Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 13

Menelaos' henrettelse i Berøa

År 149 fik Judas og hans folk melding om, at Antiokus Eupator var på vej mod Judæa med en stor hær. Sammen med ham var Lysias, hans formynder og kansler. Hver af dem havde en græsk hær på 110.000 fodfolk, 5300 ryttere, 22 elefanter og 300 stridsvogne udstyret med seglklinger.

Også Menelaos havde sluttet sig til dem, og med megen forstillelse tilskyndede han Antiokus til togtet, ikke med tanke på fædrelandets frelse, men i den tro, at han ville blive genindsat i sit embede. Men kongernes konge vakte Antiokus' vrede mod slynglen, og da Lysias udpegede ham som årsagen til alle ulykkerne, befalede Antiokus at bringe ham til Berøa og henrette ham sådan, som det var skik dér.

Der findes dér et tårn, halvtreds alen højt og fyldt med glødende aske. Det er udstyret med en drejelig indretning, der fra alle sider hælder nedad mod asken. Alle er med til at skubbe ham, der er skyldig i tempelran eller har begået en anden alvorlig forbrydelse, derned, så han omkommer. På den måde fandt lovovertræderen Menelaos døden og kom ikke i jorden – retfærdigt nok, for efter at have begået synd mange gange ved alteret, hvis ild og aske var hellig, fandt han døden i asken.

Judas besejrer Antiokus V ved Modein

Kongen, som havde en barbarisk tankegang, kom nu for at udsætte jøderne for det allerværste af det, hans far havde udsat dem for. Da Judas fik melding herom, gav han folkemængden besked på dag og nat at anråbe Herren om at komme dem til hjælp nu, om nogensinde, da de stod i fare for at blive berøvet loven og fædrelandet og det hellige tempel, og ikke at tillade, at folket, der for nylig havde oplevet en kortvarig lindring, faldt i hænderne på de skændige hedninger. Alle gjorde i enighed, hvad de havde fået besked på: i tre dage bad de uden ophør til den barmhjertige Herre og klagede og fastede og kastede sig til jorden. Så opmuntrede Judas dem og gav dem befaling til at være rede.

Ved et særligt møde med de ældste besluttede han, at de skulle rykke ud, før kongens hær var faldet ind i Judæa og havde bemægtiget sig byen; med Guds hjælp skulle de således fremtvinge en afgørelse. Han overlod udfaldet heraf til verdens skaber og formanede sine folk til at kæmpe tappert indtil døden for lovene, templet, byen, fædrelandet og forfatningen. Så slog han lejr ved Modein.

Da han havde givet sine folk feltråbet »Guds er sejren!« overfaldt han det kongelige hovedkvarter om natten sammen med tapre unge mænd, han havde udvalgt, og han dræbte næsten to tusind mand foruden den fornemste elefant sammen med dens fører. Til sidst var lejren så fuld af rædsel og forvirring, at de kunne trække sig sejrrigt ud af kampen. Allerede da det begyndte at lysne, var det ovre, fordi Herren beskyttede og hjalp ham.

Judas opnår forlig med Antiokus V

Efter at have fået en forsmag på jødernes dristighed forsøgte kongen at nå de befæstede steder med list. Han rykkede frem mod Bet-Sur, en stærk fæstning i jødernes besiddelse, blev slået tilbage, foretog modangreb, men led nederlag. Judas sendte dem inde i fæstningen, hvad de havde brug for. Men Rhodokos, der hørte til den jødiske hær, røbede krigshemmelighederne for fjenderne, blev opsporet, pågrebet og fængslet. Kongen forhandlede på ny med dem i Bet-Sur, tilbød og indgik forlig, drog bort, angreb Judas og hans folk, men blev slået. Han fik melding om, at Filip, der var ladt tilbage i Antiokia som kansler, var blevet desperat, han blev opskræmt, tilkaldte jøderne, bøjede sig for dem og svor at ville gå ind på alle rimelige vilkår; han udsonede sig med dem og bragte et offer, viste templet ære og det hellige sted sin respekt; selv Makkabæeren tog han imod. Han lod Hegemonides blive tilbage som statholder over området mellem Ptolemais og gerrenerne og drog selv til Ptolemais. Indbyggerne i Ptolemais var forbitrede over forliget, ja, de var så oprørte, at de ville have vilkårene ophævet. Lysias trådte op på talerstolen og forsvarede sagen, så godt det var muligt, overbeviste og beroligede dem og stillede dem tilfreds; så drog han til Antiokia. Sådan gik det til med kongens felttog og tilbagetrækning.

Note:

år 149: 164/163 f.Kr.

Krydshenvisning:

2 Makk 4,26 9,5-6

Visd 11,15-16

Krydshenvisning:

2 Makk 4,26 9,5-6

Visd 11,15-16

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Note:

foruden den fornemste elefant: rettelse ud fra sammenhængen. Göttingerudgaven har og han satte sammen (?) den fornemste elefant.

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,28-47

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

1 Makk 4,61 6,31

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,48-63