de vogter får.« Så sagde manden: »De er taget herfra. Jeg hørte dem sige, at de ville til Dotan.« Så gik Josef efter sine brødre og fandt dem i Dotan. De så ham i det fjerne, og før han nåede hen til dem, lagde de planer om at dræbe ham. De sagde til hinanden: »Dér kommer den drømmemester! Lad os slå ham ihjel og kaste ham i en af cisternerne og sige, at et rovdyr har ædt ham. Lad os så se, hvad der kommer ud af hans drømme!«

Da Ruben hørte det, ville han redde ham fra dem og sagde: »Lad os ikke slå ham ihjel! I må ikke udgyde blod,« sagde Ruben til dem; »kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!« Han ville nemlig redde ham fra dem og bringe ham tilbage til faderen.

Da Josef kom hen til sine brødre, rev de kjortlen af ham, den lange ærmekjortel. Så tog de ham og kastede ham i cisternen; den var tom, der var ikke vand i den. Så satte de sig ned og spiste. Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant-gummi, storax-balsam og ladanum-harpiks, som de skulle ned til Egypten med. Da sagde Juda til sine brødre: »Hvilken fordel har vi af at slå vores bror ihjel og skjule drabet? Kom, lad os sælge ham til ismaelitterne. Vi vil ikke lægge hånd på ham; han er jo vores kødelige bror.« Det gik brødrene med til.

Nogle midjanitiske handelsmænd kom forbi. De trak Josef op af cisternen og solgte ham for tyve sekel sølv til ismaelitterne, som tog ham med til Egypten.

Da Ruben vendte tilbage til cisternen og så, at Josef ikke var der, flængede han sine klæder og gik tilbage og sagde til sine brødre: »Drengen er der ikke! Hvad skal jeg dog gøre?« Så tog de Josefs kjortel, slagtede en gedebuk og dyppede kjortlen i blodet. De sendte den lange ærmekjortel hjem til deres far med den besked: »Vi har fundet denne her. Se nøje efter, om ikke det er din søns kjortel!« Han genkendte den og udbrød: »Det er min søns kjortel! Et rovdyr har ædt ham! Josef er blevet sønderrevet!« Så flængede Jakob sine klæder og lagde sæk om lænderne, og han sørgede over sin søn i lang tid. Alle hans sønner og døtre kom for at trøste ham, men han ville ikke lade sig trøste og sagde: »I sorg vil jeg gå ned i dødsriget til min søn.« Og hans far græd over ham.

Midjanitterne solgte ham i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten.

Krydshenvisning:

ApG 7,9

Krydshenvisning:

1 Mos 33,18-19

Krydshenvisning:

1 Mos 35,27

Krydshenvisning:

1 Mos 42,22

Krydshenvisning:

1 Mos 25,2

ApG 7,9

Krydshenvisning:

Jer 31,15