Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 4

Judas besejrer Gorgias ved Emmaus

Gorgias tog fem tusind fodfolk og tusind udvalgte ryttere, og de brød op om natten for uventet at kaste sig over jødernes lejr og tilføje dem et nederlag; folk fra Borgen viste ham vej. Da Judas hørte det, brød han op med sine krigere for at slå kongens hovedstyrke ved Emmaus, mens Gorgias' tropper var væk fra lejren. Da Gorgias kom til Judas' lejr om natten og ingen fandt, gav han sig til at lede efter dem i bjergene, idet han tænkte: »De er flygtet for os!«

Ved daggry kom Judas til syne på sletten med tre tusind mand, men de havde ikke de skjolde og sværd, som de kunne have ønsket sig. Og de så, at hedningernes lejr var stærk og velbeskyttet, at den var omgivet af rytteri, og at de var oplært til krig. Men Judas sagde til de mænd, der var med ham: »Frygt ikke for deres store mængde, og vær ikke bange for deres angreb! Husk, hvordan vore fædre blev reddet i Det Røde Hav, da Farao forfulgte dem med sin hær! Lad os nu anråbe himlen om at være med os, huske pagten med vore fædre og besejre denne hær for øjnene af os i dag. Da vil alle hedningerne vide, at der er én, der udfrier og redder Israel.«

Da de fremmede så op og fik øje på jøderne, der kom imod dem, rykkede de ud af lejren til kamp. Judas' folk blæste i trompeterne og indledte kamp. Hedningerne blev slået og flygtede mod sletten, men hele bagtroppen faldt for sværdet. De blev forfulgt helt til Gezer, til Idumæas, Ashdods og Jamnias sletter, og der faldt hen ved tre tusind af dem.

Da Judas og hans hær var vendt tilbage efter at have forfulgt dem, sagde han til sine folk: »Lad jer ikke lokke af byttet, for vi har endnu en kamp foran os. Gorgias og hans hær er i bjergene ikke langt fra os. Hold nu stand mod vore fjender, og tag kampen op med dem, så kan I uden fare tage bytte.«

Næppe havde Judas sagt dette, før en fjendtlig afdeling kom til syne oppe fra bjergene. De opdagede, at hovedstyrken var slået på flugt, og at man var ved at stikke ild på lejren; røgen, der kunne ses, viste tydeligt, hvad der var sket. Da de så det, blev de meget bange. Da de også så Judas' hær rede til kamp nede på sletten, flygtede de alle til filistrenes land. Så vendte Judas tilbage for at plyndre lejren, og de tog en mængde guld, sølv, purpurblå og purpurrøde klæder og mange andre kostbarheder. På tilbagevejen lovsang og priste de himlen med ordene: »Han er god, hans trofasthed varer til evig tid.« Den dag oplevede Israel en stor befrielse.

Judas besejrer Lysias ved Bet-Sur

De fremmede, som havde reddet livet, kom til Lysias og meldte ham alt, hvad der var sket. Da han hørte det, blev han bekymret og modløs, fordi det ikke var gået med Israel, som han havde villet, og fordi udfaldet ikke var blevet, som kongen havde befalet.

Det følgende år samlede han tres tusind udvalgte fodfolk og fem tusind ryttere for at føre krigen mod jøderne til ende. De drog til Idumæa og slog lejr ved Bet-Sur, og Judas kom imod dem med ti tusind mand. Da Judas så den stærke hær, bad han og sagde: »Lovet være du, Israels frelser, du som ved din tjener David tilintetgjorde kæmpens angreb og overgav filistrenes hær til Jonatan, Sauls søn, og til hans våbendrager. Lad nu dit folk Israel overmande denne hær og fjenderne få skam af deres hær og rytteri. Indgiv dem frygt og gør deres trodsige mod til intet, lad dem vakle under deres knusende nederlag. Hug dem ned med sværdet, som føres af dem, der elsker dig, så alle, der kender dit navn, priser dig med lovsange!« Da de kom i kamp, faldt der i Lysias' hær hen ved fem tusind mand, og de faldt lige for øjnene af deres modstandere. Da Lysias så, at hans egen hær var slået på flugt, men at Judas' hær havde fattet mod, og at de var rede til at leve eller dø med ære, brød han op til Antiokia og hvervede lejetropper, for at han igen med en fuldtallig hær kunne drage mod Judæa.

Templets genindvielse

Da sagde Judas og hans brødre: »Se, vore fjender er tilintetgjort. Lad os drage op for at rense helligdommen og indvi den på ny!« Hele hæren samledes, og de drog op til Zions bjerg. De så, at helligdommen var lagt øde, alteret vanhelliget, portene brændt. I forgårdene voksede der krat som i en skov eller på et af bjergene, og kamrene var revet ned. Da flængede de deres klæder, holdt en stor klagefest, strøede aske på hovedet, kastede sig med ansigtet mod jorden, blæste i alarmtrompeterne og råbte højt til himlen.

Da gav Judas nogle af sine mænd ordre til at kæmpe mod dem, der var i Borgen, indtil han fik helligdommen renset. Til præster udvalgte han mænd, der var udadlelige og stræbte efter at holde loven, og de rensede helligdommen og bragte de besmittede sten hen på et urent sted. Derefter rådslog de om, hvad de skulle gøre ved det vanhelligede brændofferalter, og de kom til den kloge beslutning at rive det ned, for at det ikke skulle blive til skændsel for dem, at hedningerne havde gjort det urent. De rev så alteret ned. De lagde stenene til side på et egnet sted på tempelbjerget, indtil der ville fremstå en profet, som kunne give besked om, hvad der skulle gøres med dem. De tog utilhuggede sten, som loven foreskriver, og byggede et nyt alter som det gamle. De istandsatte helligdommen og det indre af tempelbygningen, og de indviede forgårdene. De fremstillede nye hellige kar, bragte lysestagen, røgelsesofferalteret og bordet ind i templet. De brændte røgelse på alteret, tændte lamperne på lysestagen, så de lyste op i templet. De lagde brød på bordet og hængte forhængene op, og de fuldendte alt det, de havde givet sig i kast med.

Den femogtyvende dag i den niende måned – det er måneden kislev – år 148, tidligt om morgenen, bragte de et offer, som loven foreskriver, på det nye brændofferalter, som de havde bygget. På den samme årstid og på den samme dag, som hedningerne havde vanhelliget det, blev det indviet med sange og spil på lyrer, citre og cymbler, og hele folket faldt ned på deres ansigt og tilbad og priste himlen, som havde ladet det lykkes for dem.

De fejrede indvielsen af alteret i otte dage, bragte brændofre under stor glæde og bragte måltidsofre og takofre. De udsmykkede templets forside med guldkranse og små skjolde, fornyede porte og kamre og forsynede kamrene med døre. Der var stor glæde blandt folket, og den skam, hedningerne havde forvoldt, var fjernet.

Judas og hans brødre og hele Israels menighed bestemte, at alterets indvielse skulle fejres hvert år på samme tid med fryd og glæde i otte dage fra den femogtyvende i måneden kislev. På samme tid opførte de rundt om Zions bjerg høje mure med stærke tårne, for at hedningerne ikke skulle komme og trampe området ned, som de havde gjort tidligere. Judas anbragte dér en styrke til at forsvare det, og for at beskytte det befæstede han også Bet-Sur, for at folket kunne have en fæstning mod Idumæa.

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

1 Makk 1,34

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

1 Makk 3,40

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

2 Mos 14,1-31

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 8,24-36

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 11,1-12

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Makk 1,8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

1 Makk 1,34

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

5 Mos 18,18

1 Makk 14,41

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Mos 20,25

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

1 Makk 1,21-24

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Makk 1,8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Makk 1,8

Note:

Den femogtyvende dag i den niende måned – det er måneden kislev – år 148: nov.-dec. 165 f.Kr.

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Makk 10,5

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Mos 29,38-42

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

1 Makk 1,59

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

3 Mos 7,11-16

2 Makk 10,6

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

Krydshenvisning:

2 Makk 10,1-8

2 Makk 1,9 1,18 2,16 10,8

Joh 10,22