Bibelen online

Anden Krønikebog Kapitel 24

Joash

Joash var syv år, da han blev konge, og han regerede fyrre år i Jerusalem. Hans mor hed Sibja og var fra Be'ersheba. Så længe præsten Jojada levede, gjorde Joash, hvad der var ret i Herrens øjne. Jojada tog to hustruer til ham, og han fik sønner og døtre.

Senere hen besluttede Joash at sætte Herrens tempel i stand. Han samlede præsterne og levitterne og sagde til dem: »Drag ud i Judas byer, og saml penge ind i hele Israel til at udbedre jeres Guds hus år efter år. Og I må skynde jer at gøre det.« Men levitterne skyndte sig ikke. Så kaldte kongen ypperstepræsten Jojada til sig og sagde til ham: »Hvorfor har du ikke sørget for, at levitterne opkræver den afgift i Juda og Jerusalem, som Herrens tjener Moses og forsamlingen har pålagt israelitterne til Åbenbaringsteltet? For den ugudelige Atalja og hendes sønner brød ind i Guds hus, og de har endda brugt alle helliggaverne i Herrens tempel til Ba'alerne.« Så befalede kongen, at de skulle lave en kiste og sætte den uden for porten til Herrens tempel. Det blev kundgjort i Juda og Jerusalem, at man skulle bringe den afgift til Herren, som Guds tjener Moses havde pålagt Israel i ørkenen. Og alle stormændene og hele folket bragte med glæde afgiften og lagde den i kisten, til den var fuld. Levitterne bragte kisten til kongens tilsynsmænd, når de så, at der var mange penge; så kom kongens skriver og ypperstepræstens tilsynsmand og tømte kisten. Derpå tog de den og satte den på plads igen. Sådan gjorde de dag efter dag, og de samlede mange penge sammen. Kongen og Jojada gav pengene til dem, der forestod arbejdet i Herrens tempel, og de lejede stenhuggere og tømrere til at sætte Herrens tempel i stand og endvidere jernsmede og kobbersmede til at udbedre det. De, der forestod arbejdet, satte det i gang, og under deres hænder skred udbedringen frem; de genopbyggede Guds hus efter de fastsatte mål og satte det i stand. Da de var færdige, bragte de resten af pengene til kongen og Jojada, som brugte dem til redskaber til Herrens tempel, redskaber til tjenesten og ofringerne, og skåle og kar af guld og sølv. Og de bragte til stadighed brændofre i Herrens tempel, så længe Jojada levede.

Jojada blev gammel og mæt af dage og døde; han var hundrede og tredive år, da han døde. Man begravede ham i Davidsbyen sammen med kongerne, for han havde gjort meget godt i Israel, for Gud og hans hus.

Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

Ved årsskiftet drog Arams hær op mod kong Joash; de rykkede ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle stormændene i folket, og alt byttet, som de tog fra dem, sendte de til kongen i Damaskus. For selv om Arams hær kun kom med få mænd, gav Herren en meget stor hær i deres hånd, fordi judæerne havde svigtet Herren, deres fædres Gud. Sådan bragte de straf over Joash. Da aramæerne drog bort fra ham og efterlod ham i svære lidelser, dannede hans folk en sammensværgelse mod ham for drabet på præsten Jojadas søn, og de slog ham ihjel i hans seng. Man begravede ham i Davidsbyen, men ikke i kongegravene.

De, som dannede sammensværgelse mod ham, var: Zabad, den ammonitiske kvinde Shim'ats søn, og Jozabad, den moabitiske kvinde Shimrits søn.

I Udlægningen til Kongernes Bog står der om hans sønner, om de mange profetudsagn mod ham og om den grundige istandsættelse af Guds hus. Hans søn Amasja blev konge efter ham.

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

2 Mos 30,12-13

Krydshenvisning:

2 Kong 12

2 Krøn 22,3-4

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

2 Kong 22,4-5

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

1 Krøn 29,28

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Matt 23,35

Luk 11,51

Hebr 11,37

Dom 6,34

2 Krøn 15,1-2

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Matt 23,35

Luk 11,51

Hebr 11,37

Krydshenvisning:

2 Kong 12

2 Krøn 23

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

2 Krøn 21,20

Krydshenvisning:

2 Kong 12

Krydshenvisning:

2 Kong 12

2 Kong 14,1