Bibelen online

Anden Krønikebog Kapitel 35

Så holdt Josija påske for Herren i Jerusalem. Den fjortende dag i den første måned slagtede de påskelammet. Han satte præsterne til deres opgaver og opmuntrede dem til tjenesten i Herrens tempel; til levitterne, som underviste hele Israel, og som var hellige for Herren, sagde han: »Sæt den hellige ark i templet, som Israels konge Salomo, Davids søn, har bygget. I skal ikke mere bære den på skulderen. Tjen nu Herren jeres Gud og hans folk Israel! Gør jer rede, fædrenehus for fædrenehus, skifte for skifte, sådan som Israels konge David og hans søn Salomo har foreskrevet, og stil jer op i helligdommen efter de afdelinger i fædrenehuse, som jeres brødre, lægfolket, udgør, sådan at der er et levitisk fædrenehus for hver afdeling. Så skal I slagte påskelammet, hellige jer og tilberede det til jeres brødre og gøre det sådan, som Herren har sagt ved Moses.«

Josija ydede lægfolket småkvæg, lam og gedekid, i et antal af tredive tusind, alt sammen til påskeofferdyr for alle, der var til stede, og desuden tre tusind okser; det var af kongens ejendom. Hans stormænd gav frivilligt en ydelse til folket, præsterne og levitterne; Hilkija, Zekarja og Jehiel, de øverste over Guds hus, gav præsterne to tusind seks hundrede dyr til påskeoffer og tre hundrede okser. Konanja og hans brødre Shemaja og Netan'el, og Hashabja, Je'iel og Jozabad, de ledende levitter, ydede levitterne fem tusind dyr til påskeoffer og fem hundrede okser.

Da der således var gjort klar til tjenesten, stillede præsterne sig på deres plads, og levitterne stillede sig op, skifte for skifte, efter kongens befaling. De slagtede påskelammet, og præsterne stænkede noget af blodet, som levitterne rakte dem, mens levitterne flåede dyrene. De lagde det, der skulle bruges til brændoffer, til side for at give det til de afdelinger i fædrenehuse, lægfolket udgjorde, så de kunne bringe det til Herren, sådan som det er foreskrevet i Moses' bog; det samme gjorde de med okserne. Så stegte de påskelammet over ilden i overensstemmelse med forordningen, men helliggaverne kogte de i gryder, kogekar og skåle og bragte det hurtigt hen til hele lægfolket. Derefter gjorde de det i stand til sig selv og til præsterne; for præsterne, Arons sønner, var beskæftiget med at ofre brændofrene og fedtstykkerne, lige til det blev nat. Derfor gjorde levitterne det i stand til sig selv og til præsterne, Arons sønner. Sangerne, Asaf-sønnerne, stod på deres plads, sådan som David, Asaf, Heman og kongens seer Jedutun havde befalet, mens portvagterne stod ved hver sin port. Ingen af dem behøvede at forlade deres tjeneste, for deres brødre levitterne tilberedte det til dem.

På den måde blev hele tjenesten for Herren ordnet den dag; de fejrede påsken og bragte brændofre på Herrens alter efter kong Josijas befaling. De israelitter, som var til stede dengang, fejrede påsken og de usyrede brøds fest i syv dage. En sådan påske havde der ikke været holdt i Israel, siden profeten Samuel levede; ingen af Israels konger havde holdt en påske som den, Josija holdt sammen med præsterne og levitterne og alle judæerne og de israelitter, som var til stede, og sammen med Jerusalems indbyggere. I Josijas attende regeringsår holdt man denne påske.

Josijas død

Efter alt dette, da Josija havde sat templet i stand, drog egypterkongen Neko op til kamp ved Karkemish ved Eufrat. Josija rykkede ud imod ham. Neko sendte bud til ham og sagde: »Hvad er der os imellem, Judas konge? Det er ikke dig, jeg drager ud mod i dag, men det kongehus, jeg ligger i krig med. Gud har sagt, at jeg skal skynde mig. Lad være med at sætte dig op mod Gud, som er med mig, ellers vil han tilintetgøre dig!« Men Josija trak sig ikke tilbage; han ville gøre sig fri ved at kæmpe imod ham. Han hørte ikke på Nekos ord, der kom fra Guds mund, men gik til kamp i Megiddos dal. Da skød bueskytterne mod kong Josija, og kongen sagde til sine folk: »Få mig bort, for jeg er hårdt såret!« Hans folk fik ham ned fra vognen og over i den anden vogn, han havde, og førte ham til Jerusalem, hvor han døde. Han blev begravet i sine fædres grave, og hele Juda og Jerusalem sørgede over Josija. Jeremias sang dødsklage over Josija, og alle sangerne og sangerinderne sang om Josija i deres klagesange og gør det den dag i dag; det blev en fast skik i Israel. De står i Klagesangene.

Hvad der ellers er at fortælle om Josija og hans fromme gerninger i overensstemmelse med, hvad der står i Herrens lov, hvad der er at fortælle om ham, står fra først til sidst i Israels og Judas Kongers Bog.

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Mos 12,6

2 Krøn 30,1

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Krøn 5,4-5

2 Mos 25,13-15

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Krøn 8,14

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Krøn 29,34

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Krøn 30,24

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Mos 12,3-10

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

1 Krøn 25 26,1-19

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Krøn 30,21

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

2 Krøn 30,26

Krydshenvisning:

2 Kong 23,21-23

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Zak 12,11

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30

Krydshenvisning:

2 Kong 23,28-30