Bibelen online

Anden Krønikebog Kapitel 30

Hizkija fejrer påskefesten

Hizkija sendte bud ud over hele Israel og Juda, og han skrev også breve til Efraim og Manasse om, at de skulle komme til Herrens tempel i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud. Kongen, hans stormænd og hele forsamlingen i Jerusalem var blevet enige om at fejre påsken i den anden måned; de kunne nemlig ikke holde den med det samme, for der var ikke præster nok, der havde helliget sig, og folket var ikke samlet i Jerusalem. Det fandt kongen og hele forsamlingen rigtigt. Derfor besluttede de at lade gå bud ud i hele Israel, fra Be'ersheba til Dan, om, at de skulle komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem, for man havde ikke holdt den fuldtalligt som foreskrevet.

Så tog løberne rundt i hele Israel og Juda med brevene fra kongen og hans stormænd og sagde efter kongens befaling: »Israelitter, vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så vil han vende sig til jer, der er tilbage, efter at I er undsluppet assyrerkongernes hånd. Vær ikke som jeres fædre og jeres brødre, der var troløse mod Herren, deres fædres Gud; derfor gjorde han dem til gru, som I selv kan se. Gør nu ikke nakken stiv som jeres fædre, men ræk Herren hånden, og kom til hans helligdom, som han har helliget til evig tid, og tjen Herren jeres Gud, så hans glødende vrede kan vende sig fra jer. For når I vender om til Herren, vil jeres brødre og sønner finde barmhjertighed hos deres fangevogtere, så de får lov at vende tilbage til dette land, for Herren jeres Gud er nådig og barmhjertig. Han vender ikke sit ansigt bort fra jer, hvis I vender om til ham.«

Løberne tog rundt fra by til by i Efraims og Manasses land helt til Zebulon, men folk lo ad dem og spottede dem. Der var dog nogle fra Asher, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem. Også i Juda var Guds hånd virksom, så de fik ét sind og fulgte den befaling, kongen og stormændene havde givet efter Herrens ord.

Så samledes en stor folkemængde i Jerusalem for at fejre de usyrede brøds fest i den anden måned, en meget stor forsamling. De gik i gang med at fjerne altrene i Jerusalem; de fjernede alle offerildsaltrene og kastede dem ned i Kedrondalen. Så slagtede de påskelammet den fjortende dag i den anden måned. Præsterne og levitterne blev skamfulde, og de helligede sig og bragte brændofre i Herrens tempel. De stillede sig på deres plads i overensstemmelse med forordningen i gudsmanden Moses' lov; præsterne stænkede blodet, som levitterne rakte dem. Der var mange i forsamlingen, der ikke havde helliget sig; derfor slagtede levitterne påskelammene for alle, der ikke var rene, så de kunne helliges Herren. For størstedelen af folket, særlig mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste påskemåltid på en anden måde end foreskrevet. Men Hizkija gik i forbøn for dem og bad: »Herren er god; måtte han tilgive alle, der bestræber sig på at søge Gud Herren, deres fædres Gud, selv om de ikke opfylder helligdommens renhedskrav.« Herren bønhørte Hizkija og skånede folket.

Så fejrede de israelitter, der var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds fest i syv dage i stor glæde, mens levitterne og præsterne hver dag lovpriste Herren af alle kræfter. Hizkija talte venligt til alle de levitter, der havde udvist stor dygtighed i Herrens tjeneste. De fejrede festen til ende de syv dage med måltidsofre og bekendelser til Herren, deres fædres Gud. Hele forsamlingen blev enige om at holde højtid endnu syv dage, og de fejrede de syv dage i glæde, for Judas konge Hizkija ydede forsamlingen tusind tyre og syv tusind stykker småkvæg, og stormændene ydede forsamlingen tusind tyre og ti tusind stykker småkvæg. Talrige præster helligede sig, og hele Judas forsamling, præsterne og levitterne og hele den forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, både de, der var kommet fra Israel, og de, der boede i Juda, glædede sig. Der blev meget stor glæde i Jerusalem, for noget sådant var ikke sket i Jerusalem siden Israels konge Davids søn Salomos tid. Præsterne og levitterne trådte frem og velsignede folket. Deres røst blev hørt, og deres bøn nåede til himlen, Guds hellige bolig.

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21

2 Krøn 35,1

Krydshenvisning:

4 Mos 9,10-11

Krydshenvisning:

2 Krøn 29,34

Krydshenvisning:

2 Mos 12

Krydshenvisning:

2 Krøn 29,8

Krydshenvisning:

Jer 3,12

Krydshenvisning:

2 Krøn 36,16

Krydshenvisning:

2 Krøn 11,16

Krydshenvisning:

2 Krøn 29,15

Krydshenvisning:

4 Mos 9,10-13

Krydshenvisning:

2 Krøn 29,34

Krydshenvisning:

2 Krøn 35,7-8