Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 12

Judas hjælper jøder i Kystlandet

Efter at disse aftaler var truffet, vendte Lysias tilbage til kongen, mens jøderne tog sig af deres landbrug. Men blandt hærførerne i de egne var der nogle, der ikke lod dem have ro og være i fred; det var Timotheus og Apollonios, Gennaios' søn, endvidere Hieronymus og Demofon og desuden Nikanor, chefen for de cypriotiske tropper.

Indbyggerne i Joppe begik en uhørt gudløs handling. Som om de ikke nærede nogen som helst modvilje mod de jøder, der boede i byen, indbød de dem sammen med kvinder og børn til at gå om bord i skibe, de havde skaffet til veje; det skete efter byens fælles beslutning. Jøderne tog imod indbydelsen, da de gerne ville holde fred og ikke havde mistanke om noget. Men da de havde sejlet dem ud på det åbne hav, lod de dem gå til bunds, ikke færre end to hundrede personer.

Da Judas fik melding om den grusomhed, der var begået mod hans landsmænd, sammenkaldte han sine folk, påkaldte Gud, den retfærdige dommer, og angreb sine brødres mordere. Han stak ild på havnen om natten, brændte skibene og dræbte dem, der havde søgt tilflugt dér. Men da han fandt byens porte lukket, vendte han om i den hensigt at komme tilbage og udrydde alle borgere i Joppe.

Da han fik melding om, at indbyggerne i Jamnia ville gøre det samme ved jøderne, der boede dér, overfaldt han om natten Jamnias indbyggere og brændte havnen med flåden, så lysskæret kunne ses i Jerusalem, 240 stadier borte.

Judas besejrer Timotheus i Østjordanlandet

Da de var kommet ni stadier derfra på deres togt mod Timotheus, blev Judas angrebet af arabere, ikke færre end fem tusind mand og fem hundrede ryttere. Kampen blev hård, og da Judas og hans folk ved Guds hjælp havde krigslykken med sig, led nomaderne nederlag og bad Judas om at slutte forlig med dem, og de lovede både at give dem kvæg og at hjælpe dem i øvrigt. Judas antog, at araberne virkelig kunne være dem til nytte i mange ting, og gik derfor med til at holde fred med dem; da araberne havde opnået forlig, drog de hjem til deres telte.

Judas angreb også en by, der var befæstet med volde og omgivet af mure og befolket af mange forskellige slags folk; den hed Kaspin. I tillid til murenes sikkerhed og forrådet af levnedsmidler optrådte de, der var inde i byen, udfordrende over for Judas og hans folk og overdængede dem med hån og føjede dertil bespottelser og utilbørlig tale. Men Judas og hans folk påkaldte verdens mægtige hersker, som uden murbrækkere og sindrige belejringsmaskiner havde lagt Jeriko i ruiner på Josvas tid, og med vildt raseri gik de løs på muren, og da de havde indtaget byen, fordi det var Guds vilje, foranstaltede de et ubeskriveligt blodbad, så den nærliggende sø, der var to stadier bred, så ud, som var den løbet fuld af blod.

Da de var kommet 750 stadier derfra, nåede de Karax, hvor de såkaldte tobiadiske jøder hørte til. Timotheus traf de ganske vist ikke på den egn, da han havde begivet sig bort derfra med uforrettet sag, men dog et sted havde efterladt en veludrustet besætning. Men Dositheos og Sosipatros, der hørte til Makkabæerens hærførere, rykkede ud og tilintetgjorde dem, som Timotheus havde efterladt i fæstningen, flere end 10.000 mand.

Makkabæeren formerede nu sin hær i afdelinger, indsatte ledere over dem og stormede frem mod Timotheus, der havde 120.000 fodfolk og 2500 ryttere under sin kommando. Da Timotheus fik melding om, at Judas nærmede sig, sendte han kvinderne og børnene sammen med deres øvrige ejendele i forvejen til et sted ved navn Karnion; stedet var nemlig vanskeligt at belejre og vanskelig tilgængeligt, da alle tilgangsveje var snævre. Men da Judas' afdeling som den første kom til syne, og der opstod skræk og rædsel hos fjenderne over åbenbaringen af den Altskuende, greb de til flugt og løb rundt mellem hinanden, så mange blev såret af deres egne folk og spiddet på deres sværd. Judas optog en energisk forfølgelse af dem, huggede slynglerne ned og dræbte næsten 30.000 mand.

Timotheus selv faldt i hænderne på Dositheos' og Sosipatros' folk; men han bad dem med megen listighed om at måtte slippe med livet i behold, fordi han havde forældre og brødre til mange af deres folk i sin hånd, og det let kunne ske, at der ikke ville blive taget hensyn til dem. Efter at han med mange ord havde forsikret, at de ville blive sendt tilbage i god behold, lod de ham gå, så deres brødre kunne blive reddet.

Men Judas rykkede ud mod Karnion og Atargatistemplet dér og slog 25.000 ihjel. Da han havde besejret og tilintetgjort dem, rettede han også et angreb mod Efron, en befæstet by med en stor befolkning af mange slags. Stærke unge mænd stod opstillet foran murene og forsvarede sig hårdnakket; her var der også anbragt en stor mængde krigsmaskiner og kasteskyts. Men jøderne påkaldte den hersker, der med kraft knuser fjendernes magt, indtog byen og dræbte næsten 25.000 af dem inde i byen.

Efter opbruddet derfra ilede de mod Skytopolis, 600 stadier fra Jerusalem. Men da jøderne, der boede dér, bevidnede, hvilken velvilje byens borgere havde vist dem, og med hvilken venlighed de havde mødt dem i ulykkens dage, takkede Judas og hans folk dem og opfordrede dem desuden til også i fremtiden at være venligtsindede over for det jødiske folk. Derpå drog de til Jerusalem, da ugefesten var nærtforestående.

Judas besejrer Gorgias i Sydlandet

Efter den såkaldte pinse stormede de mod Gorgias, hærføreren i Idumæa. Han rykkede ud med tre tusind fodfolk og fire hundrede ryttere. Under slaget faldt nogle få af jøderne. Men en af Bakenors folk, rytteren Dositheos, der var en stærk mand, greb fat i Gorgias og holdt fast i hans kappe og trak ham af alle kræfter med sig, for han ville fange uslingen levende. Men en af de trakiske ryttere angreb ham og huggede armen af ham, så Gorgias kunne flygte til Marisa. Da Ezri og hans folk, der havde kæmpet længe, var udmattede, anråbte Judas Herren om at åbenbare sig som medkæmper og leder i kampen; på sit fædrene sprog satte han i med kampråbet under lovsang og gik uden varsel løs på Gorgias' folk og overvandt dem.

Syndofferet for de faldne jøder

Derpå brød Judas op med hæren og kom til byen Adullam. Da den syvende dag kom, lod de sig efter sædvane rense, og de holdt sabbatten dér. Men den følgende dag, da det var på høje tid, kom Judas og hans folk for at hente ligene af de faldne og stede dem til hvile hos deres slægtninge i de fædrene grave. Så fandt de hos hver enkelt af de døde under deres kjortler amuletter viet til afguderne fra Jamnia, som loven påbyder jøderne at holde sig fra. Og alle stod det klart, at det var af den grund, de var faldet. Alle priste nu Herren for hans gerninger, den retfærdige dommer, der bringer det skjulte for en dag, og de vendte sig i bøn til Gud og bad om, at den synd, der var begået, måtte blive fuldstændig udslettet. Den ædle Judas formanede folkemængden til at holde sig fri for synd, da de nu med egne øjne havde set, hvad der var sket på grund af de faldnes synd. Han foretog en indsamling blandt mændene og kunne sende næsten 2000 sølvdrakmer til Jerusalem for at bringe et syndoffer – meget rigtigt og klogt gjort, idet han tænkte på opstandelsen. For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde; desuden forstod han, at den skønneste gave venter dem, der sover hen i gudsfrygt. From og gudfrygtig var hans betænksomhed! Derfor bragte han soningsofferet for de døde, for at de kunne befries for deres synd.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

1 Makk 5,38-39

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

1 Makk 5,38-39

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

1 Makk 5,38-39

Note:

med volde: efter ét græsk håndskrift. Göttingerudgaven har de bygger volde.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Jos 6,20

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

1 Makk 5,13

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Note:

indsatte ledere: rettelse ud fra sammenhængen. Göttingerudgaven har indsatte dem som ledere.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Note:

Karnion er identisk med det bibelske Karnajim, Am 6,13, jf. 1 Makk 5,43-44.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Se til v

1.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

1 Makk 5,46-51

Note:

magt: efter nogle få græske håndskrifter. Göttingerudgaven har tyngde.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

1 Makk 5,46-51

Note:

Skytopolis er identisk med det bibelske Bet-Shan, Jos 17,11, jf. 1 Makk 5,52.

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

Krydshenvisning:

1 Makk 5,24-54

2 Mos 34,22

5 Mos 16,10

Krydshenvisning:

1 Makk 5,63-68

2 Makk 10,15-23

Krydshenvisning:

1 Makk 5,63-68

2 Makk 10,15-23

Krydshenvisning:

1 Makk 5,63-68

2 Makk 10,15-23

Krydshenvisning:

1 Makk 5,63-68

2 Makk 10,15-23

Krydshenvisning:

1 Makk 5,63-68

2 Makk 10,15-23

Krydshenvisning:

1 Makk 5,63-68

2 Makk 10,15-23

Krydshenvisning:

2 Mos 20,4-5

5 Mos 7,25

Krydshenvisning:

3 Mos 4,27-35

2 Makk 7,9

Krydshenvisning:

1 Kor 15,29