Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 38

Han lavede brændofferalteret af akacietræ; det var kvadratisk, 5 alen langt og 5 alen bredt og 3 alen højt. Han lavede horn på dets fire hjørner; hornene gik i ét med alteret, og han beklædte det med bronze. Han lavede alle redskaberne til alteret: askespandene, skovlene, stænkeskålene, gaflerne og fyrbækkenerne, alle redskaberne til det lavede han af bronze. Han lavede et bronzegitter i fletværk til alteret forneden, halvt op under indfatningen på alteret. Han støbte fire ringe i de fire hjørner af bronzegitteret til holdere for bærestængerne, og han lavede bærestængerne af akacietræ og beklædte dem med bronze. Så stak han bærestængerne ind i ringene på siderne af alteret, så man kunne bære det med dem. Han lavede det af brædder, og det var hult.

Han lavede bronzebækkenet og bronzefodstykket til det af de spejle, som tilhørte de kvinder, der havde haft deres arbejde ved indgangen til Åbenbaringsteltet.

Han lavede forgården. På sydsiden, mod syd, var forgårdens omhæng af tvundet, fint linned 100 alen. Der var tyve stolper med tyve fodstykker af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger var af sølv. På nordsiden var der 100 alen; der var tyve stolper og tyve fodstykker af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger var af sølv. På vestsiden var der et omhæng på 50 alen med ti stolper og ti fodstykker, og stolpernes kroge og tværstænger var af sølv. På østsiden, mod øst, var der 50 alen; til den ene side var der et omhæng på 15 alen med tre stolper og tre fodstykker, og til den anden side var der et omhæng på 15 alen med tre stolper og tre fodstykker, altså på begge sider af portåbningen til forgården. Alle omhængene til forgården hele vejen rundt var af tvundet, fint linned. Fodstykkerne til stolperne var af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger var af sølv, og stolpehovederne var beklædt med sølv, og alle forgårdens søjler var forbundet med tværstænger af sølv. Forhænget for portåbningen til forgården var af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned i broget vævning; det var 20 alen langt og 5 alen højt, svarende til bredden af forgårdens omhæng. Der var fire stolper med fire fodstykker af bronze; deres kroge var af sølv, stolpehovederne var beklædt med sølv, og tværstængerne var af sølv. Alle pløkkene til boligen og til forgården hele vejen rundt var af bronze.

Regnskabet for helligdommen

Dette er regnskabet for boligen, Vidnesbyrdets bolig, som blev opgjort på befaling af Moses; det var levitternes arbejde under ledelse af præsten Itamar, Arons søn. Besal'el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, gjorde alt, hvad Herren havde befalet Moses, og sammen med ham Oholiab, Akisamaks søn fra Dans stamme, hvis arbejde var indgravering samt kunstfærdig og broget vævning af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint linned.

Alt guldet, som blev anvendt til arbejdet på helligdommen, guldet, der blev svunget, udgjorde 29 talenter og 730 sekel efter helligdommens vægt. Sølvet fra dem i menigheden, der blev mønstret, udgjorde 100 talenter og 1775 sekel efter helligdommens vægt, en beka – en halv sekel efter helligdommens vægt – for hver person af alle dem, der blev mønstret fra tyve år og opefter, i alt 603.550. 100 talenter sølv gik til støbning af helligdommens fodstykker og forhængets fodstykker, 100 fodstykker svarende til 100 talenter, en talent til hvert fodstykke. Af de 1775 sekel lavede han kroge til stolperne, beklædte stolpehovederne og forbandt dem med tværstænger. Bronzen, der blev svunget, udgjorde 70 talenter og 2400 sekel. Af den lavede han fodstykkerne til indgangen til Åbenbaringsteltet og bronzealteret og bronzegitteret til det, alle redskaberne til alteret, fodstykkerne til forgården hele vejen rundt, fodstykkerne til portåbningen til forgården og alle pløkkene til boligen og til forgården hele vejen rundt.

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

2 Mos 30,18-21

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 27,1-19

Krydshenvisning:

2 Mos 31,2

Krydshenvisning:

2 Mos 31,6

Krydshenvisning:

2 Mos 30,12-16

4 Mos 1,46