Anden Mosebog Kapitel 5

Moses og Aron hos Farao

Derefter gik Moses og Aron til Farao og sagde: »Dette siger Herren, Israels Gud: Lad mit folk gå, så de kan fejre min fest i ørkenen.« Men Farao svarede: »Hvem er Herren, som jeg skulle adlyde, så jeg lod israelitterne gå? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil ikke lade israelitterne gå!« Så sagde de: »Hebræernes Gud har mødt os. Lad os få lov til at gå tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vores Gud, for at han ikke skal ramme os med pest eller sværd.« Men egypterkongen svarede dem: »Moses og Aron, hvorfor tilskynder I folket til ikke at bestille noget? Gå ud til jeres tvangsarbejde!« Og Farao sagde: »Nu er de blevet talrigere end landets egen befolkning, og så vil I skaffe dem fri for deres tvangsarbejde!«

Samme dag gav Farao folkets slavefogeder og arbejdsformændene den befaling: »I må ikke længere give dem halm til fremstillingen af teglsten, som I hidtil har gjort. Lad dem selv gå ud og samle halm. Men pålæg dem at levere den samme mængde teglsten som hidtil. I må ikke skære ned på det! De er dovne! Det er derfor, de råber op om, at de vil ud og ofre til deres Gud. Mændene skal være beskæftiget med strengt arbejde; de skal ikke lytte til falsk tale!« Så gik slavefogederne og formændene ud og sagde til folket: »Dette siger Farao: Jeg vil ikke levere jer halm! Gå selv ud og skaf jer halm, hvor I kan finde det. Men der bliver ikke skåret ned på det arbejde, I skal yde!« Så spredte folket sig over hele Egypten for at samle strå til halm. Slavefogederne skyndede på dem og sagde: »I skal yde fuldt arbejde hver dag, som dengang I fik leveret halm.« Og Faraos slavefogeder pryglede de formænd, de havde sat over israelitterne, og sagde: »Hvorfor har I hverken i går eller i dag leveret det samme antal teglsten som før?« Israelitternes formænd gik da til Farao og klagede: »Hvorfor behandler du dine trælle sådan? Dine trælle får ikke halm, og alligevel får vi besked om at lave teglsten. Dine trælle bliver pryglet, og det er dit folk, der er skyld i det.« Men han svarede: »Dovne er I! Det er derfor, I siger: Lad os få lov til at gå ud og ofre til Herren. Gå nu ud og bestil noget! I får ikke hakkelse, og I skal levere det fastsatte antal teglsten!«

Da israelitternes formænd hørte, at der ikke måtte skæres ned på det daglige antal teglsten, var de i knibe, og da de på vej bort fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem, sagde de til dem: »Herren se til jer og dømme jer! I har lagt os for had hos Farao og hans hoffolk og har givet dem et sværd i hånden, så de kan slå os ihjel.« Da vendte Moses sig til Herren og sagde: »Herre, hvorfor handler du ondt mod dette folk? Hvorfor har du dog sendt mig? Lige siden jeg gik til Farao for at tale i dit navn, har han mishandlet dette folk, og du har ikke befriet dit folk!« 6,1 Men Herren sagde til Moses: »Nu skal du få at se, hvad jeg vil gøre ved Farao! Når han mærker en stærk hånd, vil han lade dem gå; ja, når han mærker en stærk hånd, vil han jage dem ud af sit land.«