Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 9

Bestemmelser om påsken

I det andet år, i den første måned, efter at israelitterne var draget ud af Egypten, talte Herren til Moses i Sinajs ørken. Han sagde: »Israelitterne skal holde påske til den fastsatte tid. Den fjortende dag i denne måned skal I holde den til den fastsatte tid, lige inden mørket falder på. I skal holde den efter alle forordninger og forskrifter om den.« Så gav Moses israelitterne besked om at holde påske, og de holdt påske i Sinajs ørken i den første måned, den fjortende dag i måneden, lige inden mørket faldt på. Israelitterne gjorde, ganske som Herren havde befalet Moses.

Der var nogle mænd, der var blevet urene ved berøring med lig, så de var ude af stand til at holde påske på denne dag. Disse mænd kom hen til Moses og Aron den dag og sagde til ham: »Vi er blevet urene ved berøring med lig. Hvorfor skal vi afskæres fra at bringe Herrens gave til den fastsatte tid sammen med de øvrige israelitter?« Moses svarede dem: »Vent! Jeg vil høre, hvad Herren befaler om jer.« Og Herren sagde til Moses: »Sig til israelitterne: Hvem som helst af jer eller jeres efterkommere, som bliver uren ved berøring med lig, eller som er på en lang rejse, skal alligevel holde påske for Herren. De skal holde den i den anden måned, på den fjortende dag, lige inden mørket falder på. De skal spise påskelammet med usyrede brød og bitre urter. De må ikke levne noget af det til om morgenen, og de må ikke knuse nogen af dets knogler. De skal holde påsken, ganske som det er forordnet. Men den mand, som er ren og ikke er på rejse, og som undlader at holde påske, det menneske skal udryddes fra sit folk, fordi han ikke har bragt Herrens gave til den fastsatte tid. Den mand må bære straffen for sin synd.

Når en fremmed bor som gæst hos jer og vil holde påske for Herren, skal han gøre det i overensstemmelse med forordningen og forskriften om den. Én og samme ordning skal gælde for jer, for de fremmede og for landets egne«.

Skyen over helligdommen

Den dag, boligen blev rejst, dækkede skyen boligen, Vidnesbyrdets telt, og om aftenen var der over boligen noget, der så ud som ild; det blev der til om morgenen. Sådan var det hele tiden: Skyen dækkede den, og om natten var der noget, der så ud som ild. Hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød israelitterne op, og på det sted, hvor skyen lagde sig, slog israelitterne lejr. På Herrens befaling brød israelitterne op, og på Herrens befaling slog de lejr. Så længe skyen lå over boligen, blev de i lejren. Når skyen blev liggende over boligen i flere dage, holdt israelitterne Herrens bud og brød ikke op. Skete det, at skyen kun lå få dage over boligen, blev de i lejren på Herrens befaling, og på Herrens befaling brød de op. Skete det, at skyen lå fra aften til morgen, og den så løftede sig om morgenen, brød de op. Hvad enten det var dag eller nat, brød de op, når skyen løftede sig. Eller når skyen blev liggende over boligen i to dage, eller en måned eller længere endnu, blev israelitterne i lejren og brød ikke op. Men når den løftede sig, brød de op. På Herrens befaling slog de lejr, og på Herrens befaling brød de op. De holdt Herrens bud på Herrens befaling gennem Moses.

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

4 Mos 1,1

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

3 Mos 21,1 21,11

4 Mos 19,11

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

3 Mos 24,12

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Joh 19,36

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,1-20

3 Mos 23,5-8

Krydshenvisning:

2 Mos 40,34-35

Krydshenvisning:

2 Mos 40,36-38