Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 9

Antiokus IV's endeligt

På den tid måtte Antiokus foretage et planløst tilbagetog fra Persien. Han var nemlig trængt ind i byen Persepolis og havde forsøgt at plyndre templet og undertvinge byen, og da folkemasserne var stormet frem og havde grebet til våben for at forsvare sig, tog tropperne flugten. Antiokus blev således fordrevet af indbyggerne og måtte begive sig på et beskæmmende tilbagetog. Da han befandt sig i nærheden af Ekbatana, fik han melding om, hvordan det var gået Nikanor og Timotheus og hans folk. Optændt af raseri fandt han på, at jøderne også skulle undgælde for de ulykker, der var påført ham af dem, der havde drevet ham på flugt; derfor gav han sin vognstyrer ordre til at køre uden ophør, indtil de var fremme. Dog, himlens straf fulgte ham. For sådan sagde Antiokus i sit overmod: »Når jeg er kommet til Jerusalem, vil jeg gøre byen til en massegrav for jøder!« Men den altskuende Herre, Israels Gud, slog ham med en uhelbredelig indre sygdom: Næppe havde han sagt dette, før han blev ramt af ulidelige pinsler i sine indvolde og frygtelige smerter i sit indre – retfærdigt nok for ham, der havde pint andre ved at påføre dem mange og uhørte smerter i deres indvolde. Men Antiokus ophørte ikke med sin frækhed; endnu mere opfyldt af overmod brændte han af raseri mod jøderne og befalede at øge farten. Men pludselig faldt han af vognen, mens den fór af sted, og i det frygtelige fald blev alle lemmer på hans krop vredet af led.

Han, der for nylig i sit overmenneskelige praleri mente at kunne byde over havets bølger og bildte sig ind at kunne veje bjergenes tinder på en vægtskål – han styrtede til jorden og blev bragt bort på en båre og gjorde således Guds magt åbenbar for alle. Ja, fra den gudløses øjne kravlede der maddiker ud, og mens han endnu var i live, faldt kødet af ham under smerter og pinsler, og hele hæren blev plaget af stanken fra hans forrådnelse. Og ham, der for kort tid siden mente at kunne røre ved himlens stjerner, kunne ingen bære bort på grund af den uudholdelige stank.

Nu begyndte den lemlæstede at opgive sit store overmod og at komme til indsigt, mens smerterne fra Guds piskeslag hvert øjeblik tog til. Og ude af stand til at udholde stanken fra sig selv sagde han: »Det er rigtigt at adlyde Gud og ikke tænke overmodigt, når man selv er dødelig.« Og uslingen bad til den Herre, der ikke mere viste ham barmhjertighed, og sagde, at den hellige by, som han var ilet hjem for at jævne med jorden og gøre til en massegrav, ville han give frihed; jøderne, som han havde besluttet at nægte selv retten til begravelse for tværtimod at kaste dem ud sammen med spædbørnene som føde for fugle og vilde dyr, ville han give samme borgerret som athenerne; det hellige tempel, som han tidligere havde plyndret, ville han udsmykke med de skønneste gaver, og han ville erstatte alle de hellige kar flerdobbelt og betale udgifterne til ofringerne af egne midler; desuden ville han også blive jøde og opsøge ethvert beboet sted for at forkynde Guds magt.

Antiokus V udnævnes til konge

Da smerterne på ingen måde ophørte – for Guds straf ramte ham med retfærdighed – opgav han håbet om at blive rask og skrev nedenstående brev til jøderne; det har form af et bønskrift og har følgende ordlyd:

»Til de gode jødiske borgere fra Antiokus, konge og feltherre, med mange hilsener og ønsker om godt helbred og velfærd. Hvis I og jeres børn er raske, og jeres forhold er, som I ønsker, sender jeg Gud den største tak og sætter mit håb til himlen. Selv ligger jeg syg og mindes med taknemlighed den ære og velvilje, I viste mig. På tilbagerejsen fra Persien blev jeg ramt af en alvorlig sygdom og anså det derfor for nødvendigt at overveje den fælles sikkerhed. Jeg har ikke opgivet at blive rask, tværtimod har jeg det bedste håb om at komme over sygdommen; men jeg har tænkt på, at også min far udpegede en efterfølger, da han drog i felten mod de øvre provinser; det gjorde han, for at de derhjemme kunne vide, hvem regeringsmagten var overdraget til, og der således ikke skulle opstå uro, hvis noget uventet skulle ske, eller noget ulykkeligt skulle meldes. Desuden tager jeg i betragtning, at herskerne i randområderne og i kongerigets nabolande venter på et gunstigt tidspunkt og holder øje med, hvad der sker.

Jeg har derfor udpeget min søn Antiokus til konge; ham har jeg ofte, når jeg gennemrejste de øvre satrapier, betroet til de fleste af jer og givet min anbefaling; til ham har jeg skrevet nedenstående brev. Jeg anmoder og beder jer derfor om at huske på mine velgerninger både mod fællesskabet og mod den enkelte og også over for min søn at bevare den velvilje, I har vist mig. Jeg er overbevist om, at han vil følge min milde og menneskekærlige fremgangsmåde og således komme godt ud af det med jer.«

Så fik da morderen og spotteren den ynkeligste død i det fremmede, i bjergene, under lige så forfærdelige lidelser, som han havde udsat andre for. Filip, hans plejebror, bragte liget hjem, men af frygt for Antiokus' søn begav han sig derefter til Ptolemæus Filometor i Egypten.

Krydshenvisning:

1 Makk 3,31 3,37 6,1-4

2 Makk 1,13-17

Krydshenvisning:

1 Makk 3,31 3,37 6,1-4

2 Makk 1,13-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,5-6

2 Makk 8,16-36

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

2 Makk 13,8

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Es 40,12

2 Makk 3,28 5,21

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

2 Makk 4,9

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Ezra 6,8-10

2 Makk 3,2-3 5,16

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

1 Makk 6,14-17

2 Makk 10,9-10

Note:

og også over for min søn at bevare den velvilje, I har vist mig: rettelse ud fra sammenhængen. Göttingerudgaven har og at bevare den velvilje, I har vist mig og min søn.

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

1 Makk 6,14-17

2 Makk 10,9-10

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

1 Makk 6,14-17

2 Makk 10,9-10

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

1 Makk 6,14-17

2 Makk 10,9-10

Krydshenvisning:

1 Makk 6,8-17

1 Makk 6,14-17

2 Makk 10,9-10